Ny rapport: Niveauet af social dumping er tårnhøjt på det danske arbejdsmarked
27.5.2025 08:03:49 CEST | 3F | Pressemeddelelse
En ny rapport fra VIVE bekræfter endnu en gang det, som 3F har advaret om i årevis. Social dumping er et kæmpe og stigende problem på det danske arbejdsmarked.

I en ny rapport fastslår VIVE, at der er risiko for social dumping i hver fjerde af danske virksomheder, der har udenlandsk arbejdskraft.
- Det er en utrolig grundig og omfangsrig rapport fra et anerkendt forskningsinstitut, der bekræfter det, 3F har advaret om i årevis. Social dumping er et udbredt problem på det danske arbejdsmarked, og det er kun blevet værre de seneste år. Og specielt 3F's områder er hårdt ramt, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.
Rapporten kommer i kølvandet på en større fælles myndighedsindsats, der afslørede, at 70 procent af kontrollerede virksomheder i Danmark havde indikationer på social dumping. Samtidig bekræfter VIVE-rapporten omfanget af kritisable arbejdsforhold blandt udenlandsk arbejdskraft, som en rapport fra Aalborg Universitet i 2023 også slog fast.
- Tallene fra VIVE bekræfter endnu engang 3F’s mistanke om, at niveauet af social dumping er tårnhøjt på det danske arbejdsmarked. Det gælder særligt inden for byggeriet, landbrugsområdet og hotel- og restaurationsbranchen, som alle har meget store andele af udenlandsk arbejdskraft ansat. Nu må ideen om, at der kun er tale om enkeltstående virksomheds-eksempler endelig forstumme. Det store omfang taler igen sit tydelige sprog, siger Søren Heisel.
I rapporten fremgår det, at risikoen for social dumping er størst inden for bygge- og anlægsbranchen med 40,5 procent, landbruget med 28,1 procent og Hotel- og restaurationsbranchen med 25,8 procent.
- Det uacceptable høje omfang af social dumping blandt udenlandske medarbejdere viser, at det er særdeles vigtigt med ekstra værn mod social dumping. Særligt hvis regeringen ønsker at gøre det endnu nemmere for virksomhederne at hente udenlandsk arbejdskraft til landet, siger Søren Heisel.
Rapporten fra VIVE har kun undersøgt danske virksomheder. Der er derfor et mørketal, der betyder, at det reelle omfang af social dumping kan være markant højere.
- Udviklingen med den stigende social dumping er fuldstændig uacceptabel, og en alvorlig underminering af vores arbejdsmarked, og en hån mod de virksomheder, der spiller efter vores fælles regler. Det er på høje tid, at politikerne tager dette langt mere alvorligt og finder den store hammer frem og slår hårdt ned på dem, der lever og skaber profit af andres dårlige arbejdsforhold, siger Søren Heisel.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Lærlingelinjen åbner 4. maj: Byggeriets parter klar med samlet indsats for trivsel og trygge oplæringsmiljøer4.5.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny og uvildig rådgivningslinje åbner for lærlinge i byggeriets uddannelser, hvor de nemt og fortroligt kan få hjælp, hvis de mistrives eller oplever problemer i oplæringen.
3F: Godt med midlertidigt stop for landbrugspraktikanter23.4.2026 17:25:52 CEST | Pressemeddelelse
SIRI har besluttet at stille visse ansøgninger om praktik på det grønne område, fodermester og driftsleder i bero. Det gælder praktikanter fra Uganda, Tanzania og Kenya.
Dansk fagforeningsformand skal stå i spidsen for 1,5 millioner europæiske bygningsarbejdere23.4.2026 12:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Formand for 3F’s Byggegruppe Claus von Elling, er valgt som ny formand for det europæiske bygge- og træarbejderforbund, EFBWW. Det sker på et tidspunkt, hvor kampen mod udnyttelse af udenlandske kolleger på tværs af grænser står højt på EU’s dagsorden.
3F: Melding fra Venstre og Konservative klinger hult og hyklerisk21.4.2026 21:04:05 CEST | Pressemeddelelse
Når 3F kigger på fortællingen om velfærdsforliget og sammenholder det med, hvor vi er i dag, står det klart, at der er tale om løftebruddet over alle løftebrud.
Dansk Industri og 3F foreslår nyt asbest-fradrag20.4.2026 13:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Fradraget kan være en håndsrækning til de tusindvis af boligejere, som på grund af lav boligværdi er forhindret i at finansiere udskiftning af asbesttag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum