Træskole og -gymnasium på vej til München fra Danmark
3.6.2025 07:56:00 CEST | Cowi A/S | Pressemeddelelse
Det bliver danske Arkitema, der sammen med det lokale Hild und K skal designe det kommende Luitpold Gymnasium i München. Teamet er blevet offentliggjort som vindere af konkurrencen om et nyt 19.800 m² skole- og institutionsbyggeri i den sydtyske storby. Bygningen skal udføres i træ og bliver placeret centralt i byen.

Danske Arkitema er blevet udpeget som vindere af arkitektkonkurrencen om at designe et nyt Luitpold Gymnasium i München, sammen med den lokale tegnestue Hild und K. Teamet har designet en undervisningsbygning bygget i træ på 19.800 kvm, der skal afløse et eksisterende, utidssvarende skolebyggeri i centrum af den sydtyske storby.
Luitpold Gymnasium bliver en undervisningsinstitution, der skal huse børn fra 4. klasse frem til og med 3. G. Vinderforslaget er baseret på forskudte klasseklynger og en stor delvist nedgravet sportshal, der giver skønne udearealer på taget. Bygningen vil, udover undervisningsfaciliteter og udvidede fællesarealer, også rumme en daginstitution. Byrådet i München vedtog for fem år siden, at der skulle være et øget fokus på træ som byggemateriale i fremtidigt skole- og institutionsbyggeri, og netop dette har arkitekterne taget udgangspunkt i.
”Vi er stolte over at vi nu skal lave vores første skole i Tyskland. Her vil vi gøre brug af mange af de erfaringer vi allerede har fra skolebyggeri i træ i både Danmark og Norge. Træbyggeri er en del af fremtiden og når vi kan bringe vores viden i spil og lave velfungerende og æstetiske projekter i træ, så er vi med til at sikre fremtiden. Vi ser rigtig meget frem til at skulle virkeliggøre vores tanker og tegninger, og glæder os til at se de unge mennesker i München tage gymnasiet i brug,” fortæller konkurrencechef i Arkitema Danmark, Simon Kjems-Møller.
Det eksisterende Luitpold Gymnasium er yderst attraktivt placeret direkte ud til Münchens store, centrale park Englischer Garten. På denne gode placering vil arkitekterne bl.a. give større mulighed for at udnytte de store grønne arealer og idrætstilbud til gavn for eleverne.
Arkitema har tegnet de to folkeskoler Erlev skole i Haderslev og Lysningen i Viborg, der begge er udført i træ, ligesom tegnestuen også står bag træskolen Sophie Radich skole i Lillestrøm.
Gymnasiet forventes at stå færdigt i 2030.
Kontakter
Peder Færch GrønfeldtArkitema
Tlf:61709990pefgr@arkitema.comBilleder
Om Arkitema
Arkitema er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag en af Skandinaviens førende arkitektvirksomheder med over 600 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Oslo, Trondheim, Stockholm, og Göteborg. Tegnestuerne rådgiver inden for arkitektur, landskab og bæredygtighedstiltag. Arkitema ejes af COWI A/S. Læs mere på arkitema.com

Følg pressemeddelelser fra Cowi A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cowi A/S
COWI fortsætter fremgangen og leverer rekordindtjening3.3.2026 21:00:00 CET | Pressemeddelelse
I et år præget af global usikkerhed leverede COWI en rekordhøj indtjening. På trods af et fravalg af aktiviteter med lav margin lykkedes det at fastholde omsætningen på niveau med året før. En historisk høj ordrebeholdning giver et stærkt udgangspunkt for at øge væksten på tværs af COWIs kerneområder.
Nye rækkehuse er en central del af transformationen af Gadehavegård13.1.2026 07:56:00 CET | Pressemeddelelse
137 nye modulrækkehuse skal spille en vigtig rolle i den omfattende transformation af boligområdet Gadehavegård i Høje Taastrup. Nye boligtyper og blandede ejerformer, som styrker variation og nærområdet skal forbedre hverdagslivet, både for de mennesker, der allerede bor i kvarteret, og for dem, der flytter til.
Nyt COWI-domicil med fokus på renovering og bæredygtighed udviklet i samarbejde med Velliv3.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Genanvendelse og renovering bliver nøgleord, når den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI flytter hovedkontor. Det nye domicil bliver baseret på den nyeste viden inden for istandsættelse, genanvendelse og moderne kontorfaciliteter og udvikles i samarbejde med Velliv.
Ny leder i Arkitema Danmark: Bæredygtige tiltag og arkitektonisk kvalitet skal gå op i en højere enhed7.10.2025 08:41:27 CEST | Pressemeddelelse
Arkitema har udpeget Jakob Suenson Schou som Senior Architectural Director i Danmark. Som øverst ansvarlige for den arkitektoniske strategi på tegnestuerne i Danmark skal bæredygtige tiltag og arkitektonisk kvalitet videreudvikles i virksomhedens fremtidige projekter.
COWI udvider aktiviteter i Grønland1.10.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Rådgivervirksomheden COWI åbner kontor i Nuuk 1. oktober og øger sin tilstedeværelse i Grønland. Samtidig tiltræder Lasse B. Mousten som Managing Director for COWI i Grønland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

