Sommerbogen 2025
Næstved Bibliotek og Borgerservice inviterer alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekampagne. Det foregår i perioden den 13. juni til den 16. august, og i år har forældre også mulighed for at deltage.

Ikke alle børn hader at læse - hvert år deltager tusindvis af børn i Danmarks største læsekampagne for alle i alderen 6-15 år.
Bag kampagnen står De Danske Børnebiblioteker, der arbejder hen imod ”Sommerbogens” fornemste opgave – nemlig at tilbyde børn en masse spændende litteratur i sommerferien.
De seneste år har ”Sommerbogen” oplevet en kolossal opbakning fra biblioteker og børn – hele 83 kommuner var sidste år repræsenteret på Sommerbogskortet, hvilket førte til en rekorddeltagelse på mere end 14.000 børn!
Kick off event i Næstved
I Næstved Kommune kickstarter vi ”Sommerbogen” med to events for indbudte skoleklasser. Det foregår på Glumsø Bibliotek den 10. juni og på Næstved Bibliotek den 11. juni, begge dage kl. 10.00-11.00. Her står børnekulturformidlerne klar med en masse fede bøger, udfordringsark og en is til alle deltagende børn. Så kan de komme i gang med at klare en af udfordringerne, der skal løses for at deltage i ”Sommerbogen”, nemlig: Læs, mens du spiser en is!
Læs og løs udfordringer
For at øge læselysten og læseglæden for alle børn er kampagnen bygget op om en række udfordringer, som børnene skal løse, mens de læser. Børnene skal læse minimum tre bøger, og inden start skal de hente et udfordringsark på det lokale bibliotek. På arket finder man 30 læseudfordringer med varierende sværhedsgrad – børnene skal herefter løse mindst 10 af udfordringerne for at deltage i lodtrækningen om en af de tre hovedpræmier.
Alle deltagende børn er med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier, hvor de får lov til at tømme en boghandel på 5 minutter. På bibliotekerne i Næstved Kommune får alle børn, der deltager, en gratis boggave (så længe lager haves), når de afleverer deres anmeldelser og udfordringsark.
Forældre kan gå foran som det gode eksempel
I år har forældre mulighed for at deltage med deres helt eget udfordringsark. Undersøgelser viser, at børn af forældre der læser, har større chance for selv at blive læsere. Som I så mange andre tilfælde er den bedste motivation det gode eksempel. Og i ”Sommerbogen 2025” får forældre altså mulighed for at være et læseforbillede. ”Læs mens du danser” eller ”Læs en bog med et emne du synes er vigtigt” er bare to af de udfordringer, som man kan vælge at lave, hvis man vil være med i ”Sommerbogen”. Der er også en lille præmie på højkant til de forældre og voksne, der deltager. Blandt alle udfyldte udfordringsark trækkes der lod om en præmie fra Bog & idé.
Konkurrencen kort
- Du kan deltage i ”Sommerbogen” fra den 13. juni til den 16. august
- For alle børn mellem 6 og 15 år
- Børnene (og de voksne) henter et udfordringsark på biblioteket
- Der læses 3 bøger og løses minimum 10 af læseudfordringerne
- Det udfyldte udfordringsark afleveres på biblioteket senest den 19. august
- Børnene får en boggave (så længe lager haves)
- Børnene er nu med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier
- De voksne er med i lodtrækningen om en præmie fra Bog & idé
Nøgleord
Kontakter
Martin Vinther MadsenBørnekulturformidler
Tlf:55884131marvma@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkNæstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Tid til noveller29.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu starter efterårets oplæsning af noveller på Næstved Bibliotek. Tre fredage med start den 19. september kan du lytte med, når vi læser højt for voksne.
Dialogkaffe med Özlem Cekic28.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Næstved Bibliotek inviterer til dialogkaffe med tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic. Det foregår lørdag den 20. september kl. 10.30-12.30.
Outsiderlitteratur, omsorg og forandring28.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter og aktivist Mads Ananda Lodahl besøger Næstved Bibliotek onsdag den 17. september kl. 19.00-21.00. Det bliver et foredrag om litteratur, aktivisme og forandringsskabende samtaler.
Tag børnene med til Bøger og Bolognese i Glumsø25.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek og Café Rejseladen inviterer igen til Bøger og Bolognese i Glumsø. Over to aftener i efteråret, torsdag d. 11/9 og torsdag d. 13/11 står den på hyggelig højtlæsning og fællesspisning for børnefamilier med børn i alderen 6 - 10 år.
Udstilling med Kunstnergruppen ART-UZ22.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Næstved Bibliotek kan du i perioden mandag den 1. september til fredag den 26. september opleve en udstilling med den lokale kunstnergruppe ART-UZ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum