Danske Regioner: Der er brug for et nationalt samarbejde om et robust lægemiddelberedskab
Knaphed på kritiske lægemidler kan blive en realitet, hvis Danmark rammes af en forsyningskrise på medicinområdet. Sundhedsvæsenet er afhængigt af lægemiddelforsyning fra omverdenen, og den stigende globale usikkerhed øger risikoen for uforudsete stop i leverancer. Danske Regioner mener, at der er brug for at lægge en plan for det offentlige lægemiddelberedskab, og det skal ske i samarbejde med staten.
Medicin til bedøvelse, behandling af infektioner, smerte- og intensivbehandling er blandt de kritiske lægemidler, det danske sundhedsvæsen selv bør kunne producere i tilfælde af en ekstraordinær krise. I dag kommer meget kritisk medicin fra udlandet, og den afhængighed øger sårbarheden, hvis der fx kommer en forsyningskrise. Det kalder på en afklaring af, hvor langt lagrene af kritisk medicin skal kunne række, og en sikring af produktionsfaciliteter til særligt kritisk medicin.
Opgaven med national produktion af kritiske lægemidler ligger i dag hos regionerne, men hvis de ved en krise skal producere flere kritiske lægemidler og hurtigt omstille produktionen, er der brug for de rette forudsætninger. Danske Regioner opfordrer regeringen til at indgå i et samarbejde, der kan styrke sundhedsvæsenets beredskab:
”Der er brug for, at vi sammen med staten lægger en fælles plan for, hvilket beredskabsniveau Danmark skal have. Fx hvilke kritiske lægemidler, vi selv skal kunne producere, hvis en krise indtræffer, og hvor store lagre vi skal have. Det handler også om, hvor store dele af forsyningskæden, vi skal have på danske, nordiske eller europæiske hænder”, fortæller Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner.
Lægemiddelberedskab er en dagsorden for alle lande
Den nationale produktion af kritiske lægemidler foregår i dag i på regionernes apoteker i Østdanmark, og de kan i øjeblikket producere omkring 34 af de 200 kritiske lægemidler, der vil være nødvendige ved en krise. Det er en tværgående opgave og indsats at gøre lægemiddelproduktionen mere robust, og det rækker ud over det regionale ansvar, siger Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner:
"Regionerne driver et effektivt sundhedsvæsen, hvor vi ikke køber mere end det, vi skal bruge. Effektiviteten øger sårbarheden, og derfor er det vigtigt at rykke på den fælles dagsorden om lægemiddelberedskab, så vi kan være forberedt på mulige kriser”.
På europæisk plan er EU på vej med en forordning om kritiske lægemidler, der skal mindske afhængigheden af lægemidler fra andre dele af verden. Regionerne kigger desuden mod de andre nordiske lande, specielt Sverige, for at afdække behovet og omfanget af kritiske lægemidler, der kan produceres i Danmark. Det spiller godt sammen med Danske Regioners ønske om, at regionerne og staten samarbejder om en plan for lægemiddelberedskabet, fortæller Mads Duedahl:
”EU's kommende forordning stemmer godt overens med en fælles plan for sundhedsvæsenets beredskabsniveau, for lægemiddelproduktion er en dagsorden som går på tværs af alle lande, og det er godt at afsøge muligheder for samarbejde”.
Fakta om beredskab af kritiske lægemidler
- Der er ca. 200 kritiske lægemidler, som vil være relevante for Danmark selv at kunne producere ved en ekstraordinær krise. Regionerne producerer i dag 34 af de 200 kritiske lægemidler, og det vil kræve øget kapacitet og nye faciliteter at øge produktionen til 180 af de kritiske lægemidler.
- Kritiske lægemidler er fx medicin til bedøvelse, smertestillende medicin, medicin til børn, antibiotika. Desuden er der behov for et større lager af produkter, som ikke er tilgængelige i Danmark, fx medicin til forbrændte patienter.
- Region Hovedstaden og Region Sjælland står for den primære offentlige produktion af lægemidler i det samlede danske sundhedsvæsen. Produktionen kan ikke øges uden modernisering og udvidelse af de nuværende faciliteter.
- Foruden opbygning af den offentlige lægemiddelproduktion er der brug for større bufferkapacitet af kritisk medicin til krisesituationer.
- Et stærkere lægemiddelberedskab med øget produktion af kritiske lægemidler forudsætter, ifølge Danske Regioner, en investering i milliardklassen.
- På Europæisk plan er EU på vej med en ny forordning, der skal styrke forsyningssikkerheden for kritisk medicin.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Sundheden er ekstra meget på spil til dette regionalvalg23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 18. november er der regionalvalg. Med sundhedsreformen skal de folkevalgte foretage skarpe prioriteringer, der sætter rammen for sundhedsvæsenet fremover. ”Det er nu, de hårde beslutninger skal tages,” siger professor i statskundskab Ulrik Kjær, og opfordrer alle 4,8 millioner vælgere til at stemme til regionalvalget. Det samme gør Danske Regioner i en storstilet kampagne.
Medicinrådet får flere midler til at nedbringe sagspukkel10.10.2025 14:01:41 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne øger Medicinrådets grundbevilling med i alt 41 millioner kroner de næste tre år. Rådet oplever lige nu et stigende antal ansøgninger. Pengene skal derfor sikre, at sagsbehandlingstiderne fortsat holdes nede, så nye lægemidler stadig kan nå hurtigt ud til patienterne.
Ny overenskomstaftale på plads: Den skal støtte op om kortere ventetid, kvalitetsudvikling og digitalisering hos de praktiserende speciallæger3.10.2025 07:03:50 CEST | Pressemeddelelse
RLTN og FAPS har forhandlet en ny overenskomst for de praktiserende speciallæger på plads. Den gælder for perioden april-december 2026. Den nye aftale sikrer blandt andet 123 millioner kroner til flere behandlinger og undersøgelser hos de praktiserende speciallæger. Det skal nedbringe ventetiderne.
Danske Regioner glæder sig over fælles forståelse af reform af almen praksis22.9.2025 10:35:03 CEST | Pressemeddelelse
Danske Regioner glæder sig over den fælles forståelse af reformen af almen praksis, som regeringen og Praktiserende Lægers Organisation mandag har præsenteret. Regionerne bakker op om reformen, som skal styrke det nære sundhedsvæsen og udvikle almen praksis.
Regionerne prioriterer det nære sundhedsvæsen og hurtigere behandling i budgetaftaler18.9.2025 11:51:40 CEST | Pressemeddelelse
Alle fem regioner har budgetaftaler på plads for 2026. Regionerne afsætter ekstra penge til at styrke almen praksis samt den øvrige praksissektor og det nære sundhedsvæsen. Derudover afsætter regionerne midler til kortere ventetid og bedre behandling på hospitalerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum