Botilbud i Gødvad for borgere med autisme udvides for 26 mio. kr.
21.5.2025 15:46:38 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland har netop frigivet en anlægsbevilling, der skal bruges på at udvide et regionalt autismebotilbud, der er beliggende i Silkeborg Kommune.

Der er stor efterspørgsel på en plads i Gødvad Boligerne og Gødvad Botilbud – et af Region Midtjyllands botilbud for borgere med autisme, som har brug for højt specialiseret støtte og vejledning i hverdagen og livet generelt.
Derfor har Regionsrådet i Region Midtjylland besluttet at frigive en anlægsbevilling på 26 mio. kroner til Fremtidens Gødvad. En bevilling der skal bruges på at udvide botilbuddet med 10 boliger med tilhørende fælleshus. Udvidelsen sker i forlængelse af det eksisterende botilbud på Stavangervej på to tilstødende byggegrunde, som regionen købte i 2023.
- Jeg glæder mig over, at vi med det nye byggeri i fremtiden kan tilbyde flere borgere med autisme højt specialiseret hjælp i moderne rammer. Det er afgørende for os at give borgere med særlige behov de bedste muligheder for at få et meningsfuldt liv, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.
Flere skærmende aktivitetsrum
Sammen med botilbuddet ligger også Gødvad Beskæftigelse og Uddannelse. Og anlægsbevillingen skal også bruges på at udvide dagsbeskæftigelsestilbuddet med en helt ny bygning, der blandt andet skal rumme flere skærmende aktivitetsrum.
- Med Fremtidens Gødvad skaber vi flere boliger og et moderne beskæftigelsestilbud, der giver bedre muligheder for at imødekomme borgernes behov for at blive skærmet og støttet i hverdagen, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), formand for Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg i Region Midtjylland.
Opgaven med at bygge Fremtidens Gødvad sendes i udbud med frist før sommerferien 2025. Efter planen forventes projektet afsluttet i starten af 2027.
Fakta om Gødvadtilbuddene:
- Gødvadtilbuddene (Gødvad Botilbud, Gødvad Boligerne og Gødvad Beskæftigelse og Uddannelse) er beliggende i Silkeborg Kommune.
- Tilbuddene består af to botilbud med i alt 20 døgnpladser og et beskæftigelses- og
uddannelsestilbud med 20 dagpladser i tilknytning til Specialområde Autisme, Socialområdet.
- Her bor borgere med autisme, som har brug for højt specialiseret støtte og vejledning i hverdagen og livet generelt.
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Henrik Gottlieb Hansen (S)
Formand for Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg og medlem af Udvalg for regional udvikling
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerOm Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
To nye direktører til Aarhus Universitetshospital26.10.2026 12:03:41 CET | Pressemeddelelse
Sundheds- og hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital bliver fuldtallig den 1. december 2026.
Nye klinikker hjælper kræftoverlevere med komplekse senfølger26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgere i Region Midtjylland med komplekse senfølger efter kræft kan nu blive udredt og få behandling på to specialiserede klinikker i Aarhus og Gødstrup.
Region Midtjylland klar med nyt psykologtilbud til unge voksne9.10.2026 08:26:50 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober startede regionalt tilbud om gratis psykologbehandling til unge mellem 18 og 24 år med let til moderat depression eller angst. Region Midtjylland har åbnet fem nye ungeklinikker og samarbejder med private behandlere. En del af opgaven bliver at nedbringe stor venteliste.
Kunst på hospitalet skal give patienter ro og håb1.10.2026 09:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Tre billedkunstnere er i fuld gang med værker, som skal skabe ro, håb og bedre rammer for patienter, pårørende og medarbejdere på hospitalerne i Gødstrup, Silkeborg og Viborg.
Bliv vaccineret mod influenza og covid-19 fra 1. oktober28.9.2026 10:11:17 CEST | Pressemeddelelse
Nu går årets vaccinationsindsats i gang. Fokus er på at beskytte de borgere, der har størst risiko for et alvorligt sygdomsforløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum