Alm. Brand advarer: En måneds regn på vej i resten af maj. Kan give skader på din bolig
25.5.2025 14:35:39 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet Alm. Brand advarer nu danskerne om øget risiko for vandskader, når TV2 Vejret varsler mellem 30-50 mm regn resten af maj. Her kommer selskabet med gode råd til, hvad du kan gøre for undgå skader i hjemmet.

Store dele af landet står til at få op mod en måneds nedbør i resten af maj. Samtidig er tørkeindekset stadig højt mange steder, hvilket øger risikoen for oversvømmelser, fordi den udtørrede jord har svært ved at opsuge regnvandet.
”Når jorden er meget tør, preller regnen ofte af i stedet for at sive ned. Det kan føre til, at vandet samler sig på overfladen og finder vej ind i boliger og kældre,” siger Jan Graversgaard, direktør Bygning og Bolig hos Alm. Brand.
Han understreger, at skaderne oftest opstår som følge af vand, der trænger ind i kældre, men også fyldte tagrender, utætte tagkonstruktioner og nedløbsrør kan være årsag til problemer.
”Sørg for at tagrender og nedløbsrør bliver renset, og løft ejendele op fra kældergulvet. Når der kommer så meget regn i kombination med så tør en jord, skal der ikke meget til, før det kan give vandskader,” siger Jan Graversgaard.
Hvis skaden sker, og der er vand, der er kommet ind i kælderen, skal du hurtigst muligt se, om der fugt i kælderen.
”Vi opfordrer derfor alle til at være ekstra opmærksomme på fugt i kælderen. Hvis skaden sker, er det vigtigt at reagere hurtigt og få udbedret problemet, før det udvikler sig til skimmelsvamp som både er sundhedsskadeligt og dyrt at komme af med,” siger Jan Graversgaard.
Det kan du gøre
- Rens afløb, tagrender og nedløbsrør. Tjek også, om nedløbs- og gennemløbsbrønde er stoppet til af blade.
- Løft dine ting mindst 10 centimeter fra kældergulvet og placér alt på et underlag, der ikke suger vand.
- Opbevar ikke ting i kælderen, der har stor betydning for dig, og som kan tage skade af vandet.
- Sørg for, at vandet ikke kan trænge ind i huset ved at reparere eventuelle revner eller sprækker i husets vægge eller tag.
- Brug eventuelt vandsikringstape ved døre og vinduer. Kommer der vand, svulmer tapen op, så vandet ikke kan trænge ind.
- Har du ikke monteret et højvandslukke, kan du lægge plastik og en tung sandsæk over dine gulvafløb og toilet for at begrænse opstigende kloakvand. Du kan også med fordel montere en vandsikringsprop i gulvafløbet for at undgå opstigende kloakvand.
- Monter en regnvandsventil på nedløbsrør for at afkoble tagvandet og derved undgå opstigende vand fra gulvafløb. Regnvandsventilen sørger for at vandet føres væk fra din bolig.
Hvis skaden er sket, og vandet er trængt ind i dit hjem, er der stadig en række ting, du kan gøre ifølge Alm. Brand:
- Begræns skaden ved at flytte dine ting så hurtigt som muligt væk fra vandet.
- Prioritér de ting, der ikke kan erstattes, for eksempel billeder, vigtige papirer eller kunst.
- Brug gummistøvler og -handsker, når du bevæger dig i vandet. Hvis vandet kommer nedefra kan regnvandet ofte blive blandet med kloakvand. Det kan gøre dig syg, hvis vandet for eksempel kommer i kontakt med en rift på huden.
- Sørg for at pumpe vandet væk, og fjern fugten ved hjælp af en affugter. Husk at lukke vinduerne, når affugteren kører. Skru ikke op for varmen. Det sætter ekstra gang i bakterievæksten og fremmer skimmelvækst i våde bygningselementer.
- Meld så hurtigt som muligt skaden til Alm. Brand. Bed også om praktiske instrukser, for eksempel om du selv skal kontakte et bestemt skadeservicefirma.
- Husk at gemme alle kvitteringer for materielindkøb og håndværkerassistance, og smid ikke ødelagte ting væk, før du har talt med os. Tag billeder eller film de ting, som er blevet ødelagt.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr29.6.2026 15:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum