Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer

Med projektet Generationsmøder inviterer Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune nu i fællesskab seniorer til at bringe livserfaring og nærvær ind i hverdagen hos kommunens børn og unge.
”Det er forrygende, at vi nu kan starte dette samarbejde, så vi forhåbentligt får endnu flere frivillige med til at gøre en forskel for vores børn og unge. Vi tror, at det giver rigtig meget mening at skabe disse møder, hvor nysgerrighed og livsvisdom går hånd i hånd – til glæde for både børn og voksne”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen og tilføjer at kommunens indsats sker i regi af den særlige Fredensborgmodel for frivillighed, der blev søsat i 2024.
I Ældre Sagen Fredensborg ser man også frem til samarbejdet, fortæller foreningens lokalformand Erik Arnth Daugaard Jensen:
”Vi har allerede arbejdstøjet på. Nu skal vi have fat i nogle dygtige og engagerede frivillige, så projektet kan realiseres i det virkelige liv, indledningsvist på en skole og i børneinstitutioner. Jeg tror på, at vi i fællesskab kan løbe projektet i gang. Spændende!”.
Bliv en del af noget større
Som frivillig i Generationsmøder bliver man en del af et varmt og engageret fællesskab med andre seniorer, der samtidig kan gøre en konkret forskel i børn og unges liv gennem nærvær, samtaler og fælles aktiviteter.
De frivillige kan fx være en ekstra voksen i en skoleklasse eller hjælpe med lektier; hygge med børnene gennem højtlæsning, bålhygge, brætspil, sang, tegning, haveliv eller små byggeprojekter
Det kan også være en mulighed at være en del af en gruppe af seniorer, der sammen besøger skoler og dagtilbud for at fortælle historier fra gamle dage og lege barndommens lege.
Hvem kan være med?
Alle seniorer er velkomne og professionel erfaring fra arbejde med børn er ikke nødvendigt. Det vigtigste er lysten til at være en venlig og tryg voksen, som har tid og glæde ved samvær med børn i dagtimerne.
De frivillige er altid sammen med en kommunalt ansat, der har det faglige og pædagogiske ansvar.
Lyst til at høre mere?
Du kan læse mere på https://frivillignu.dk/generationsmoeder-i-fredensborg
Interesserede kan kontakte Ingrid Prehn hos Ældre Sagen, tlf. 20 10 19 40, mail i.o.prehn@gmail.com
Eller frivilligkonsulent i Fredensborg Kommune, Charlotte Lykke Poulsen, tlf. 21 82 05 79, mail chlpo@fredensborg.dk
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Lokalformand Erik Arnth Daugaard Jensen tlf. 27 23 64 95
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
IT-virksomheden M Networks og Rune Bak Jensen vandt årets Erhvervspris22.10.2025 18:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Den socialt bevidste og medarbejderejede IT-virksomhed M Networks har mottoet ”IT leveret af mennesker”
Lukas Just Bloch er årets elev22.10.2025 18:24:11 CEST | Pressemeddelelse
Årets Lærlinge-/elevpris går til en meget engageret og omsorgsfuld elev hos Bistroen på Fredensborg Store Kro
Ældre Sagen Fredensborg og kommunen indgår samarbejdsaftale8.10.2025 13:40:25 CEST | Pressemeddelelse
Repræsentanter for Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune har underskrevet en ny samarbejdsaftale, der bl.a. skal forebygge og nedbringe ensomhed og hjælpe med indførsel af ny teknologi
DI kan hjælpe os med at forbedre dialogen med private virksomheder7.10.2025 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommune opfordrer DI til at formidle kontakt til de virksomheder, som medvirker i DI’s måling af erhvervsvenlighed
Kommunen udvider indsatsen for at forbedre børn og unges trivsel7.10.2025 08:12:58 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye budgetaftale for 2026 afsætter byrådet flere ressourcer til at styrke børn og unges trivsel. Det sker i tråd med 2030-planen for børn og unges trivsel, som nu er opdateret
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum