Greenpeace: Norsk klimasejr ved EFTA-domstolen styrker vores klagesag mod det danske Hejre-felt
21.5.2025 15:54:20 CEST | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse
Greenpeace har netop vundet en knusende sejr over den norske olieindustri. Den europæiske EFTA-domstol giver Greenpeace Norge og Natur & Ungdom ret i, at staten er forpligtet til at vurdere et felts fulde klimaeffekt, før der gives tilladelse til ny olie- og gasudvinding. Også de effekter der kommer af den senere afbrænding af de fossile brændsler. Afgørelsen bør få øjeblikkelige konsekvenser for Greenpeace Danmarks klagesag over det danske Hejre-felt i Nordsøen.

Greenpeace Norge og Natur og Ungdom fik i dag medhold på alle punkter ved Den Europæiske EFTA-domstol i Luxembourg. Domstolen bekræfter, at det er ulovligt at godkende nye olie- og gasfelter uden også at vurdere klimaeffekterne af de udledninger, der opstår, når olien brændes.
“EFTA-domstolen fastslår klart og tydeligt, at det er ulovligt at åbne nye olie- og gasfelter og samtidigt ignorere sit klimaansvar. Domstolen præciserer også, at staten er forpligtet til at stoppe den ulovlige udbygning af felterne, hvilket den norske højesteret også konkluderede for nylig. Nu er det nok. Staten må følge loven,” siger kampagnechef i Greenpeace Norge, Frode Pleym.
I både Norge og Danmark har man indtil nu valgt at fortolke reglerne, så det kun er de direkte miljøkonsekvenser, der er forbundet med selve udbygningen, indvindingen og afviklingen af feltet, der vurderes. Dette er første gang, at en europæisk domstol fastslår, at kravet om vurdering af klimaeffekter gælder efter EU-retten – og det kan få store konsekvenser i hele Europa - også i Danmark.
Det danske Hejre-felt er også ulovligt
Udtalelsen fra EFTA-domstolen underbygger det Greenpeace i Danmark hele tiden har erklæret - nemlig at Energistyrelsens tilladelse, til at olieselskabet INEOS må udvide Hejre-feltet i Nordsøen, er ulovlig.
“Energistyrelsens argumenter, for at udvidelsen af Hejre-Feltet skulle være lovlig, er lige blevet hældt fuldstændigt af brættet af EFTA-domstolen. Det betyder at der er slået en massiv sprække i Energistyrelsens vurdering. Jeg forventer, uanset at udtalelsen ikke er bindende for Danmark, så vil Energiklagenævnet følge EFTA-domstolen og også erklære udvidelsen af Hejre-feltet for ulovlig. Regelgrundlaget er præcis det samme i den danske sag" siger advokat ved Kontra Advokater, Nikolaj Nielsen, der fører klagesagen på vegne af Greenpeace Danmark.
I maj 2024 indsendte Greenpeace i Danmark en klage over Energistyrelsens godkendelse af Hejre-feltet i Nordsøen. Her argumenterer Greenpeace netop for, at olieselskabet INEOS’ miljøkonsekvensrapport for Hejre-feltet helt har udeladt en konsekvensberegning for de klimapåvirkninger, det vil have, når den olie og gas, der suges op af Hejre-feltet, afbrændes – de såkaldte scope 3 emissioner. Greenpeace mener, at det bagvedliggende EU-direktiv kræver en sådan redegørelse. Det er det samme direktiv, der ligger til grund for EFTA-afgørelsen i dag.
“Det er svært at tro, at Danmark ønsker at være bagstopper og den mest reaktionære i klimapolitikken, når det gælder vores egen olieudvinding. Vi forventer naturligvis, at Energiklagenævnet nu vil kigge grundigt på både EFTA-afgørelsen og de forskellige andre domme fra udlandet. Og når nu regelgrundlaget er det samme, har jeg svært ved at forestille mig andet, end at klagenævnet også finder Hejre-tilladelsen ulovlig. Når det sker, bliver det åbenlyst for alle, hvor store klimakonsekvenser olien fra feltet vil få, og så håber jeg, at den danske regering kommer på bedre tanker, og derfor afviser at give ny tilladelse,” siger Lauren Bowey, kampagneleder for klima, Greenpeace Danmark.
Kontakter
Lauren BoweyKampagneleder for klima, Greenpeace Danmark
Lauren Bowey arbejder for at bremse klimaforandringerne og få forurenerne til at betale for den klimakrise, som nu påvirker hver eneste tomme af vores smukke planet. Hun er kandidat i kognitiv kommunikation og mor til tre, hvilket driver hendes passion for at arbejde for en retfærdig og grøn fremtid.
Rikke AgerbækPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Klima og energi
Billeder

Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Ny analyse: Forlænget olie- og gasjagt vil have et enormt klimaaftryk1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen overvejer lige nu at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050. En ny analyse fra Greenpeace opgør for første gang den samlede klimaregning af sådan en beslutning: 47 millioner ton CO2e, svarende til Danmarks samlede udledning i 1,4 år. Tallet er 34 gange højere end det, som TotalEnergies eget regnestykke viser. Det skyldes at TotalEnergies kun har medtaget udledninger fra selve produktionen og altså har udeladt den efterfølgende afbrænding af olien og gassen.
Greenpeace i aktion hos Landbrug & Fødevarer: “Her starter de døde fjorde”27.8.2026 09:13:56 CEST | Pressemeddelelse
LIGE NU: Greenpeace har netop indledt en fredelig protestaktion ved Axelborg, Landbrug & Fødevarers hovedkvarter, for at protestere fredeligt over årtiers forurening og svigt af Danmarks fjorde og kystvande.
Greenpeace efter ekspedition med røde badeflag for fisk: Vi kan stå overfor en voldsom iltsvindssæson14.8.2026 09:36:46 CEST | Pressemeddelelse
Mens varmen lokker badegæster i bølgerne, gør iltsvindssæsonen nu for alvor livet farligt for fiskene og dyrene i vandet i Danmarks fjorde og kystvande. I mandags lancerede Greenpeace det røde badeflag for fisk, som advarer om svære livsvilkår for fiskene. Nu har organisationen afrundet en ekspedition, hvor de har dokumenteret iltforhold og miljøtilstanden rundt i landet.
Greenpeace lancerer rødt badeflag for fisk på iltsvindsekspedition10.8.2026 19:18:07 CEST | Pressemeddelelse
Greenpeace hejser et nyt rødt badeflag - i vand og på land - for fiskene, der advares om de livsfarlige forhold i vandet, der er presset af iltsvind og kvælstofforurening. Organisationen dokumenterer den aktuelle iltsvindssæson på ekspeditioner i fjorde og kystvande.
Grøn koalition i fælles opråb: Det er et politisk spørgsmål om Danmark skal give nye olie- og gastilladelser i Nordsøen19.6.2026 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse
KØBENHAVN – Med dagens demonstration mod udbygningen af Hejre-feltet i Nordsøen sender en bred koalition af klima- og ungdomsorganisationer et klart budskab til regeringen: Beslutningen om at tillade ny olie- og gasproduktion er ikke en teknisk formalitet for embedsmænd, men et fundamentalt politisk valg, som politikerne skal stå til ansvar for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum