Endnu en mur i Esbjerg med en stærk historie
25.5.2025 06:30:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Et nyt, markant gavlmaleri pryder nu bygningen på Nygårdsvej 49 i Esbjerg – en farverig og personlig hyldest til musikeren og kunstneren Johnny Madsen. Værket blev fejret ved en fernisering lørdag den 24. maj og har allerede i skabelsesfasen tiltrukket mange nysgerrige blikke.

Maleriet – fyldt med symbolik, farver og nærvær – er skabt af den aarhusianske kunstner Hans Krull, der i årtier havde et tæt venskab med Johnny Madsen. Et kig op på gavlen fortæller nu en historie, som er lige dele kunst, kærlighed og afsked.
Bag værket står Esbjerg Byforum og Galleri Grisk, som igen i år har samlet stærke lokale kræfter for at forskønne Esbjergs byrum med samtidskunst af høj kvalitet.
“Stor ros til Esbjerg Byforum for at gribe bolden og løbe videre med at folde retningen som oplevelses- og kulturby ud i nye projekter, som mange får glæde af,” siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.
Samarbejdet viser, hvordan kunst i det offentlige rum kan blomstre, når ildsjæle og erhvervsliv går sammen om at skabe noget, der både forskønner og forbinder byen.
Et nyt kunstværk tre år i træk
Sidste år var det den serbiske Wuper Kecs badende dreng og Peter Birks maritime illustrationer i Jyllandsgade, og forrige år var det René Holms værk i Skolegade. I år er turen kommet til Nygårdsvej, hvor endnu et kunstværk har sat et stærkt præg på byen.
"Det er en fornøjelse igen at samarbejde med Galleri Grisk – fra idé til realisering. De store gavlmalerier understøtter Esbjergs identitet og tilføjer nye oplevelser og liv til byrummet. En særlig tak skal også lyde til beboerne på Nygårdsvej, som har vist stor tålmodighed, mens maleriet tog form – og som nu har fået nye naboer i form af de skikkelser, værket portrætterer,” siger Per Andersen, formand for Esbjerg Byforum.
Hans Krull begyndte arbejdet den 17. maj, og værket har den seneste uge trukket mange interesserede forbi. Nu er værket færdigt, men samtalerne om motiverne vil helt sikkert fortsætte.
Projektet er blevet til i tæt samarbejde med en række lokale partnere, der har ydet praktisk og økonomisk støtte:
Esbjerg Byforum
Galleri GRISK
Bangs Gård A/S
A Place To
NEM-BYG
Kontakter
Henning RavnFormand for Plan & Byudvikling
Tlf:40 10 12 46henra@esbjerg.dkBilleder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
"Præcis den uddannelse, jeg har drømt om." Ny PA-uddannelse tiltrækker elever med interesse for voksne og ældre2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første 11 elever er nu i oplæring på Esbjerg Kommunes målrettede pædagogiske assistentuddannelse med fokus på voksne og ældre. Eleverne fremhæver især den tætte vejledning, det stærke fællesskab og muligheden for at specialisere sig inden for deres interesseområde.
Esbjerg Kommune cementerer sin plads i top 102.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne placerer igen Esbjerg Kommune blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. I Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed indtager kommunen en 7. plads og fastholder dermed sin position i den absolutte top.
Ny evaluering: Unge fritidsjobbere skaber livsglæde på Esbjergs plejehjem og styrker fremtidens velfærd1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny evaluering viser, at unge i fritidsjob som solstråler skaber mere liv, nærvær og fællesskab på Esbjerg Kommunes plejehjem. Samtidig får flere unge interesse for social- og sundhedsområdet.
Kommunen køber lokalt for millioner: Nu inviteres flere virksomheder med31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune køber hvert år varer og tjenesteydelser for 2,63 mia. kr. En del af dem lander hos lokale virksomheder, og nu inviterer kommunen leverandører indenfor til en eftermiddag med konkrete råd om, hvordan man byder ind på de offentlige indkøb.
Fra det store lærred til Fantasyfestival: Esbjerg får sin egen odyssé31.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De kendte ikke til Christopher Nolans film, da de for snart et år siden valgte Odysseen. Alligevel blev de internationale frivillige i Esbjerg draget af den samme mere end 2.500 år gamle fortælling, som netop nu fylder biografsalene. Til Fantasyfestival forvandler International House Esbjerg til en verden inspireret af Odysseus’ farefulde rejse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

