Cepos

Ny CEPOS-analyse: Politiske tiltag under SVM-regeringen svækker produktiviteten

Del

Ny CEPOS-analyse viser, at politiske tiltag under SVM-regeringen har reduceret produktiviteten med 21 mia. kr. i BNP-effekt – især som følge af EU-regulering og fravær af produktivitetsreformer

Mia Amalie Holstein
Mia Amalie Holstein Foto: Jakob Melgaard

Siden dannelsen af SVM-regeringen har politiske tiltag samlet set reduceret produktiviteten i Danmark. Det viser en ny analyse fra CEPOS, der med udgangspunkt i Finansministeriets egne beregninger konkluderer, at regeringens politik samlet set har reduceret produktiviteten svarende til et fald i BNP på 21,4 mia. kr.

”Det går den forkerte vej med at gennemføre politiske tiltag, der kan forbedre produktiviteten i Danmark. Tidligere regeringer – både rød og blå – har løftet produktiviteten. Det gør denne regering ikke, og det har en reel økonomisk pris,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

En væsentlig forklaring er indførelsen af ny EU-regulering, som regeringen i høj grad har implementeret uden at modsvare den med nationale initiativer, der styrker produktiviteten. Alene kravene til bæredygtighedsrapportering (CSRD) trækker produktiviteten ned med over 11 mia. kr., viser analysen.

”EU-regulering er svær at komme udenom. Men det burde få regeringen til at skrue op for de produktivitetsfremmende reformer. I stedet står vi med en regering, der accepterer, at dens politik reducerer produktiviteten. Det er uholdbart, hvis vi vil sikre fremtidig velstand og konkurrencekraft,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

CEPOS peger på, at konkrete initiativer som lavere selskabsskat kunne styrke virksomhedernes incitament til at investere i effektivisering. Det gjorde Thorning-regeringen – men SVM har ikke fulgt trop.

”Vi ved, hvor vigtig produktivitet er for vækst og levestandard. Havde den danske produktivitet stået stille siden 1979, var BNP faldet med 4 pct. – i stedet er det steget med 91 pct. Derfor er det bekymrende, at regeringen ikke har løftet en opgave, som den selv kalder for en topprioritet,” siger Mia Amalie Holstein.

Mia Amalie Holstein kan kontaktes på 53 55 71 77 for uddybende kommentarer. 

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Cepos

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cepos

CEPOS om Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi har udsigt til stor opjustering af råderummet på 37 mia. kr. – men festen kan blive kortvarig20.5.2025 11:07:13 CEST | Pressemeddelelse

Dansk økonomi står stærkt med en markant forbedring af den strukturelle saldo og udsigt til stor opjustering af råderummet på 37 mia. kr., men festen kan blive kort, hvis handelskrigen eskalerer, og udviklingen i den udenlandske arbejdskraft pludseligt vender. Det vurderer Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, på baggrund af den seneste Økonomiske Redegørelse, og hun opfordrer til at bruge råderummet på reformer fremfor offentligt forbrug

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye