Danske Regioner: Der er brug for et nationalt samarbejde om et robust lægemiddelberedskab

Medicin til bedøvelse, behandling af infektioner, smerte- og intensivbehandling er blandt de kritiske lægemidler, det danske sundhedsvæsen selv bør kunne producere i tilfælde af en ekstraordinær krise. I dag kommer meget kritisk medicin fra udlandet, og den afhængighed øger sårbarheden, hvis der fx kommer en forsyningskrise. Det kalder på en afklaring af, hvor langt lagrene af kritisk medicin skal kunne række, og en sikring af produktionsfaciliteter til særligt kritisk medicin.

Opgaven med national produktion af kritiske lægemidler ligger i dag hos regionerne, men hvis de ved en krise skal producere flere kritiske lægemidler og hurtigt omstille produktionen, er der brug for de rette forudsætninger. Danske Regioner opfordrer regeringen til at indgå i et samarbejde, der kan styrke sundhedsvæsenets beredskab:

”Der er brug for, at vi sammen med staten lægger en fælles plan for, hvilket beredskabsniveau Danmark skal have. Fx hvilke kritiske lægemidler, vi selv skal kunne producere, hvis en krise indtræffer, og hvor store lagre vi skal have. Det handler også om, hvor store dele af forsyningskæden, vi skal have på danske, nordiske eller europæiske hænder”, fortæller Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner.

Lægemiddelberedskab er en dagsorden for alle lande
Den nationale produktion af kritiske lægemidler foregår i dag i på regionernes apoteker i Østdanmark, og de kan i øjeblikket producere omkring 34 af de 200 kritiske lægemidler, der vil være nødvendige ved en krise. Det er en tværgående opgave og indsats at gøre lægemiddelproduktionen mere robust, og det rækker ud over det regionale ansvar, siger Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner:
 
"Regionerne driver et effektivt sundhedsvæsen, hvor vi ikke køber mere end det, vi skal bruge. Effektiviteten øger sårbarheden, og derfor er det vigtigt at rykke på den fælles dagsorden om lægemiddelberedskab, så vi kan være forberedt på mulige kriser”.

På europæisk plan er EU på vej med en forordning om kritiske lægemidler, der skal mindske afhængigheden af lægemidler fra andre dele af verden. Regionerne kigger desuden mod de andre nordiske lande, specielt Sverige, for at afdække behovet og omfanget af kritiske lægemidler, der kan produceres i Danmark. Det spiller godt sammen med Danske Regioners ønske om, at regionerne og staten samarbejder om en plan for lægemiddelberedskabet, fortæller Mads Duedahl:  

”EU's kommende forordning stemmer godt overens med en fælles plan for sundhedsvæsenets beredskabsniveau, for lægemiddelproduktion er en dagsorden som går på tværs af alle lande, og det er godt at afsøge muligheder for samarbejde”.

Fakta om beredskab af kritiske lægemidler

• Der er ca. 200 kritiske lægemidler, som vil være relevante for Danmark selv at kunne producere ved en ekstraordinær krise. Regionerne producerer i dag 34 af de 200 kritiske lægemidler, og det vil kræve øget kapacitet og nye faciliteter at øge produktionen til 180 af de kritiske lægemidler. 
  
  
• Kritiske lægemidler er fx medicin til bedøvelse, smertestillende medicin, medicin til børn, antibiotika. Desuden er der behov for et større lager af produkter, som ikke er tilgængelige i Danmark, fx medicin til forbrændte patienter.
  
  

• Region Hovedstaden og Region Sjælland står for den primære offentlige produktion af lægemidler i det samlede danske sundhedsvæsen. Produktionen kan ikke øges uden modernisering og udvidelse af de nuværende faciliteter.
  
  
• Foruden opbygning af den offentlige lægemiddelproduktion er der brug for større bufferkapacitet af kritisk medicin til krisesituationer.  
  
  
• Et stærkere lægemiddelberedskab med øget produktion af kritiske lægemidler forudsætter, ifølge Danske Regioner, en investering i milliardklassen.
  
  

• På Europæisk plan er EU på vej med en ny forordning, der skal styrke forsyningssikkerheden for kritisk medicin.