Danskerne vinder 3,3 millioner kroner på ishockey-mirakel
23.5.2025 13:07:50 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Det danske landshold i ishockey slog sensationelt Canada og sikrede dermed Danske Spils kunder en millionudbetaling. Hele 3,3 millioner kroner vandt danskerne hos statens spilleselskab.

Da de danske ishockeyherrer torsdag aften leverede en vaskeægte verdenssensation, kom det bag på hele sportsverdenen, og også Danske Spils oddssættere, som jo har til opgave at forudsige resultater i sportens verden.
”I Danske Spil blev vi i den grad taget på sengen af den utroligt flotte præstation, som førte til en hårdt kæmpet og intens dansk sejr mod overmagten, og vi er meget glade på både holdet og danskernes vegne,” siger Jesper Gullquist, som er oddssætter og ishockey-ekspert hos Oddset og Danske Spil, og fortsætter:
”Vi havde slet ikke set en dansk sejr komme, og det betyder, at vores odds på det var meget højt – da Danmark var bagud kunne man fx få pengene 250 gange igen – og samtidig troede 9 ud af ti af vores kunder på dansk sejr. Det betyder, at danskerne samlet vinder 3,3 millioner kroner på kampen, hvilket er noget nær det højeste beløb, danskerne nogensinde har vundet på en enkelt, dansk kampsejr hos os.”
Hvem ved, om det kan ske igen?
I forhold til det danske ishockeylandsholds videre færd i turneringen, ligner det ifølge Jesper Gullquist, at semifinalen bliver endestationen på himmelfærden. Men tør oddssætteren lægge hovedet på blokken?
”Al logik og statistik taler for, at Danmark taber til Schweiz, og derfor er ishockeyherrerne også i denne kamp store underdogs. Men vi så jo, hvordan det gik mod giganterne fra Canada, så hvem ved, om det kan ske igen? Jeg er nødt til at lægge mig op ad fakta og dømme det danske landshold ude, men inderst inde håber vi jo alle på endnu en underdog-sejr,” siger Jesper Gullquist.
Kampen mod Schweiz spilles lørdag kl. 18.20. Finalen (og bronzekampen) spilles søndag.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Dansker napper førstepræmiepuljen: Vinder 12 millioner skattefrie kroner6.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte alle syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto og kan nu se frem til 12 millioner skattefrie kroner. Trækningen finder yderligere to millionærer – se hvor i landet her.
Vinder million i Lotto – så er der bedre råd til amerikanerbilen5.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Mand fra Egedal Kommune vinder i Lotto og køber straks en elbil til hverdagsbrug: Så føler han, at han bedre kan tillade sig at køre rundt i amerikanerbilen i weekenden.
Danske Spil leverer fremgang i halvårsregnskabet til gavn for fællesskabet3.9.2026 12:20:30 CEST | Pressemeddelelse
Efter de første seks måneder af 2026 leverer Danske Spil fremgang på både top- og bundlinje og fastholder forventningerne til årets resultat til gavn for fællesskabet. Der har været nye rekorder på lotterierne samtidig med, at væksten primært drives af en stigning på de liberaliserede spil, hvor Danske Spil fastholder fokus på sunde spillevaner.
Danske Spil forudser flyvende Tauson31.8.2026 12:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Clara Tauson spiller første runde i US Open i aften – og Danske Spil forventer, at hun cruiser direkte videre til anden runde.
Danske Spil sender weekend-millioner til både Jylland og Sjælland31.8.2026 09:27:47 CEST | Pressemeddelelse
To heldige danskere blev millionærer på Lotto i lørdags. Se her, hvor de nyslåede millionærer kommer fra.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum