Lif: Kræftplan V er et klasseeksempel på, at vedvarende fokus skaber resultater
23.5.2025 13:34:00 CEST | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse
Godt med ny kræftplan, der har fokus på forebyggelse og livet med og efter kræft. Der er grund til at glæde sig over, at muligheden for individuel adgang til behandling forbedres, og at sundhedsdata skal bruges mere aktivt til at sikre hurtig adgang til behandling for danske patienter, mener Lif.

Som borger i et land, hvor 40 procent får kræft, inden de fylder 80 år, og hvor mangle flere vil få kræft i fremtiden, er der grund til at glæde sig over Kræftplan V, der i dag er blevet præsenteret.
Særligt er Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif, tilfreds med planens fokus på patienters individuelle adgang. Det skaber grundlaget for større lighed.
”Beslutningen om, at patienters individuelle adgang til lægemidler, samles i en af de regionale lægemiddelkomiteer, er et fremskridt. Vi tror på, at det vil sikre en mere ensartet og reel adgang til behandling. Der skal være et sikkerhedsnet under patienter, der skal kunne få adgang til behandling, når en læge vurderer, at der er et særligt behov,” siger Ida Sofie Jensen.
En enkelt bekymring går dog på finansieringen af den individuelle adgang:
”Der er stadig en risiko for, at forskelle i den regionale finansiering af individuel behandling kan forhindre nogle læger i at søge og dermed patienter i at få adgang til behandling. Derfor skal der løbende følges op på den individuelle behandling på tværs af regioner,” siger Ida Sofie Jensen.
Også fokus på mere aktiv brug af sundhedsdata til opfølgning på behandling er meget positivt.
”Der er brug for en systematisk anvendelse af sundhedsdata, hvis vi ønsker bedre og hurtigere adgang til behandling,” siger Ida Sofie Jensen.
“Vi er derfor meget glade for, at der er lagt op til et samarbejde mellem relevante aktører, og vi ser frem til at bidrage. Vi har brug for, at de relevante parter samarbejder om at identificere modeller for lettere indsamling og anvendelse af data efter et nyt lægemiddel er taget i brug. Data kan sikre, at patienter får hurtigere adgang til ny behandling ved at understøtte alternative aftaler og betingede anbefalinger for ny medicin,” siger Ida Sofie Jensen.
Også regeringens fokus på skræddersyet behandling og målrettede screeningsprogrammer, hilses velkomment.
”Der er et stort potentiale i målrettet screening af risikogrupper med henblik på at opdage kræft tidligere. Det vil forbedre overlevelsen for kommende kræftpatienter,” siger Ida Sofie Jensen.
Kontakter
Camilla Lund-CramerSundhedspolitisk chef i Lif
Tlf:42605404Tlf:42605404clc@lif.dkLouise BroePolitisk chef for sygehusmedicin i Lif:
lbr@lif.dkMette BoysenNyhedsredaktørLif
Tlf:39150989Tlf:51929488meb@lif.dkOm Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Mange kræftpatienter skal have særlig tilladelse til at få behandling7.7.2026 13:07:47 CEST | Pressemeddelelse
For 30 procent af nye kræftlægemidler i Danmark kræver det en individuel vurdering for patienterne at få adgang. I en række andre europæiske lande tilbydes de nye behandlinger oftere som standardbehandling. Lif efterlyser et ændret fokus i Medicinrådet.
Lif: Regeringens MFN-taskforce kan få betydning for fremtidens behandlinger i Danmark3.7.2026 08:17:07 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop annonceret sin nye MFN-taskforce, og den bliver et meget vigtigt forum til at håndtere internationale ændringer på lægemiddelområdet og beskytte patienternes adgang til nye og bedre behandlinger, mener Lif.
Lifs direktør indtræder i bestyrelsen for Innovation District Copenhagen29.6.2026 15:24:16 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Senderovitz ser frem til at øge koblingen mellem life science-industrien og Københavns ambitiøse innovationsdistrikt som nyvalgt medlem af bestyrelsen.
Lif: Demens skal behandles som en alvorlig hjernesygdom26.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Demens er ikke en naturlig del af at blive ældre men en alvorlig og dødelig hjernesygdom. Alligevel er indsatsen i dag organiseret tættere på ældreplejen end sundhedsvæsenet, og det er et stort problem, mener Lægemiddelindustriforeningen, Lif, som nu lancerer seks konkrete anbefalinger til indsatsen.
Lif om økonomiaftale: Nødvendigt løft af regionernes økonomi19.6.2026 11:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har indgået en økonomiaftale for 2027 med en solid økonomisk ramme, og særligt et fortsat fokus på USA’s ‘Most Favored Nation’- politik for lægemidler vækker tilfredshed i Lægemiddelindustriforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum