Ny analyse: Hårdt psykisk arbejdsmiljø sender flere tidligere på pension

Der er en tydelig sammenhæng mellem et hårdt psykisk arbejdsmiljø og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og HK. Analysen dokumenterer, at risikoen for at komme på førtidspension, seniorpension, tidlig pension eller efterløn stiger med 50 pct., hvis man arbejder i et psykisk belastende miljø. 

Derfor er det også bekymrende, at Folketinget i dag vedtager at hæve pensionsalderen til 70 år i 2040. En beslutning, der ifølge HK's formand, Anja C. Jensen, kalder på akut handling: 

– Danmark har stress. Det psykiske arbejdsmiljø halter, og nu kan vi præsentere endnu en analyse, der viser, at mange danskere simpelthen ikke kan holde til at blive på arbejdsmarkedet så længe, som politikerne drømmer om. Arbejdsmiljøet skal forbedres markant, hvis der skal være bare en snert af rimelighed i at hæve pensionsalderen. Vi vil have et arbejdsmarked, man kan holde til – både fysisk og psykisk. 

Det mentale helbred bliver også slidt 

Med den stigende pensionsalder vil politikerne have lønmodtagerne til at arbejde længere. Men beregningerne, politikerne støtter sig til i beslutningen, bliver fejlbehæftede, fordi alt for mange danskere risikerer ikke at kunne arbejde til pensionsalderen på grund af et psykisk opslidende arbejdsmiljø.  

Analysen fra AE og HK følger to grupper af 49-59-årige siden 2018. I den gruppe, der havde et hårdt psykisk arbejdsmiljø, er over 15 pct. i dag på en tilbagetrækningsydelse. I den anden gruppe er det kun 10 pct. 

– Det er ikke kun knæet og ryggen, der bliver slidt gennem et langt arbejdsliv. Det mentale helbred og psyken bliver også slidt, og her er det især dårlig ledelse, højt tempo og konflikter, der knækker os. Derfor er det på høje tid, at vi tager psykisk arbejdsmiljø lige så alvorligt som det fysiske, siger Anja C. Jensen. 

Hun opfordrer til, at både arbejdsgivere og politikere tager ansvar: 

– Vi har alle en opgave i at sikre et godt arbejdsmiljø, men det er og bliver arbejdsgivers ansvar. Det står sort på hvidt i Arbejdsmiljøloven. Ellers slider vi mennesker op, og det har konsekvenser for den enkelte og familien, men også for hele samfundet – ikke mindst når det handler om den nye kapital arbejdsudbuddet!  

Stress skal tages alvorligt 

I følge Anja C. Jensen skal der sættes stærkt ind på forebyggelse, blandt andet ved at alle ledere skal uddannes i psykisk arbejdsmiljø. Men det skal også have konsekvenser, når skaden er sket, og arbejdsmiljøet er kørt i grøften:  

- Arbejdstilsynet lukker byggepladser, når den er helt gal med arbejdsmiljøet. Tænk, hvis de også lukkede arbejdspladser med mange stress-sygemeldinger? Det skal have konsekvenser, når det psykiske arbejdsmiljø ikke bliver taget alvorligt, eller endda sløset med, understreger Anja C. Jensen.  

Nøgletal

• Hver 7. lønmodtager, der i 2018 var mellem 49 og 59 år, havde et hårdt psykisk arbejdsmiljø.   

• Over 15% af de 49-59-årige lønmodtagere, der i 2018 havde et hårdt psykisk arbejdsmiljø, er i dag på en tilbagetrækningsydelse. Det vil sige, at de enten er på førtidspension, efterløn, tidlig pension eller seniorpension.  

• For den tilsvarende gruppe uden hårdt psykisk arbejdsmiljø gjaldt det lidt over 10 pct.   

• Det vil sige, at et hårdt psykisk arbejdsmiljø øger risikoen for at trække sig tilbage på en førtidig ordning med 50%. I sammenligningen er der kontrolleret for baggrundsfaktorer.  

• Et hårdt psykisk arbejdsmiljø defineres i analysen ud fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) definition, således at lønmodtageren enten: 

• • er eksponeret for arbejdsrelateret stress og har symptomer på arbejdsrelateret stress, eller 

• • i forbindelse med arbejdet har været udsat for mobning, vold eller trusler om vold og har depressive symptomer