Investeringschef: Taco-drillerier kan få Trump til at skifte strategi
6.6.2025 08:15:48 CEST | Danica | Aktuelt
Aktiemarkederne tager ikke længere Trumps trusler om told lige så alvorligt, og det har gjort maj måned til en historisk god måned for afkastet for de danske pensionsopsparinger. Men investeringschef fra Danica advarer imod, at Trump kan føle sig presset til at ‘double down’.

At de globale finansmarkeder er præget af uforudsigelig politik og psykologi har i høj grad været til at se i 2025, der har været en ren rutsjebanetur afkastmæssig. Det har især været Donald Trumps skiftende udmeldinger om told, der har fået kurserne til at rutsje op og ned.
Investeringschef i Danica, Andreas Stang siger:
“Maj måned var en historisk god måned afkastmæssigt for de danske pensionsopsparere, der typisk kunne se stigninger i omegnen af 5%, hvilket næsten udvisker de tre forudgående, negative måneder. Markederne lader til at have kalkuleret med, at Trump alligevel ikke står så fast på sine mange meldinger om høj straftold, og derfor er vi ved at være tilbage til status quo og positive tendenser.”
Financial Times forklarede i maj tendensen under forkortelsen TACO (Trump Always Chickens Out), der sidenhen er blevet et meme på sociale medier og i dagspressen, som i forskellig grad udstiller de mange skiftende udmeldinger som et svagt punkt hos USA’s præsident.
Men Andreas Stang advarer imod, at drillerierne kan ende med at blive en rød klud i et psykologisk spil:
“Det er som grundregel temmelig svært at forudsige, hvad Præsident Trumps næste træk er. Men hvis han ser Taco-drillerierne som et angreb på hans hans personlige brand, som en ”dealmaker”, så kan et modtræk være, at han giver den endnu mere gas i fremtidige toldsatserne. Vi har allerede set et eksempel på et kortere aftræk på nye toldtariffer, stål og aluminium er i denne uge blevet ramt af en told på 50%. Denne nye told blev annonceret i weekenden, så her har præsidenten på ingen måde været en kylling.”
Kontakter
Andreas StangDanica
Tlf:+45 21 13 48 93asta@danicapension.dkBilleder
Om Danica
Danica har flere end 750.000 kunder i Danmark. Vi har specialiseret os i pensionsordninger, livsforsikringer og sundhedsforsikringer, og vi forvalter en samlet pensionsformue på mere ca. 500 mia. kr. med cirka 37 mia. kr. i årlige indbetalinger. Selskabet er ledet af adm. direktør Mads Kaagaard. Danica er et 100 procent ejet datterselskab i Danske Bank-koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Danica
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danica
Danica kalder på en nemmere vej fra arbejdsliv til pension6.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
"I dag forløber arbejdslivet ikke i én lige linje – det skifter retning undervejs. Derfor er mere fleksibilitet en bunden opgave, hvis vi skal understøtte danskernes ønsker for deres senior- og pensionsliv,” siger Mads Kaagaard, der er administrerende direktør i Danica.
Trumps Grønlands-meldinger sætter sig i børnene: 1 ud af 4 forældre mærker bekymring17.2.2026 09:35:57 CET | Pressemeddelelse
Pensionsselskabet Danica opfordrer forældrene til at tale med deres børn om det, hvis de opdager tegn på bekymring. Og til at gøre det tidligt, så tankerne ikke vokser sig store.
Trumps ambitioner om Grønland bekymrer danskerne: Næsten 3 ud af 4 er utrygge24.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pensionsselskabet Danica opfordrer til at reagere tidligt, hvis uroen begynder at fylde i hverdagen. Her kan små greb gøre en forskel.
Feber og forkølelse holder ikke ferie: Rekordmange søger hjælp hos onlinelæger i julen19.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange forventes at kontakte en onlinelæge over juleferien i år, viser prognose fra Danica.
I 2035 bliver hver tredje kommune hårdt ramt af stress – og der er store forskelle mellem kommunerne10.11.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
I 96 ud af landets kommuner står mere end 40 procent af befolkningen til at blive ramt af et højt stressniveau. Og de høje niveauer kalder på et gearskifte i indsatsen for danskernes mentale sundhed, lyder det fra Camilla Thind Sunesen, udviklingsdirektør i Danica, der har stiftet Forebyggesesalliancen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
