Esbjerg åbner kulturen op for hele verden
22.5.2025 10:30:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Nu bliver det nemmere for internationale tilflyttere, -medarbejdere og turister at tage del i nogle af Esbjergs største kulturoplevelser. Hjemmesiderne for kommunens største events findes nu også på engelsk.

Det er hjemmesiderne for Esbjerg Festuge, Fantasyfestival og Tall Ships Races Esbjerg, der nu alle er tilgængelige på engelsk. Den sidste kan endda også findes på tysk.
“Det er helt afgørende, at vi kommunikerer vores kulturelle tilbud til alle, der bor og arbejder i Esbjerg – også de internationale borgere, som er vigtige for vores erhvervsliv og byens udvikling,” siger kommunikationschef Thomas Reil og fortsætter:
“Kultur binder mennesker sammen, og nu åbner vi døren endnu mere.”
Åbner byen
Det er ikke kun byens mange turister, der kommer til at nyde godt af den nye indgang til de store events Esbjerg tilbyder. Den engelske version gør det også muligt at vise kommunens kulturliv frem til de mange, der arbejder for byens internationale virksomheder som VIKING Life-Saving Equipment, Semco Maritime, TotalEnergies, Siemens Gamesa, Blue Water hipping og andre internationale aktører.
“Jeg møder ofte internationale tilflyttere, der gerne vil tage del i byens fællesskaber og rige kulturliv, men de mangler information på engelsk,” fortæller Pia Enemark fra Esbjerg Kommunes Tilflytterservice og fortsætter:
“De nye sider er et kæmpe skridt i den rigtige retning, så alle har bedre forudsætninger for at deltage. Det åbner byen meget mere op for alle.”
Med de nye hjemmesider kan Esbjerg Kommune nu byde alle endnu bedre velkommen – uanset om de lige er landet, er på ferie eller allerede har slået rødder i byen.
Du finder de engelske sider her:
- Esbjerg Festuge: www.esbjergfestival.com
- Fantasyfestival: www.fantasyfestival.eu
- Tall Ships Races Esbjerg: www.tallshipsesbjerg.com og www.tallshipsesbjerg.de
Siderne kan også tilgås fra eventens danske hjemmeside.
Kontakter
Thomas Reil, kommunikationschef, thar@esbjerg.dk og mobil: 21379284
Pia Enemark, bosætningskoordinator, piene@esbjerg.dk og mobil: 20473206
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Nu skal sommerens forsøg i Skolegade i Esbjerg evalueres11.9.2026 11:24:26 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade nærmer sig sin afslutning. Nu vil Esbjerg Kommune gerne høre, hvordan borgere, erhvervsdrivende og besøgende har oplevet sommerens ændringer i gaden.
Budgetforlig med fokus på hverdagens velfærd og fremtidens muligheder10.9.2026 16:10:35 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år. Forligspartierne er blevet enige om et budget, der kombinerer ansvarlig økonomi med investeringer i velfærd, udvikling og de fysiske rammer til gavn for hverdagslivet i hele kommunen.
Kvinde-VM rammer isen i Esbjerg – nu søges holdet bag mesterskabet9.9.2026 08:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af verdens bedste kvindelige ishockeyspillere kommer til Esbjerg i november. Granly Hockey Arena danner rammen om ti gruppekampe og to kvartfinaler ved VM, og nu åbner rekrutteringen af de frivillige, der skal være med til at skabe mesterskabet.
Et parallelunivers åbner i Esbjerg: Fantasy Quest sender deltagerne ud på Heltens Rejse7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når Esbjergs gader, historie og velkendte bygninger bliver en del af et fantasyunivers? Til årets Fantasy Quest Esbjerg bliver deltagerne selv heltene, når Fantasyfestivals tema, Heltens Rejse, omsættes til et oplevelsesløb gennem byen.
"Præcis den uddannelse, jeg har drømt om." Ny PA-uddannelse tiltrækker elever med interesse for voksne og ældre2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første 11 elever er nu i oplæring på Esbjerg Kommunes målrettede pædagogiske assistentuddannelse med fokus på voksne og ældre. Eleverne fremhæver især den tætte vejledning, det stærke fællesskab og muligheden for at specialisere sig inden for deres interesseområde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum