Pensionsselskab intensiverer kampen for et godt liv efter kræft

I Danmark er der 385.000 danskere, der har overlevet kræft – en stigning på 39 procent over 10 år. Men selvom det er vigtigst at overleve, kan et liv efter kræft rumme en række fysiske og mentale problemer, og der er ingen garanti for, at man får sit gamle liv tilbage. Det mærker man hos Danica, hvor de mange kræftoverlevende danskere har resulteret i en 40 procents stigning i kunder, der melder sig langtidssyge efter et kræftforløb over de seneste seks år. 

Derfor skifter Danica nu gear på kræftområdet og opruster selskabets indsats. Helt konkret vil man udvide og opgradere muligheden for behandlinger til kunder, der har brug for hjælp efter et kræftforløb til det tredobbelte. Det skal resultere i 25 procent kortere sygefravær for kunder, der har haft kræft.   

Camilla Thind Sunesen, der er udviklingsdirektøri Danica , siger: 

”Alt for mange danskere står i dag i et fysisk og mentalt vakuum efter en endt kræftbehandling. For at komme det problem til livs kræver det en målrettet indsats, hvor man får tilbudt en meget bred behandlingsindsats. Derfor vil vi fremover tilbyde vores kunder en samlet kræftløsning, hvor de får professionel hjælp til at spise rigtigt, træne rigtigt, tilrette deres økonomi og til at bearbejde de svære følelser, der følger med en kræftdiagnose.”  

Konkret får Danicas kunder adgang til en samlet pakke af rådgivere og behandlere i form af læger, psykologer, familierådgivere og fysioterapeuter med et særligt fokus på at hjælpe efter et kræftforløb.   

40 procent er ikke opmærksomme på senfølger 

Én af målsætningerne i Danicas tiltag på kræftområdet er at gøre kunderne opmærksomme på, hvad de kan forvente af senfølger for på den måde at gøre vejen til hjælpen kortere.  Undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse viser således, at 40 procent af kræftramte ikke er opmærksomme på senfølgerne.  

”I Danmark er sundhedsvæsnet blevet rigtig dygtige til at behandle kræft. Men et kræftforløb kan være meget opslidende, og relativt få når at tænke på, hvordan deres liv på den anden side af sygdommen skal se ud. Her bliver vores rolle fremover at udvikle intelligent og proaktiv kommunikation til kunder, der kan få gavn af efterbehandling.” 

Som et eksempel på intelligent kommunikation fremhæver Camilla Thind Sunesen blandt individualiserede rådgivningssamtaler samt mobilbeskeder til udvalgte kundegrupper. 

Danica forventer, at de intensiverede behandlingsforløb samlet set vil koste op imod 100 millioner kroner. Men lykkes selskabet med at nedbringe antallet af langtidssyge, vil investeringen være godt givet ud, idet dækning for langtidssygdom - såkaldt tab af erhvervsevne - er meget dyr. 

Skal også hjælpe ledere og pårørende 

Den nye tilgang hos Danica skal ikke kun gælde den enkelte kræftpatient, men i høj grad også arbejdspladsen og de nærmeste pårørende.  

Camilla Thind Sunesen forklarer:  

”En nøgleperson på det her indsatsområde bliver lederen på arbejdspladsen, der jo får beskeden om kræft i en tidlig fase. Her bliver vores rolle at klæde lederen bedre på til at forstå, hvilken livsomvæltning, medarbejderen står over for, og hvordan medarbejderen kan få den rigtige støtte gennem os. Men vi skal også udvide vores hjælp til de pårørende i familien, der jo også bliver ramt hårdt mentalt.”  

Både børn og samlevere til en kunde hos Danica får mulighed for at modtage psykologbehandling, og det er disse behandlinger, som Danica fremover vil skrue op for.  Ledere får mulighed for at få coaching, samt konkrete værktøjer til at forstå tilværelsen med kræft i et arbejdsperspektiv.  

Danicas målsætninger på kræftområdet:  

• Den gennemsnitlige periode, en kunde tilbringer på en langtidssygemelding, skal nedbringes med 25 procent inden ultimo 2026  

• Kunder, der får en kræftdiagnose, skal have tilbudt 3 gange så mange behandlinger i løbet af 2025 

• Danica vil kommunikere individuelt med 90 procent af alle kunder, der har været igennem et kræftforløb for at gøre opmærksom på mulighederne for at få hjælp  

Det indeholder Danicas kræftløsning ‘Livet efter kræft’: 

• Adgang til sundhedsfaglige eksperter, herunder læger, som kan rådgive om symptomer og mulige behandlinger for fysiske senfølger af kræftbehandlingen)  

• Genoptræning hos fysioterapeuter med særligt fokus på senfølger efter kræft med udgangspunkt i individuelle genoptræningsforløb  

• Psykologhjælp fra psykologer med særligt fokus på coping-strategier efter behandlingsforløb  

• Diætister, der kan hjælpe med ernæringsrådgivning og kostplanlægning baseret på den specifikke helbredstilstand og behov 

• Målrettet økonomisk rådgivning, hvis kunden fx skal arbejde på nedsat tid eller med fordel kan sammensætte sine dækninger anderledes  

• Støtte til familien og de pårørende, som har adgang til psykologer, som kan hjælpe med at håndtere følelsesmæssige belastninger. Der er også mulighed for familierådgivning i relation til familiens børn. i form af psykologsamtaler med fokus på   

• Lederrådgivning i form af ledercoaching, hvor lederen kan få sparring omkring det fremtidige arbejdsliv for ens medarbejder og dermed hjælpe med at tilpasset deres arbejdsopgaver og arbejdstid pga. senfølge, der træner virksomhedens ledere til at tage dialoger med kræftramte medarbejdere om behandlingsmuligheder og fremtidige arbejdsliv 

• Et års betalt medlemskab af Kræftens Bekæmpelse 

Adgang til kræftløsningen forudsætter, at virksomheden har fuld adgang til Danicas sundhedsløsninger. På nuværende tidspunkt har 200.000 danske kunder adgang. 

Her er de typiske senfølger efter kræft - kilde Kræftens Bekæmpelse: 

1. Oplevede gener og senfølger:​ 

• Mere end 50% af kræftoverlevere oplever senfølger (70 % af kræftpatienterne angiver én eller flere senfølger, som fylder i deres hverdag, )​ 

• 40% er ikke klar over tegn på senfølger​ 

• 36% har behov for hjælp til fysiske eller psykiske senfølger.​ 

• 71% af dem, der har behov for hjælp til psykiske senfølger, får ikke tilstrækkelig hjælp.​ 

2. Kost og ernæring samt genoptræning:​ 

• 60% af dem, der har behov, har ikke modtaget tilstrækkelig hjælp til kost og ernæring.​ 

• 31% af patienterne, der har haft behov for fysisk genoptræning, føler ikke, at deres behov er blevet tilstrækkeligt dækket.​ 

3. Økonomiske forhold:​ 

• 58% har ikke modtaget tilstrækkelig rådgivning vedrørende økonomiske forhold.​ 

• 70% af de, der søgte økonomisk rådgivning gennem kommunale tjenester, følte ikke, at de fik den hjælp de havde brug for.​ (Tal kan måske være 80% hvis vi tager denne gruppe med: 10% i mindre grad.) 

4. Arbejdspladsinddragelse og arbejdsmæssige forhold:​ 

• 22% af de kræftpatienter, der har været sygemeldt, angiver, at de har følt sig presset til at genoptage arbejdet.​ 

• Ca. 50% af de kræftpatienter, der var i arbejde, sygemeldte eller ledige, har haft behov for rådgivning i forbindelse med arbejdsmæssige forhold. ​ 

• 48% af dem har ikke fået den rådgivning, de havde behov for, vedrørende arbejdsmæssige forhold i tilstrækkelig grad.​ 

• 23% oplever, at deres kræftsygdom har haft en negativ påvirkning på deres arbejdssituation.​