Elmebjergvej ved Sorø får ny asfalt
22.5.2025 10:35:54 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Den 26. til 29. maj lægges der ny asfalt på Elmebjergvej ved Sorø. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne, hvor det er til mindst gene for trafikanterne.

Mandag den 26. maj til torsdag den 29. maj bliver der udført vejarbejde på Rute 57 ved Sorø. Arbejdet vil foregå på Elmebjergvej syd for rundkørslen Kalundborgvej/Kragelundsvej til midt på motorvejsbroen over E20 (Vestmotorvejen).
For at give færrest gener for trafikanterne vil arbejdet foregå i aften- og nattetimerne. Alle tre aftener starter arbejdet klokken 19, og den 27. og 28. maj vil arbejdet slutte klokken 04, mens det torsdag den 29. vil vare frem til kl. 9.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Sådan foregår arbejdet
Første opgave går ud på at fjerne den gamle belægning, så der er plads til at foretage reparationer af underlæggende belægning.
Når det er gjort, skal der udlægges ny asfalt, og som afslutning skal kørebanen have nye vejstriber og nyt grus langs asfaltkanterne.
Information til trafikanterne
Vejarbejdet betyder, at den nævnte strækning spærres. Der etableres skiltet omkørsel.
Rute 57
Elmebjergvej er spærret i begge retninger mellem frakørsel 37 Sorø (inkl. rundkørslen) og syd for rundkørslen Kragelundsvej/Kalundborgvej.
- Fra 26. maj 2025 til 28. maj 2025 i tidsrummet 19.00-04.00.
- Fra 28. maj 2025 til 29. maj 2025 i tidsrummet 19.00-09.00.
Rute E20
- Til- og Frakørsel 37 Sorø er spærret i vestgående retning fra den 26. maj 2025 til 28. maj 2025 i tidsrummet 19.00-04.00.
- Til- og Frakørsel 37 Sorø er spærret i vestgående retning fra den 28. maj 2025 til 29. maj 2025 i tidsrummet 19.00-09.00.
Når der i dagtimerne mellem arbejdet køres på en affræset overflade, og afstribning mangler, vil hastigheden være nedsat til 50 km/t.
Forlænget rejsetid må således forventes i forbindelse med omkørsel.
Cyklister og fodgængere kan frit benytte cykel- og fællesstierne langs Elmebjergvej. Dog skal man være opmærksom, da arbejdet udføres tæt på stierne.
Fordi vejarbejde er vejrafhængigt, er der altid en risiko for, at det kan blive udskudt på grund af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte påføre naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere på Trafikinfo.dk
Nøgleord
Kontakter
Felix PoulsenEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 33 31fpo2@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet lægger ny asfalt mellem Gram og Gelsbro4.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september tager Vejdirektoratet hul på arbejdet med at udskifte den nedslidte asfalt på Ribe Landevej mellem Gram og Gelsbro.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Varde Hovedvej ved Gredstedbro4.9.2026 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Varde Hovedvej ved Gredstedbro. Arbejdet forventes at tage cirka fire uger.
Lemvigvej får ny asfalt mellem Bremdal og Resenstad3.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I den kommende tid vil Vejdirektoratet udføre vejarbejde på cirka to kilometer af Lemvigvej nord for Struer.
Færre spor på Søndre Ringgade og spærret frakørsel ved Slagelse S2.9.2026 15:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med en ny støjskærm langs Vestmotorvejen ved Grønningen betyder, at frakørsel 39 Slagelse S spærres i vestgående retning fra torsdag den 3. september og frem til november. Fra 14. september bliver der samtidig færre spor på Søndre Ringgade under motorvejsbroen.
Helikopter undersøger undergrunden langs den kommende Næstvedmotorvej1.9.2026 13:12:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 2. september og fem dage frem undersøger en lavtflyvende helikopter undergrunden langs den kommende Næstvedmotorvej. Flyvningerne vil kunne ses og høres i området mellem Næstved og Rønnede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum