Trafikken i Kastrup påvirkes, når 40.000 løbere fejrer bro-jubilæum d. 15. juni
Søndag d. 15. juni samles 40.000 løbere i Øresundsparken og løber mod Sverige i anledning af Øresundsbrons 25-års jubilæum. Det giver både anledning til trafikale påvirkninger og en unik chance for tage del i den historiske løbefest ved at heppe langs ruten.

En del af Øresundsbrons 25-års jubilæumsfejring er det store Broløbet 2025 over sundet søndag d. 15. juni. Her vil 40.000 løbere fra især Danmark og Sverige snøre kondiskoene og begive sig ud på den godt 21 km lange tur gennem Kastrup, ned i tunnelen, krydse Peberholm og over højbroen, inden de løber i mål i Sibbarpparken på svensk side.
Alle løbere samles i Øresundsparken frem mod starten, der går kl. 10:00, og herefter vil de løbe et par kilometer i Kastrup, inden de rammer Øresundsforbindelsen. Det betyder, at nogle gader er spærret mellem kl. 7:00 og kl. 14:00, og at der er udvidede afspærringstider samt parkeringsforbud flere steder omkring Øresundsparken.
Ifølge arrangøren på dansk side, Sparta Atletik & Løb, bør man orientere sig godt, inden man planlægger at tage på tur i området denne søndag:
”Når 40.000 mennesker skal ankomme til området og løbe igennem ruten, ligesom alt deres bagage skal fragtes med lastbiler til Sverige, så kræver det noget logistik og en del busser og lastbiler. Derfor kommer vi selvfølgelig til at fylde lidt i Kastrup især på løbsdagen, men også dagen før,” lyder det fra eventchef, Lars Nissen, der også fremhæver de positive ting ved begivenheden:
”Vi håber, at byens borgere vil se det her som en festlig anledning til at komme ned på gaderne og heppe på løberne. Et broløb over Øresund er en sjældenhed, og en mulighed, der måske aldrig kommer igen. Og det er altså et imponerende syn at se 40.000 glade løbere passere,” siger Lars Nissen.
Der er to gange tidligere løbet Broløb fra Danmark til Sverige. Det skete i forbindelse med Øresundsbroens indvielse for 25 år siden, samt i 2015 i forbindelse med broens 10-års fødselsdag.
Fakta om de trafikale påvirkninger
Ruten til Broløbet vil være spærret fra søndag den 15. juni fra kl. 7:00-14:00.
I gaderne omkring Øresundsparken, hvor der er startområde, gælder udvidede afspærringstider.
Parkeringsforbud
På flere strækninger er der forbud mod parkering lørdag og søndag, på Amager Strandvej allerede fra fredag d. 13. juni. Hold øje med skiltningen i gaderne. Ulovligt parkerede biler kan blive fjernet for ejers regning
Krydsning af rute
Mens ruten er lukket, kan biler krydse ruten via Alleen, dog ikke i tidsrummet 9:45-12:30.
Motorvejen og Kystvejen
Kystvejen ved A.P. Møllers Alle samt motorvejens til- og afkørsler 15 og 16 er lukket fra 9.30-13.30, mens løberne passerer.
Yderligere information
Se trafikkort samt find yderligere information på hjemmesiden her: https://brolobet2025.dk/trafik/
Fakta om Broløbet 2025
- Broløbet 2025 – sponsored by Boozt er en del af Øresundsbrons 25-års jubilæum
- Broløbet 2025 afholdes i samarbejde mellem Øresundsbron og idrætsforeningerne Malmö Allmänna Idrottsförening (MAI) i Malmø og Sparta Atletik & Løb i København.
- Distancen er et halvmaraton på 21,0975 km.
- På www.brolobet2025.dk kan man finde mere information om Broløbet 2025.
- Forud for Øresundsbrons åbning i 2000 og til 10-års jubilæet i 2010 har der været broløb mellem Danmark og Sverige.
- I 2000 var der 80.000 deltagere (ingen biltrafik på broen), og i 2010 var der 30.000 deltagere.
Kontakter
Morten Eklöf RisagerPresseansvarligSparta Atletik & Løb
Tlf:2223 8020mori@sparta.dkBilleder
Links
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med over 2.200 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som Copenhagen Half Marathon, Copenhagen Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til internationalt eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Local schoolchildren race to world championship spots, inspiring community and movement19.9.2025 11:20:02 CEST | Pressemeddelelse
Nearly 200 schoolchildren ran their way to a World Championship ticket today – one they will redeem a year from now, when Copenhagen welcomes the world’s best athletes and up to 65,000 participants in the World Athletics Road Running Championships.
Skolebørns VM-billet skal motivere og inspirere til bevægelse og fællesskab19.9.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Knap 200 skolebørn løb sig i dag til en VM-billet, som de skal indløse om præcist et år, hvor det vil vrimle med både verdensstjerner og op mod 65.000 deltagere, når der afholdes verdensmesterskaber i landevejsløb i København.
Kipkorir wins in Copenhagen after crash14.9.2025 13:25:03 CEST | Pressemeddelelse
Despite rainy conditions, Sunday’s Copenhagen Half Marathon once again produced a slew of fast times. Nicholas Kipkorir claimed a dramatic victory in the men’s race, clocking 58:23, while Likina Amebaw shattered the women’s course record with a winning time of 1:04:44.
Dramatisk styrt og ny løbsrekord ved Copenhagen Half Marathon14.9.2025 12:46:27 CEST | Pressemeddelelse
Trods regnvåde gader blev der løbet historisk stærkt ved søndagens CPH Half, da etiopieren Likina Amebaw hos kvinderne vandt i ny løbsrekord 1:04,44 time. Mændenes dyst blev en dramatisk affære, hvor kenyaneren Nicholas Kipkorir vandt en tæt spurt efter at være styrtet. De bedste danskere overgik også sig selv med nye personlige rekorder.
CPH Half-fest begrænser trafikken 14. september12.9.2025 14:00:55 CEST | Pressemeddelelse
Ruten til Copenhagen Half Marathon, som går gennem city og dele af Frederiksberg, vil være delvist spærret for trafik søndag den 14. september. Tag så vidt muligt metroen, opfordrer arrangørerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum