Præhospitalet udvikler kvalitetsmål for Lægevagtens Natberedskab
27.5.2025 10:09:13 CEST | Præhospitalet i Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Nye kvalitetsmål for Lægevagtens Natberedskab skal sikre de midtjyske patienter den bedst mulige behandling, når de ringer til lægevagten i nattetimerne. På sigt er ambitionen at lave landsdækkende mål.

Når man som borger ringer til lægevagten, er det vigtigt at få den bedst mulige behandling og visitation.
Derfor er Præhospitalet ved at implementere kvalitetsmål for Lægevagtens Natberedskab, som er lægevagten i Region Midtjylland alle dage fra 23.00-08.00.
– For at sikre den højst mulige kvalitet for patienterne har vi valgt seks områder, hvor vi har fastsat kriterier og målepunkter. Vi er i fuld gang med at implementere målene og med udgangspunkt i dem styrke vores kompetencer, siger Anh-Nhi Thi Huynh, som er ledende overlæge i Lægevagtens Natberedskab.
De seks områder omhandler faglige standarder, patientsikkerhed, patientsammenhæng, patienttilfredshed, rettidighed og lighed samt korrekt brug af sundhedsvæsnets ressourcer.
Under dem findes en række forskellige, konkrete indikatorer om blandt andet brug af video, visitation og triage, journalføring og meget andet.
- Vi forventer at kunne måle på indikationerne allerede næste år. Blandt andet via audits og dataudtræk, siger Anh-Nhi Thi Huynh.
Landsdækkende mål
I modsætning til hospitaler og sygehuse findes der ikke etablerede kvalitetsmål for lægevagterne i Danmark. Her arbejder man med servicemål, som primært handler om ventetid.
En del af ambitionen med de nye mål er derfor også at gøre dem – eller nogle af dem – nationale. Til det formål er der nedsat en gruppe på tværs af regionerne, der skal dele erfaringer om kvalitet i lægevagtsarbejdet.
Derudover planlægger Præhospitalet at tage målene med ind i Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Det er en ny organisation under Danske Regioner med fokus på at skabe bedre kvalitet for alle borgere i hele sundhedsvæsnet.
– På den måde ville vi kunne sikre høj kvalitet og sikkerhed for borgerne i hele Danmark, siger Anh-Nhi Thi Huynh.
Nøgleord
Kontakter
Mads Degn GregersenPressemedarbejderAdministration, Præhospitalet
Tlf:20557015madsdegn.gregersen@ph.rm.dkOm Præhospitalet i Region Midtjylland
Præhospitalet har blandt andet ansvaret for at yde sundhedsfaglig indsats til borgere, der ringer 1-1-2. Vi har også ansvaret for kørselshjælp til borgere, som har brug for at blive kørt til og fra behandling. Siden 1. marts 2024 har vi også drevet Lægevagtens Natberedskab.
Der er 73 ambulancer, 22 sygetransportbiler, syv akutlægebiler og fire paramedicinerbiler i Region Midtjylland. Derudover har Præhospitalet tre sygebesøgsbiler, som bruges af Lægevagtens Natberedskab.
Præhospitalet har ca. 950 medarbejdere, hvoraf en stor del er ambulancemedarbejdere, og ca. 200 konsulentansatte speciallæger, der arbejder som akutlæger og i AMK-vagtcentralen.
Følg pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Horsens kommer på paramedicinerbilskortet2.2.2026 10:01:33 CET | Pressemeddelelse
Præhospitalet sætter i dag en ny paramedicinerbil i drift. Den skal køre ud til borgere, der har brug for sundhedsfaglig hjælp - men ikke nødvendigvis at komme på hospitalet.
Flere medarbejdere holder ambulancerne kørende20.1.2026 13:50:49 CET | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for rekruttering og uddannelse af elever har medvirket til, at Præhospitalet i 2025 mere end halverede den tid, ambulancerne var ude af drift.
Færre udrykninger nytårsnat end sidste år1.1.2026 07:31:32 CET | Pressemeddelelse
Det danske akutberedskab har med 858 udrykninger med ambulancer nytårsnat. Dertil har der været 84 udrykninger med akutlægebiler og 45 udrykninger med paramedicinerbiler/akutbiler. Akutlægehelikopterne har fløjet 2 gange. Overordnet set har det været et mindre travlt nytår end sidste år.
Ny transportform for hjertepatienter frigiver ambulancer til tidskritiske opgaver22.12.2025 09:14:49 CET | Pressemeddelelse
Fremover bliver hjertepatienter som udgangspunkt transporteret af en sygetransport med overvågning (ST-O), når de skal flyttes mellem hospitaler i Region Midtjylland.
Ny præhospital patientjournal skal understøtte fremtidens akutte behandling8.12.2025 11:02:21 CET | Pressemeddelelse
Regionerne har nu valgt den næste Præhospital Patientjournal. Den kommende løsning har nye funktioner og er mere tilpasningsdygtig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum