6000 truede haletudser har fået nyt hjem på Sprogø
Sund & Bælt er gået sammen med Zoologisk Have København om at styrke bestanden af den truede paddeart grønbroget tudse. For nogle uger siden blev der indsamlet æg på den gamle del af Sprogø, der under de bedste betingelser i ZOO har udviklet sig til tusindvis af haletudser, som nu er blevet sat ud på den menneskeskabte del af øen.

Mere end 30.000 køretøjer krydser dagligt Sprogø, der er midtpunktet i Storebæltsforbindelsen. Trods øens rolle som trafikknudepunkt trives naturen i stor stil, og i dag er øen hjemsted for over 30 fuglearter samt den truede grønbrogede tudse. Det skyldes især kombinationen af begrænset menneskelig adgang og en målrettet naturpleje.
For at styrke bestanden og udvide levesteder for den grønbrogede tudse, samarbejder Sund & Bælt med ZOO, som har mere end 20 års erfaring i arbejdet med at opdrætte padder og skabe de bedste betingelser for deres levevilkår.
I starten af maj var Zoologisk Have ude at indsamle æg fra de eksisterende vandhuller på den oprindelige del af Sprogø, hvor der i forvejen er en robust bestand af den grønbrogede tudse. Æggene blev efterfølgende udklækket under de helt rette forhold i ZOO’s avlscenter.
”Det var en stor oplevelse at sætte de små haletudser fri på den nye del af Sprogø. Den grøn-brogede tudse er truet som art, og derfor er vi glade for, at vi kan samarbejde med ZOO om at styrke bestanden på vores anlæg”, siger Ditte Hjort, der er projektleder i Sund & Bælt med ansvar for naturtiltag.
Naturen har fået en hjælpende hånd
Det er ikke kun Ditte Hjort, der har svært ved at få armene ned over udsætningen af haletudserne. Hos Zoologisk Have er man også rigtig glade for samarbejdet og er meget spændte på at se, hvilken effekt det vil have på den nye del af Sprogø, fortæller dyrepasser i ZOO Rosa Nielsen, der er en del af teamet omkring paddeprojektet.
”Som dyrepasser er det fantastisk at være med til at styrke den danske biodiversitet og sætte dyr ud i naturen. Vi har nu givet den grønbrogede tudse en hjælpende hånd til at etablere sig nye steder, og så er det op til naturen selv at gøre arbejdet færdigt. Det bliver meget spændende at følge”, siger Rosa Nielsen.
Foruden indsatsen på Sprogø omfatter samarbejdet også en styrkelse af bestandene af padder ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen på Lolland.
FAKTA:
Om Sund & Bælts naturindsats ved Sprogø og Femern Bælt-projektet
- Sprogø ligger i et Natura 2000-område. Sund & Bælt passer naturarealerne på Sprogø ud fra et ønske om at bevare den oprindelige natur og sikre levesteder for udsatte dyrearter, herunder fuglearter som edderfuglen og splitternen, den truede grønbrogede tudse samt mange planter og insekter.
- Ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen bliver der skabt et stort nyt sammenhængende naturområde med forskellige samarbejdspartnere til gavn for planter, dyr og mennesker. I alt skaber tunnelprojektet over 600 hektar ny natur med bl.a. 40 vandhuller, en ny 8 hektar sø, vådområder og lysåben natur.
Om Zoologisk Haves arbejde med biodiversitet og padder:
- Zoologisk Have har arbejdet biodiversitet og opdræt og udsætning af blandt andet danske paddearter i over 20 år.
- De fleste af de nuværende projekter foregår på Sjælland, Lolland og Falster samt flere steder i det Sydfynske Øhav, bl.a. på Hjortø.
- I Zoologisk Have arbejdes der primært med grønbroget tudse, klokkefrø og strandtudse og sekundært med Løvfrø og den meget sjældne løgfrø.
- Arbejdet består af mange ting, men opdræt er en væsentlig del, så der fortrinsvis yngles med de relevante arter i Zoologisk have, som derefter kan udsættes i naturen.
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:21807214olma@sbf.dkBilleder
Om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
GENUDSENDELSE - Presseinvitation: Transportministre åbner stor Femern-udstilling i LEGOLAND mandag den 23. juni20.6.2025 09:18:01 CEST | Pressemeddelelse
Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indvier mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.
Mindre virksomheder vinder stort på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen18.6.2025 09:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 1100 underleverandører har nu bidraget til byggeriet af Femern Bælt-tunnelen til Tyskland. To ud af tre af de bidragende virksomheder er danske. SMVdanmark glæder sig over de muligheder, som især små og mellemstore virksomheder har grebet på tværs af alle sektorer i det store anlægsprojekt.
Østlig Ringvej vil lede trafik uden om indre København17.6.2025 10:03:20 CEST | Pressemeddelelse
En Østlig Ringvej anlagt som sænketunnel langs Amagers østkyst mellem Nordhavn i nord og Øresundsmotorvejen i syd vil i 2050 reducere trafikken i indre dele af København med 14%, fjerne knap hver fjerde lastbil ved Rådhuspladsen og årligt spare trafikanter for over 4 mio. timer i trafikken.
Presseinvitation: Transportministre åbner stor Femern-udstilling i LEGOLAND12.6.2025 14:54:53 CEST | Pressemeddelelse
Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indvier mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.
Sund & Bælt inviterer til borgermøder om Østlig Ringvej28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt afholder borgermøde i Kastrup og på Østerbro om arbejdet med den igangværende miljøkonsekvensvurdering af Østlig Ringvej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum