Røde Kors: Positivt, at ny strafreform vil styrke forebyggelsen i fængslerne
22.5.2025 12:47:10 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Røde Kors viser, at næsten ni ud af ti danskere mener, at fængselsstraf bør følges af hjælp og støtte til et liv uden kriminalitet
I dag har justitsminister Peter Hummelgaard og regeringen præsenteret en ny strafreform.
I Røde Kors er vi glade for, at strafreformen med en række initiativer og mere personale vil styrke forebyggelsen i fængslerne. Det er også positivt, at udspillet har fokus på, at de særligt udsatte med fx psykiske problemer og nedsat funktionsevne får mulighed for at afsone under vilkår, der tager hensyn til de personlige forhold.
Strafreformen opstiller også mål om at nedbringe recidivet til 15 %. Som civilsamfundsorganisation, der arbejder for at give de dømte, der vil, en chance mere og derved forebygge flere ofre, står Røde Kors klar til at bakke op om målet.
Alt i alt hilser vi tiltag om forebyggelse velkommen. Og danskerne er enige i, at forebyggelse er en god vej at gå. En undersøgelse, som Røde Kors har fået foretaget af danskernes holdning til resocialisering og straf, viser, at:
-
88% af danskere mener, at folk, der straffes med fængsel, bør få hjælp og støtte (fx misbrugsbehandling og uddannelse), så de kan skabe et liv uden kriminalitet, når de løslades.
-
71% af danskerne mener, at det er lige så vigtigt, at folk, der straffes med fængsel, forberedes på at komme tilbage til samfundet, som at de modtager deres straf.
-
56% af danskerne er enige i, at folk, der sidder i fængsel eller varetægt og som ikke er farlige, skal have mulighed for at få en frivillig besøgsven.
Kurser og én til én-besøg
I Røde Kors og Ungdommens Røde Kors mener vi, at muligheden for en ny start og et liv uden kriminalitet begynder inden for murerne. Vi tilbyder støtte fra varetægtsfængsling og op til et år efter løsladelse. Gennem engagerede frivillige, som vi uddanner til opgaven, stiller vi positive rollemodeller til rådighed for de indsatte, som igennem en kontinuerlig og meningsfuld relation kan blive hjulpet tilbage til samfundet – og væk fra den kriminelle løbebane.
Vi tilbyder frivillige mentorer, der støtter løsladte i overgangen fra fængsel til tiden efter løsladelse, da denne tid er højrisikofyldt i forhold til at begå ny kriminalitet. Under afsoning og varetægt tilbyder vi én til én-besøg, studiestøtte og kurser i ro og stresshåndtering.
Indsats halverer tilbagefald
Røde Kors er den største civilsamfundsaktør, som kriminalforsorgen samarbejder med. Vi kan og vil ikke erstatte myndighedernes arbejde med resocialisering, men vi supplerer sammen med andre aktører i civilsamfundet en vigtig indsats, hvor dømte får støtte til at etablere et liv uden kriminalitet.
Og vi kan se, at det virker: Vores mentorindsats ”Primus Motor” mere end halverer tilbagefaldet til kriminalitet blandt de mest belastede indsatte, og for denne gruppe viser en SØM-beregning, at der over 10 år er en gennemsnitlig nettogevinst for samfundet på ca. 230.000 kr. per deltager i ”Primus Motor”.
1.015 respondenter har besvaret spørgsmålene, og datasættet er vejet efter køn, alder og region i forhold til tal fra Danmarks Statistik.
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Anders Ladekarl har valgt at stoppe i Røde Kors16.6.2026 11:17:45 CEST | Pressemeddelelse
Anders Ladekarl har i går meddelt Røde Kors hovedbestyrelse, at han ønsker at fratræde som generalsekretær med udgangen af januar 2027
Årsrapport 2025: Opbakning til Røde Kors fortsat stærk i en verden præget af usikkerhed og uforudsigelighed16.6.2026 10:10:29 CEST | Pressemeddelelse
Året blev et vendepunkt for den humanitære sektor, der trods et stigende antal konflikter og kriser i verden oplevede afgørende nedgang i støtten. Røde Kors i Danmark har stadig stor opbakning og kunne sidste år anvende mere end 2,2 mia. kr. på hjælpearbejdet i Danmark og ude i verden
KØBENHAVNSKE GENBRUGSBUTIKKER GÅR HELT I SORT FØR COPENHELL12.6.2026 12:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 16. juni kan københavnske metalfans varme op til Copenhell i fire udvalgte Røde Kors-genbrugsbutikker, som for en stund går helt i sort.
Røde Kors Aarhus indvier nye netværkslokaler i Gellerup11.6.2026 14:25:45 CEST | Pressemeddelelse
Der var stort fremmøde, da Røde Kors Aarhus indviede sine nye netværkslokaler i Gellerup. Frivillige, samarbejdspartnere og lokale aktører var mødt talstærkt op for at fejre åbningen, og allerede samme aften blev lokalerne taget i brug af en af husets sociale aktiviteter
Ny rapport: Seksuel vold er et systematisk og overset vilkår på migrationsruten mod Europa8.6.2026 17:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Rapport fra DIIS og Røde Kors dokumenterer omfattende seksuel vold mod flygtninge og migranter på den centrale middelhavsrute
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum