Tænketank med højere bud end vismændene: Råderummet er formentligt endnu større

VISMANDSRAPPORT

Råderummet er ifølge den økonomiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) større end det, de økonomiske vismænd kommer frem til i den nye vismandsrapport, der blev udgivet tirsdag.

Vismændene opgør det finanspolitiske råderum til 64 milliarder kroner, hvilket er 5 milliarder kroner mere end Finansministeriets seneste opgørelse fra februar.

Men AE vurderer, at der kan lægges yderligere cirka 20 milliarder kroner oven i vismændenes vurdering, så det beløber sig til cirka 84 milliarder kroner.

"Vi mener, at råderummet er meget større end det, vismændene vurderer. Når vismændene kommer frem til et lavere tal, er det formentlig, fordi de vurderer den strukturelle beskæftigelse til at være lavere, end vi gør. Men vi mener, at en større del af de seneste års store fremgang i beskæftigelsen er mere varig, end vismændene vurderer,” siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Uanset om man tager vismændenes eller vores skøn for gode varer, rækker råderummet meget langt. Som minimum kan råderummet dække velfærdsudgifter svarende til det fulde demografiske træk og samtidig en forøgelse af forsvarsudgifterne til over 3,5 procent af BNP i 2030,” siger Michael Rosholm.

Ministerier bør ændre regneprincipper: Billigere biler får ikke flere i arbejde

I rapporten går vismændene i rette med Skatteministeriet, der i sine regneprincipper antager, at en afgift på forbrugsgoder har samme virkning på arbejdsudbuddet, som skat på arbejde har. Finansministeriet bruger samme regneprincip.

Vismændene finder, at der kun er et svagt teoretisk grundlag for, at man kan anvende samme regneprincipper, som man gør på ændringer i skat på arbejdsindkomst. Og de finder slet ikke noget empirisk grundlag for antagelsen.

Derfor anbefaler vismændene, at ministerierne generelt lader være med at indregne en arbejdsudbudseffekt af ændringer i forbrugsafgifter.

”Der er intet belæg for at sige, at folk ændrer deres arbejdstid, når man hæver eller sænker en afgift på en vare eller ydelse. Vi ved altså ikke, om folk vil arbejde mere eller mindre, hvis man sænker registreringsafgiften, punktafgifter eller momsen,” siger Michael Rosholm.

”De økonomiske ministeriers regneprincipper har stor betydning for den førte politik. Derfor er vismændenes undersøgelse af regneprincipperne vigtig, og analysen viser betydningen af, at sekretariatet bag formandskabet har tilstrækkeligt med ressourcer til at gå de økonomiske ministerier efter i sømmene. Og så bør ministerierne inden for rimelig tid forholde sig til den fremførte kritik. Ellers kan vismændene ikke agere vagthund på vegne af os alle,” siger Michael Rosholm.

Alle hovedpointer fra AE’s kommentarer til vismandsrapporten:

• Den strukturelle beskæftigelse er (stadig) undervurderet
• Den planlagte finanspolitik holder økonomien passende varm
• Råderummet kan dække velfærd, forsvar og mere til
• Lønmodtagerne skal ikke rammes negativt af frihandel
• Vigtigt, at epx får en høj kvalitet
• Hensigtsmæssigt, at uddannelsesbesparelser er taget af bordet i beskæftigelsesreformen
• Lavere arveafgift på generationsskifte gør de rigeste rigere og alle andre fattigere
• Vigtige regneprincipper skal åbnes mere op
• At billigere biler får flere i arbejde, er grebet ud af den blå luft
• Fusionskontrol er afgørende for at styrke konkurrencen

AE's samlede kommentarer til vismandsrapporten