Malou Aamund indstilles som formand for Matas A/S
23.5.2025 13:19:35 CEST | Matas A/S | Pressemeddelelse
Matas A/S skal have ny formand efter Lars Vinge Frederiksen d. 24. april meddelte at han stopper på posten efter 12 år. Bestyrelsen i Matas A/S har valgt at indstille Malou Aamund som ny formand efter Matas generalforsamling d. 16. juni.

Afgående formand Lars Vinge Frederiksen udtaler:
“Bestyrelsen er glade for at kunne indstille en stærk kandidat som ny formand for Matas. Malou har omfattende erfaring med ledelse af virksomheder med fokus på digital udvikling, kunder og forbrugerforståelse – kompetencer, der er vigtige for den fortsatte udvikling af Matas Group i hele Norden. Bestyrelsen er overbeviste om, at Malou med sit strategiske udsyn og sin ledelseserfaring vil bidrage til at styrke koncernen til gavn for kunder, medarbejdere og aktionærer.”
Matas købte i september 2023 svenske KICKS Group og blev dermed den største aktør i Norden inden for skønhed og helse. Matas Group har i dag omkring 6 mio. klubmedlemmer, næsten 500 butikker og markedsledende netbutikker i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Nuværende bestyrelsesmedlem Malou Aamund udtaler:
"Matas Group står på et stærkt fundament. De seneste syv år er virksomheden blevet en digital og nordisk leder. Jeg ser frem til at bygge videre på vores stærke position og arbejde for, at vi bliver de nordiske kunders foretrukne destination for skønhed og sundhed, og vi når vores mål om en omsætning på 10 mia. DKK. i 27/28."
Matas A/S holder generalforsamling den 16. juni 2025.
Fakta: Malou Aamund har været direktør i Google og Microsoft og er i dag professionelt bestyrelsesmedlem. Hun har særlig ekspertise inden for internationalt lederskab, strategisk udvikling, teknologi og digital transformation, fusioner og opkøb, corporate governance i både store børsnoterede virksomheder, familieejet og private equity sammenhæng. Hun har siddet i Matas A/S bestyrelse siden 2023 og sidder også i bestyrelsen for Kirkbi og LEGO Fonden. Hun har tidligere bl.a. siddet i bestyrelsen for DSV og Widex.
Kontakt: Alexander Elverlund +45 93 51 90 77
Kontakter
Alexander Elverlund
Tlf:+45 93 51 90 77alel@matas.dkOm Matas Group
Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med næsten 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen
Følg pressemeddelelser fra Matas A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Matas A/S
Özcan har taget imod Matas’ varer i 25 år: "Jeg holder bare snuden i sporet"31.8.2026 13:43:18 CEST | Pressemeddelelse
Da Özcan Ergun fra Humlebæk begyndte på Matas’ lager i 2001, var lageret halvt så stort, truckene havde ikke servostyring, og omkring 10.000 forskellige varer passerede gennem systemet. I dag er tallet omkring 60.000. Den 1. september kan han fejre 25-årsjubilæum – og han har ingen planer om at sætte tempoet ned.
Helena har været 40 år i Matas Skjern: Fra papir og vejning i kælderen til de nyeste TikTok-trends31.8.2026 13:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Da Helena Bank Sørensen begyndte som elev i Matas i Skjern i 1986, blev varer vejet af i kælderen, Matas Striberne kunne dengang stå på 90 centimeters hyldeplads, og butikkens bedste juledag gav 30.000 kroner i kassen. Meget har ændret sig siden da, og 1. september kan hun fejre 40 år i den samme butik – og hun er ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste efter fire årtiers forandring: Menneskerne.
Matas Group vokser og ændrer den nordiske organisation for at sikre profitabel vækst12.8.2026 08:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen vokser i Matas Group, der står bag Matas i Danmark og KICKS i Sverige, Norge og Finland. Kvartalsregnskabet viser, at væksten primært drives af danske Matas, mens KICKS i Sverige fortsat er udfordret. Derfor ændres der nu på organiseringen og ledelsen for at sikre profitabel vækst i hele Norden.
Matas Group leverer endnu et rekordregnskab og skærper indsatsen i Norden19.5.2026 08:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Matas Group leverer i regnskabsåret 2025/26 den højeste omsætning i koncernens historie. Omsætningen steg til DKK 8,8 mia., drevet af fortsat vækst i Matas i Danmark. Samtidig viser året, at markedsvilkårene har ændret sig i de øvrige nordiske lande, hvor forbrugerne i stigende grad søger mod lavere prispunkter, og konkurrencen om kunderne er blevet skærpet.
Matas: Lager får guldstempel for ansvarlighed21.4.2026 10:50:57 CEST | Pressemeddelelse
Den danske skønhedsgigant har opnået den såkaldte DGNB Guld-certificering for sit nye, højt automatiserede logistikcenter i Lynge, der åbnede i januar måned 2025. Certificeringen er en internationalt anerkendt standard for bæredygtigt byggeri og dokumenterer, at byggeriet lever op til en række krav inden for miljø, økonomi og sociale forhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum