Danske Andelskassers Bank
Tilfredsstillende resultat for 1. kvartal 2025
Tilfredsstillende resultat for 1. kvartal 2025
Selskabsmeddelelse nr. 06/2025 | 22. maj 2025
Danske Andelskassers Bank A/S fik i 1. kvartal et resultat før skat på 79,7 mio. kr. mod 77,5 mio. kr. i 1. kvartal 2024. Basisindtjeningen er i 1. kvartal 2025 på 45,5 mio. kr. mod 61,8 mio. kr. i 1. kvartal 2024.
Resultatet før skat og basisindtjeningen er påvirket af det faldende renteniveau, øgede udgifter i forbindelse med bankens strategi frem mod 2030 samt en positiv udvikling i nedskrivningerne.
Nettorenteindtægterne udgør 121,7 mio. kr. mod 127,2 mio. kr. i 1. kvartal 2024. Nationalbankens styringsrente er i løbet af 2024 faldet fra 3,60 % til 2,10 % i marts 2025 og senest til 1,85 % pr. 22. april 2025. Faldet i markedsrenterne har påvirket renteafkastet af bankens stigende likviditetsoverskud. Hertil kommer effekterne af afledte renteændringer, som banken løbende har varslet over for bankens kunder.
Gebyrindtægterne netto udgør 71,9 mio. kr. mod 67,1 mio. kr. i 1. kvartal 2024. Indtægterne fra bankens samarbejdspartnere omkring boligfinansiering og forsikring er steget, ligesom indtægterne fra bankens formue og investeringspleje er steget. Fremgangen er båret af en generel stigning i aktiviteten, herunder et stort antal bolighandler, men også en stor tilgang af nye kunder.
Udgifterne til løn og administration udgør 145,0 mio. kr. mod 129,5 mio. kr. i 1. kvartal 2024, hvilket er en stigning på 11,9 %. Udviklingen dækker over en stigning i antal ansatte og en overenskomstmæssig lønstigning samt udgifter i forbindelse med strategien frem mod 2030.
Kursreguleringerne viser i 1. kvartal 2025 et plus på 25,9 mio. kr. mod 24,0 mio. kr. i samme periode sidste år.
Nedskrivningerne viser i 1. kvartal 2025 en tilbageførsel på 8,3 mio. kr., hvilket skyldes generelt forbedret bonitet i bankens udlånsportefølje.
Egenkapitalen blev forrentet med 10,8 % p.a.
På baggrund af en mere positiv udvikling end forventet i bankens basisindtjening og resultat før skat i årets første fire måneder, opjusterede banken den 14. maj 2025 ifølge selskabsmeddelelse nr. 05/2025 sine forventninger til basisindtjeningen til i intervallet 130-190 mio. kr. mod tidligere 100-160 mio. kr. og resultatet før skat til i intervallet 170-250 mio. kr. mod tidligere 100-180 mio. kr.
Adm. direktør Jan Pedersens kommentar til årsrapporten:
”2025 er startet godt med et tilfredsstillende resultat før skat for 1. kvartal 2025. Resultatet er båret af de initiativer, som banken løbende har igangsat med blandt andet etablering af nye rådgivningscentre.
Bankens nye strategi frem mod 2030 betyder, at vi ser ind i en periode, hvor resultatet vil blive påvirket af investeringerne i forbindelse med vores øgede tilstedeværelse i både Aarhus og København. Investeringerne påvirker allerede indtjeningen i 1. kvartal 2025. Målsætningen er at øge forretningsomfanget med 50 % frem mod 2030, og der er sat en langsigtet målsætning om en egenkapitalforrentning før skat på 10-12 %.”
Hovedpunkter fra regnskabet for 1. kvartal 2025:
- Resultat før skat på 79,7 mio. kr. mod 77,5 mio. kr. i 1. kvartal 2024.
- Basisindtjening på 45,5 mio. kr. mod 61,8 mio. kr. i 1. kvartal 2024, hvilket er et fald på 26,3 %.
- Nettorente- og gebyrindtægter falder med 0,2 % til 194,0 mio. kr. mod 194,5 mio. kr. i 1. kvartal 2024.
- Udgifter til personale og administration stiger med 11,9 % til 145,0 mio. kr. mod 129,5 mio.kr. i 1. kvartal 2024.
- Positive kursreguleringer på 25,9 mio. kr. mod positive kursreguleringer i 1. kvartal 2024 på 24,0 mio. kr.
- Tilbageførsel af nedskrivninger med 8,3 mio. kr. mod mernedskrivninger i 1. kvartal 2024 på 8,3 mio. kr.
- Egenkapitalforrentning før skat på 10,8 % p.a. mod 11,2 % i 1. kvartal 2024.
- Stigning i udlånet på 1,5 % til 7.908 mio. kr. mod 7.787 mio. kr. pr. 31. marts 2024.
- Stigning i forretningsomfanget på 5,4 % til 30.942 mio. kr. mod 29.366 mio. kr. pr. 31. marts 2024.
- Kapitalprocent på 31,6 % og en overdækning i forhold til kapitalkrav på 15,9 procentpoint.
- Overdækning i forhold til NEP-kravet på 11,1 procentpoint.
Venlig hilsen
Danske Andelskassers Bank A/S
Jan Pedersen
Adm. direktør
Kontaktinformation
Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan ske til kommunikations- og marketingchef Mette Bernt på telefon 51 87 87 12 eller meb@andelskassen.dk
Vedhæftede filer
Delårsrapport for 1. kvartal 2025 - Danske Andelskassers Bank A/S
Vedhæftede filer
- 06-2025 Selskabsmeddelelse - Delårsrapport 1. kvartal 2025 fra Danske Andelskassers Bank
- Delårsrapport 1. kvartal 2025 fra Danske Andelskassers Bank
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Tilray Brands, Inc.22.5.2025 13:00:49 CEST | Press release
Tilray Medical Brings Canada’s Iconic Cannabis Brand Good Supply to Germany
SINTX Technologies, Inc.22.5.2025 13:00:00 CEST | Press release
SINTX Technologies Announces Patent Issuance and Formation of Subsidiary to Advance Antimicrobial Applications in the Agribiotech Market
Trident Resources Corp.22.5.2025 13:00:00 CEST | Press release
Trident Resources Announces Appointment of Canadian Mining Hall of Famer Ron Netolitzky as a Strategic Advisor
Dovre Group Plc22.5.2025 13:00:00 CEST | Press release
Markku Taskinen has been appointed as the CEO of Suvic Oy, a subsidiary of Dovre
Brd. Klee A/S22.5.2025 12:33:39 CEST | Pressemeddelelse
Selskabsmeddelelse 22.05.2025
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum