Lad kommission undersøge masseovervågning
24.5.2025 05:00:00 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Beslutningsforslag om at nedsætte en privatlivskommission bør få opbakning fra alle Folketingets partier, mener Ingeniørforeningen IDA og Justitia.
Et nyt beslutningsforslag fra Liberal Alliance og Alternativet om at nedsætte en uafhængig kommission til at granske masseovervågningens konsekvenser for borgernes rettigheder vækker begejstring hos tænketanken Justitia og Ingeniørforeningen IDA.
De to organisationer var i begyndelsen af maj initiativtagere til et åbent brev fra 25 organisationer, der dels foreslog en privatlivskommission, dels opfordrede til at stoppe regeringens forslag om at give PET nye beføjelser til at indsamle, overvåge og analysere massive mængder af data om alle danskeres personlige oplysninger og digitale færden.
”Jeg håber, at alle partier i Folketinget vil give deres opbakning til en privatlivskommission, der kan gøre os alle sammen klogere på overvågningens skyggesider. I forvejen er vi udsat for omfattende overvågning af kameraer, ansigtsgenkendelse, logning og lokationsdata. Det nye forslag er så vidtgående, at det udgør en trussel for vores frihedsrettigheder”, siger Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen IDA.
Regeringen har foreløbig udskudt sit lovforslag, som desuden giver PET mulighed for at analysere de store sammenhængende datasæt med kunstig intelligens og gemme dem i op til 20 år.
”Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, risikerer vi at få et samfund, hvor staten ved alt om alle borgere, og hvor det er muligt at tegne meget præcise profiler af dine politiske holdninger, interesser, handlemønstre, vennegrupper og dårlige vaner. Det kan en kommission være med til at belyse”, siger Laura Klitgaard.
Birgitte Arent Eiriksson, der er direktør for tænketanken Justitia, glæder sig over, at Folketinget nu skal tage stilling til forslaget om at nedsætte en kommission for privatlivets fred.
”Der er brug for et forum, der kan sikre et solidt grundlag for en kvalificeret debat om grænserne og betingelserne for statens indgreb i borgernes ret til privatliv”, siger hun.
Hun peger på, at vi som samfund står midt i en udvikling, hvor nye teknologier og politiske tiltag giver staten stadig større muligheder for overvågning og kontrol.
”Det rejser grundlæggende spørgsmål om, hvilket samfund vi vil have. Hvis frygten for at blive overvåget får mennesker til at tie, undlade at søge information eller undgå at gå til lægen, risikerer vi at underminere det frie, åbne samfund, vi gerne vil beskytte", siger Birgitte Arent Eiriksson.
Nøgleord
Kontakter
Ole Hoff-Lund, presserådgiver i IDA, telefon 26 83 81 84
Søren Staghøj, kommunikationschef i Justitia, telefon 25 48 59 12
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum