Danske Andelskassers Bank har fået en god start på året
22.5.2025 08:19:40 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank offentliggjorde i sidste uge en opjustering af forventningerne til 2025. Hvor basisindtjeningen blev opjusteret til 130-190 mio. kr. mod tidligere 100-160 mio. kr., blev resultatet før skat opjusteret til 170-250 mio. kr. mod tidligere 100-180 mio. kr.

Opjusteringen er en tydelig indikation på, at banken er kommet godt fra start i 2025.
I dag præsenterer Danske Andelskassers Bank et regnskab for første kvartal 2025, der viser en stigning i resultatet før skat. Hvor resultatet i 1. kvartal 2024 var på 77,5 mio. kr., lyder det for årets første tre måneder i 2025 på 79,7 mio. kr.
Fremgangen skyldes en generel stigende aktivitet med bl.a. mange bolighandler. Samtidig kan man også glæde sig over en stor tilgang af nye kunder.
Basisindtjeningen lyder på 45,5 mio. kr. mod 61,8 mio. kr. i 1. kvartal 2024, hvilket er et fald på 26,3 %.
Basisindtjeningen er påvirket af en positiv udvikling i nedskrivningerne, et faldende renteniveau, men også budgetterede udgifter i forbindelse med bankens strategi frem mod 2030.
”Vi er på indtægtssiden kommet godt fra start. Trods den politiske uro oplever vores rådgivere, at vores privat- og erhvervskunder generelt har det godt. Vi fornemmer en god aktivitet på boligmarkedet – og også optimisme, men vi er naturligvis opmærksomme på den politiske situation i verden,” siger administrerende direktør i Danske Andelskassers Bank, Jan Pedersen.
Som et led i den nævnte strategi flytter bankens hovedsæde i næste måned til Aarhus, lige som man i Risskov har fundet adressen på den bygning, der skal huse formuecenter og endnu et rådgivningscenter.
Regnskabet viser derfor også, at udgifterne til løn og administration udgør 145,0 mio. kr. mod 129,5 mio. kr. i 1. kvartal 2024, hvilket er en stigning på 11,9 %.
”Investeringerne handler ikke alene om nye lokationer. Som det fremgår af regnskabet, er personaleomkostningerne steget. Vi har i første kvartal budt velkommen til en række nye kolleger på hovedsædet og i bankens rådgivningscentre. Det glæder os, at der er interesse for at være en del af holdet, der skal føre bankens strategi ud i livet. Det er vigtigt lige nu, hvor vi er i gang med at rekruttere til bl.a. det nye rådgivningscenter i Aarhus, men også vores nye formuecenter i København,” lyder det fra Jan Pedersen.
Med en kapitalprocent på 31,6 % viser årets første regnskab et fortsat højt kapitalgrundlag.
”Det er vigtigt og fortæller, at vi har et solidt økonomisk grundlag for at realisere strategien, der skal fremtidssikre banken i hele landet,” understreger Jan Pedersen.
Hovedpunkter fra regnskabet for 1. kvartal 2025:
- Resultat før skat på 79,7 mio. kr. mod 77,5 mio. kr. i 1. kvartal 2024.
- Basisindtjening på 45,5 mio. kr. mod 61,8 mio. kr. i 1. kvartal 2024, hvilket er et fald på 26,3 %.
- Nettorente- og gebyrindtægter falder med 0,2 % til 194,0 mio. kr. mod 194,5 mio. kr. i 1. kvartal 2024.
- Udgifter til personale og administration stiger med 11,9 % til 145,0 mio. kr. mod 129,5 mio. kr. i 1. kvartal 2024.
- Positive kursreguleringer på 25,9 mio. kr. mod positive kursreguleringer i 1. kvartal 2024 på 24,0 mio. kr.
- Tilbageførsel af nedskrivninger med 8,3 mio. kr. mod mernedskrivninger i 1. kvartal 2024 på 8,3 mio. kr.
- Egenkapitalforrentning før skat på 10,8 % p.a. mod 11,2 % i 1. kvartal 2024.
- Stigning i udlånet på 1,5 % til 7.908 mio. kr. mod 7.787 mio. kr. pr. 31. marts 2024.
- Stigning i forretningsomfanget på 5,4 % til 30.942 mio. kr. mod 29.366 mio. kr. pr. 31. marts 2024.
- Kapitalprocent på 31,6 % og en overdækning i forhold til kapitalkrav på 15,9 procentpoint.
- Overdækning i forhold til NEP-kravet på 11,1 procentpoint.
Nøgleord
Kontakter
Mette BerntKommunikations- og marketingchefKommunikation og Marketing
Tlf:87993033meb@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
Ny privatkundechef: ”Det handler om relationer og tillid”28.5.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Med mange års erfaring fra både rådgivning og ledelse bringer Anders Graver Pedersen et tydeligt fokus på relationer, tilgængelighed og udvikling med sig til Andelskassen i Randers, hvor han er startet som privatkundechef.
46 år med kunderne i centrum26.5.2026 11:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 46 år i Andelskassen går Anni Augustinussen på pension som kunderådgiver den 31. juli. Et helt arbejdsliv i samme bank er i sig selv noget særligt, men for Anni har det altid handlet om mere end tal og økonomi – nemlig relationer, tillid og god rådgivning.
Danske Andelskassers Bank fastholder strategisk fokus i første kvartal 202621.5.2026 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank præsenterer i dag regnskabet for første kvartal 2026. Det viser et resultat før skat på 24,3 mio. kr. og en basisindtjening på 28,5 mio. kr. Et resultat, som afspejler, at banken prioriterer investeringer i eksekveringen af strategien mod 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum