Ny analyse: Hårdt psykisk arbejdsmiljø sender flere tidligere på pension
22.5.2025 11:59:21 CEST | HK Danmark | Pressemeddelelse
Dårlig ledelse, højt tempo og konflikter skaber et hårdt psykisk arbejdsmiljø – og det øger risikoen for tidlig tilbagetrækning med 50 pct., viser en ny analyse. ”Arbejdsmiljøet skal forbedres markant, hvis der skal være rimelighed i at hæve pensionsalderen”, understreger Anja C. Jensen, formand for HK.
Der er en tydelig sammenhæng mellem et hårdt psykisk arbejdsmiljø og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og HK. Analysen dokumenterer, at risikoen for at komme på førtidspension, seniorpension, tidlig pension eller efterløn stiger med 50 pct., hvis man arbejder i et psykisk belastende miljø.
Derfor er det også bekymrende, at Folketinget i dag vedtager at hæve pensionsalderen til 70 år i 2040. En beslutning, der ifølge HK's formand, Anja C. Jensen, kalder på akut handling:
– Danmark har stress. Det psykiske arbejdsmiljø halter, og nu kan vi præsentere endnu en analyse, der viser, at mange danskere simpelthen ikke kan holde til at blive på arbejdsmarkedet så længe, som politikerne drømmer om. Arbejdsmiljøet skal forbedres markant, hvis der skal være bare en snert af rimelighed i at hæve pensionsalderen. Vi vil have et arbejdsmarked, man kan holde til – både fysisk og psykisk.
Det mentale helbred bliver også slidt
Med den stigende pensionsalder vil politikerne have lønmodtagerne til at arbejde længere. Men beregningerne, politikerne støtter sig til i beslutningen, bliver fejlbehæftede, fordi alt for mange danskere risikerer ikke at kunne arbejde til pensionsalderen på grund af et psykisk opslidende arbejdsmiljø.
Analysen fra AE og HK følger to grupper af 49-59-årige siden 2018. I den gruppe, der havde et hårdt psykisk arbejdsmiljø, er over 15 pct. i dag på en tilbagetrækningsydelse. I den anden gruppe er det kun 10 pct.
– Det er ikke kun knæet og ryggen, der bliver slidt gennem et langt arbejdsliv. Det mentale helbred og psyken bliver også slidt, og her er det især dårlig ledelse, højt tempo og konflikter, der knækker os. Derfor er det på høje tid, at vi tager psykisk arbejdsmiljø lige så alvorligt som det fysiske, siger Anja C. Jensen.
Hun opfordrer til, at både arbejdsgivere og politikere tager ansvar:
– Vi har alle en opgave i at sikre et godt arbejdsmiljø, men det er og bliver arbejdsgivers ansvar. Det står sort på hvidt i Arbejdsmiljøloven. Ellers slider vi mennesker op, og det har konsekvenser for den enkelte og familien, men også for hele samfundet – ikke mindst når det handler om den nye kapital arbejdsudbuddet!
Stress skal tages alvorligt
I følge Anja C. Jensen skal der sættes stærkt ind på forebyggelse, blandt andet ved at alle ledere skal uddannes i psykisk arbejdsmiljø. Men det skal også have konsekvenser, når skaden er sket, og arbejdsmiljøet er kørt i grøften:
- Arbejdstilsynet lukker byggepladser, når den er helt gal med arbejdsmiljøet. Tænk, hvis de også lukkede arbejdspladser med mange stress-sygemeldinger? Det skal have konsekvenser, når det psykiske arbejdsmiljø ikke bliver taget alvorligt, eller endda sløset med, understreger Anja C. Jensen.
Nøgletal
-
Hver 7. lønmodtager, der i 2018 var mellem 49 og 59 år, havde et hårdt psykisk arbejdsmiljø.
-
Over 15% af de 49-59-årige lønmodtagere, der i 2018 havde et hårdt psykisk arbejdsmiljø, er i dag på en tilbagetrækningsydelse. Det vil sige, at de enten er på førtidspension, efterløn, tidlig pension eller seniorpension.
-
For den tilsvarende gruppe uden hårdt psykisk arbejdsmiljø gjaldt det lidt over 10 pct.
-
Det vil sige, at et hårdt psykisk arbejdsmiljø øger risikoen for at trække sig tilbage på en førtidig ordning med 50%. I sammenligningen er der kontrolleret for baggrundsfaktorer.
-
Et hårdt psykisk arbejdsmiljø defineres i analysen ud fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) definition, således at lønmodtageren enten:
-
-
er eksponeret for arbejdsrelateret stress og har symptomer på arbejdsrelateret stress, eller
-
-
-
i forbindelse med arbejdet har været udsat for mobning, vold eller trusler om vold og har depressive symptomer
-
Kontakter
Anja BinderupKommunikations- og pressechefHK Danmark
Tlf:+45 3330 4177Tlf:+45 2566 6307Anja.Binderup@hk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK Danmark ansætter Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom31.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltræder Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom i HK Danmark. Han kommer senest fra en stilling som økonom i AL Sydbank, det tidligere Arbejdernes Landsbank, og skal være med til at styrke HK Danmarks økonomiske analyser og position i den offentlige debat.
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
HK hædrer arbejdet med udsatte børn og familier11.6.2026 18:41:03 CEST | Pressemeddelelse
Mistrivsel blandt piger og unge kvinder. Unge uden uddannelse eller job. Og børn fra familier, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Fem år i træk har HK's HandleKraft-pris sat spot på dem, der ofte glemmes. I år går prisen til Børnesagens Fællesråd.
HK roser ny regering for fokus på stress, leveomkostninger og AI-samarbejde2.6.2026 16:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ambitioner om at mindske stress, lette presset fra høje leveomkostninger og inddrage arbejdsmarkedets parter i et nationalt digitalt partnerskab om AI møder ros fra HK.
HK går frem med 3.000 medlemmer19.5.2026 08:02:02 CEST | Pressemeddelelse
Flere vælger HK til. HK har fået 3.000 flere arbejdsmarkedsaktive medlemmer. Det oplyser fagforeningen på baggrund af de medlemstal, der netop er offentliggjort af Danmarks Statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum