Tænketank med højere bud end vismændene: Råderummet er formentligt endnu større
Råderummet er formentligt 20 milliarder kroner større, end det de økonomiske vismænd kommer frem til deres nye rapport, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig kvitterer den økonomiske tænketank for vismændenes kritik af Skatteministeriets regneregel om, at folk arbejder mere, hvis en afgift på forbrugsgoder sænkes.

VISMANDSRAPPORT
Råderummet er ifølge den økonomiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) større end det, de økonomiske vismænd kommer frem til i den nye vismandsrapport, der blev udgivet tirsdag.
Vismændene opgør det finanspolitiske råderum til 64 milliarder kroner, hvilket er 5 milliarder kroner mere end Finansministeriets seneste opgørelse fra februar.
Men AE vurderer, at der kan lægges yderligere cirka 20 milliarder kroner oven i vismændenes vurdering, så det beløber sig til cirka 84 milliarder kroner.
"Vi mener, at råderummet er meget større end det, vismændene vurderer. Når vismændene kommer frem til et lavere tal, er det formentlig, fordi de vurderer den strukturelle beskæftigelse til at være lavere, end vi gør. Men vi mener, at en større del af de seneste års store fremgang i beskæftigelsen er mere varig, end vismændene vurderer,” siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Uanset om man tager vismændenes eller vores skøn for gode varer, rækker råderummet meget langt. Som minimum kan råderummet dække velfærdsudgifter svarende til det fulde demografiske træk og samtidig en forøgelse af forsvarsudgifterne til over 3,5 procent af BNP i 2030,” siger Michael Rosholm.
Ministerier bør ændre regneprincipper: Billigere biler får ikke flere i arbejde
I rapporten går vismændene i rette med Skatteministeriet, der i sine regneprincipper antager, at en afgift på forbrugsgoder har samme virkning på arbejdsudbuddet, som skat på arbejde har. Finansministeriet bruger samme regneprincip.
Vismændene finder, at der kun er et svagt teoretisk grundlag for, at man kan anvende samme regneprincipper, som man gør på ændringer i skat på arbejdsindkomst. Og de finder slet ikke noget empirisk grundlag for antagelsen.
Derfor anbefaler vismændene, at ministerierne generelt lader være med at indregne en arbejdsudbudseffekt af ændringer i forbrugsafgifter.
”Der er intet belæg for at sige, at folk ændrer deres arbejdstid, når man hæver eller sænker en afgift på en vare eller ydelse. Vi ved altså ikke, om folk vil arbejde mere eller mindre, hvis man sænker registreringsafgiften, punktafgifter eller momsen,” siger Michael Rosholm.
”De økonomiske ministeriers regneprincipper har stor betydning for den førte politik. Derfor er vismændenes undersøgelse af regneprincipperne vigtig, og analysen viser betydningen af, at sekretariatet bag formandskabet har tilstrækkeligt med ressourcer til at gå de økonomiske ministerier efter i sømmene. Og så bør ministerierne inden for rimelig tid forholde sig til den fremførte kritik. Ellers kan vismændene ikke agere vagthund på vegne af os alle,” siger Michael Rosholm.
Alle hovedpointer fra AE’s kommentarer til vismandsrapporten:
- Den strukturelle beskæftigelse er (stadig) undervurderet
- Den planlagte finanspolitik holder økonomien passende varm
- Råderummet kan dække velfærd, forsvar og mere til
- Lønmodtagerne skal ikke rammes negativt af frihandel
- Vigtigt, at epx får en høj kvalitet
- Hensigtsmæssigt, at uddannelsesbesparelser er taget af bordet i beskæftigelsesreformen
- Lavere arveafgift på generationsskifte gør de rigeste rigere og alle andre fattigere
- Vigtige regneprincipper skal åbnes mere op
- At billigere biler får flere i arbejde, er grebet ud af den blå luft
- Fusionskontrol er afgørende for at styrke konkurrencen
Kontakter
Michael RosholmFormand for AE og professor på Aarhus Universitet
Tlf:22 94 18 47rom@econ.au.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Se tallet for din kommune: 32.000 står til at miste retten til dagpenge med LA-forslag30.10.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse kortlægger, hvor mange der står til at falde ud af dagpengesystemet i den enkelte kommune, hvis dagpengeperioden halveres, som Liberal Alliance har foreslået det. Analysen viser også, hvordan de i alt 32.000 personer fordeler sig på a-kasser og alder.
Hver fjerde med hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forlader arbejdsmarkedet før tid29.10.2025 09:45:35 CET | Pressemeddelelse
Blandt lønmodtagere som er udsat for både hårdt fysisk og hårdt psykisk arbejdsmiljø, ender hver fjerde på en tidlig tilbagetrækningsydelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er over dobbelt så mange som blandt lønmodtagere, der ikke har et hårdt arbejdsmiljø.
Tænketank: Vismændene er for pessimistiske21.10.2025 12:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi befinder sig ikke i en moderat højkonjunktur, som de økonomiske vismænd ellers anslår i deres nye rapport, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Konjunktursituationen er nærmere neutral, og den forskel betyder, at vismændenes konklusioner bliver for pessimistiske, både hvad angår beskæftigelsen, væksten og råderummet. AE kvitterer samtidig for vismændenes belysning af uligheden i pensionssystemet.
Over 100.000 flere seniorer er i job end i 2008 – se i hvilke brancher13.10.2025 11:16:27 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen er steget blandt seniorerne de seneste år, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Siden 2008 er der kommet over 100.000 flere seniorer i beskæftigelse, så det nu er to ud af tre 60-64-årige, der er i job. Tidligere var det under halvdelen.
Flere unge er uden job og uddannelse i 68 kommuner – se tallene15.9.2025 08:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 45.000 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, men der er store kommunale forskelle, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen steget i 68 kommuner. Se tallene for hver kommune herunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum