Vedbækfundene flytter efter 41 år – nyt pop-up museum åbner
Det er nogle af de vigtigste arkæologiske opdagelser fra Europas forhistorie, der nu er flyttet fra en lejet længe på Gl. Holtegaard i Holte. Vedbækfundene skal for en tid bo på Nationalmuseets magasiner i Vinge, hvor der skal forskes i dem. Fra slut september bliver det muligt at lære mere om Vedbækfundene og jægerstenalderen på et pop-up museum i Vedbæk.

Vedbækfundene forlader nu den ikoniske udstilling i en lejet længe på Gl. Holtegaard i Holte. Den gamle udstilling lever efter 41 år ikke længere op til nutidens krav til formidling, tilgængelighed og bevaring. Flytningen markerer enden på en æra og begyndelsen på en ny.
Vivi Lena Andersen, museumschef for Rudersdal Museer, udtaler om flytningen:
- Vi arbejder for at etablere et tidssvarende, moderne museum med internationale ambitioner. Et sted, der både rummer forskere og familier med formidling i øjenhøjde. Vedbækfundene har dokumenteret potentiale til at blive UNESCO-verdensarv, men det kræver, at rammerne følger med, siger Vivi Lena Andersen.
Banebrydende forskning i landets første familiesamfund
Jægerfolkets grave er kulturarv i verdensklasse, og de har givet os enestående fortællinger om livet og døden for 7.000 år siden. Nu er de blevet flyttet til Nationalmuseets magasiner i Vinge, og det betyder, at der nu bliver mulighed for at forske i blandt andet DNA, klima og miljø. Teknologiske fremskridt gør det muligt at kortlægge slægtskaber, migration, sygdomme og sociale relationer i jægerstenalderen.
Forståelsen af Danmarks tidligste samfund, deres liv, omgivelser og interaktion med omverden rummer svar på mange af de spørgsmål, vi stiller os selv i dag. Borgmester i Rudersdal Kommune, Ann Sofie Orth (K), ser frem til at finde ud af, hvad de nyeste forskningsmetoder kan fortælle os om vores fortid:
- Vedbækfundene er et af de mest betydningsfulde arkæologiske opdagelser fra jægerstenalderen, og rummer enestående fortællinger. Det er ikke blot en lokalhistorisk fortælling, men en del af verdenshistorien, siger Ann Sofie Orth, borgmester i Rudersdal Kommune.
Vedbækfundene vender hjem
Rudersdal Museer og Rudersdal Kommune vil skabe et nyt museum, der skal løfte formidlingen af jægerstenalderen til internationalt niveau. Museet skal opføres der, hvor fundene blev gjort for 50 år siden; i hjertet af Vedbæk ved Vedbæk Skole og Vedbæk Station med Maglemosen som vedkommende historisk baggrund.
- Et nyt museum til Vedbækfundene vil skabe lokal stolthed i Rudersdal Kommune, og samtidig tiltrække besøgende, samarbejdspartnere og forskere fra hele verden, siger borgmester Ann Sofie Orth.
Placeringen knytter Vedbækfundene sammen med landskabet og det nye museum bliver omdrejningspunkt for formidling, forskning og naturfaglig læring, der skal engagere og danne nuværende og fremtidens generationer.
Pop-up museum mens vi venter
Nysgerrige fra nær og fjern får allerede mulighed for at opleve stenalderen på nye måder i slutningen af september, når udvalgte genstande, fortællinger og aktiviteter bliver vist frem i et midlertidigt pop-up museum ved Vedbæk Skole og station.
Vivi Lena Andersen, museumschef på Rudersdal Museer, udtaler:
- Med et pop-up museum kan vi holde dørene åbne og giver borgerne mulighed for et fortsat indblik i Vedbækfundene, i jægerstenalderen og i de muligheder som de nye forskningsmetoder giver os. Samtidig får vi mulighed for at teste formidling, inddrage samarbejdspartnere og øve os på rammerne til det kommende museum, siger Vivi Lena Andersen, museumschef på Rudersdal Museer.
Nøgleord
Kontakter
Vivi Lena AndersenMuseumschef, Rudersdal Museer
Tlf:72685657vivil@rudersdal.dkNatasha Dyasi KleinschmidtKommunikationsansvarlig, Rudersdal Museer
Tlf:72685649natkl@rudersdal.dkOm Projekt Vedbækfundene
• Projekt Vedbækfundene ledes af Rudersdal Museer og Rudersdal Kommune i formaliseret partnerskab og tæt samarbejde med Nationalmuseet, Museum Nordsjælland og Københavns Universitet.
• Projektet har været på finansloven siden 2019 med en samlet bevilling på 16,4 mio. kr.
• Rudersdal Museer er statsanerkendt, kommunalt ejet og er den drivende aktør i forløbet.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Mange ideer fra borgerne til et tryggere Rudersdal3.6.2025 08:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Stor interesse på konference for at diskutere veje til et mere trygt Rudersdal og for at knække indbrudskurven. I en workshop skabte de mange engagerede borgere mange ideer, og hele juni kan alle andre også byde ind med netop deres gode tanker.
Stor indsats for rekruttering og tilknytning er nu afrundet2.6.2025 12:16:57 CEST | Pressemeddelelse
Et midlertidigt udvalg for organisering, rekruttering og tilknytning har netop holdt sit afsluttende møde, som markerede afslutningen på 2,5 års intensivt arbejde med at styrke rekrutteringen og tilknytningen på særligt social- og sundhedsområdet i Rudersdal Kommune.
Rudersdal fejrer et af Danmarks 100 velfærdstalenter28.5.2025 15:00:27 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev afdelingsleder Mette Sander Andersen hyldet som én af årets 100 velfærdstalenter ved en fejring på Plejehjemmet Byageren. Udover at være en personlig hyldest, blev det også en markering af den afgørende betydning, dygtige medarbejdere har i ældreplejen.
Rudersdal-skoler deltager i forsøgsordning med skolemad27.5.2025 15:11:20 CEST | Pressemeddelelse
Skovlyskolen og Søholmskolen er udtrukket til at deltage i nyt forsøg med skolemad.
National undersøgelse af kvaliteten i børnehaver set med Rudersdal briller23.5.2025 20:04:15 CEST | Pressemeddelelse
I dag er en ny national undersøgelse af kvaliteten i de danske børnehaver blevet offentliggjort. I Rudersdal Kommune har man med interesse set frem til resultaterne, for der er masser af relevant læring i undersøgelsen – også selvom kommunens børnehuse ikke indgår i selve undersøgelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum