Mobility Denmark

Fremgang for EU's elbilsalg i april

Del

Bilsalget i EU i april fastholdt et stabilt niveau, mens der igen var fremgang for elbilsalget.

I løbet af april måned 2025 blev der indregistreret 925.359 nye biler i EU. Dermed var antallet stabilt sammenlignet med april 2024, hvor der blev indregistreret 11.643  færre biler, og det svarer til en marginal stigning på 1,3 procent. I hele 2025 indtil videre er EU's bilsalg stabilt med en lille afvigelse på 1,2 procent sammenlignet med samme måneder sidste år. I Danmark var der ligeledes stabilitet i bilsalget, både i april måned hvor der blev indregistreret 15.315 nye biler, og år til dato hvor salget afviger med under én procent.

"EU's bilindustri beskæftiger over 13 millioner mennesker, og den er en central del af Europas økonomi. Derfor er det også positivt, at bilmarkedet samlet set er stabilt, og at der fortsat er god interesse for nye biler blandt forbrugerne. Vi oplever også at markedet i Danmark i 2025 har været stabilt og robust, og det er vi meget tilfredse med," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Antallet af opladelige biler i nyregistreringerne var i fremgang i april. I løbet af måneden blev der indregistreret 145.341 elbiler og 81.554 plug-in hybrider, hvilket markerer en stigning på hhv. 34,1 procent og 31,2 procent sammenlignet med april 2024. År til dato er det særligt elbilerne er der vundet frem i Europa, med en stigning på 26,4 procent sammenlignet med sidste år.

"Elbilsalget er begyndt at trille igen i EU efter nogle hårde perioder. Elbilerne er et vigtigt element i den grønne omstilling, og derfor betyder flere elbiler på vejene også et grønnere Europa. Selvom udviklingen er i gang, er der fortsat brug for politisk opbakning på tværs af EU, der kan skabe gode vilkår for grønnere biler. Vi har set flere eksempler på, at udviklingen hurtigt kan gå den anden vej, hvis ikke de rette rammevilkår sikres. I Danmark er vi kommet godt fra start, men der er behov for en ny og simpel bilbeskatningsmodel til at garantere den videre udvikling," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Nøgleord

Kontakter

Fakta 

Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.

Kildeangivelse

Gengivelse af tekst: Mobility Denmark

Gengivelse af tal og statistik bedes kildeangivet: ACEA

Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye