Bopæl afgør tildeling af insulinpumper

En AID-pumpe kan reducere alvorlige følgesygdomme for mennesker med type 1-diabetes og forbedre behandlingen betydeligt.

Men det afhænger af, hvilken region man bor i, om man får den intelligente pumpe, der automatisk doserer livsvigtig insulin på baggrund af målinger af blodsukkeret fra en sensor.

Det viser en aktindsigt, som Diabetesforeningen har fået.

I Region Nordjylland har kun 11 procent af voksne med type 1-diabetes fået udleveret en AID-pumpe.

I Region Syddanmark er tallet derimod oppe på 25 procent.

Den forskel forarger Diabetesforeningen administrerende direktør Claus Richter.

- Det er helt uholdbart. Mennesker med type 1-diabetes er jo ikke mere alvorligt syge i Region Syddanmark end i Region Nordjylland. Der skal selvfølgelig være lige adgang til den nødvendige diabetesteknologi for alle, og vi skal have gjort op med postnummerlotteriet, så din bopæl ikke afgør, om du kan få adgang til den bedste behandling. Studier viser, at en AID-pumpe kan forbedre behandlingen betydeligt for både børn og voksne, og reducere en række alvorlige følgesygdomme, så det er urimeligt, at der er så stor forskel på, hvem der kan få adgang til denne intelligente pumpe, siger Claus Richter.

Brug for national retningslinje
Aktindsigten viser, at der er forskellige kriterier for tildelingen af AID-pumper i hver af de fem regioner.

Der er desuden forskel på, hvordan regionerne finansierer insulinpumper. Kun Region Syddanmark har en central pulje, mens det i de andre fire regioner er det enkelte sygehus eller afdeling, der skal betale.

Det betyder bl.a., at nogle patienter bruger frit sygehusvalg-ordningen til at flytte behandlingssted til et sygehus, hvor der er råd til at bevilge pumper.

- Det er uacceptabelt, at adgangen til bedre behandling for kronisk syge afhænger af geografi – det forstærker de allerede eksisterende sundhedsuligheder. Diabetesforeningen opfordrer regeringen og Danske Regioner til at sikre lige og bedre adgang til AID-pumper via en national retningslinje for tildeling, så den bliver ens og gennemskuelig på tværs af regionerne, samt målrette ekstra investeringer i AID-pumper, siger Claus Richter.

Klog og rentabel investering i diabetesteknologi
Over 35.000 danskere lever med type 1-diabetes, som er en alvorlig kronisk sygdom, der kan føre til livstruende komplikationer som nyresvigt, blindhed og amputationer.

Lige nu har en ud af fem voksne med type 1-diabetes en AID-pumpe, og skal det tal hæves til 75 procent, som diabeteseksperter mener er et realistisk niveau for teknologien, vil opgraderingen baseret på tilgængelige oplysninger om omkostningerne ved behandling med AID koste ca. 200 millioner kroner årligt.

Det skal sættes i forhold til, at behandlingen af mennesker med type 1-diabetes årligt koster samfundet 2 milliarder kroner i sundhedsudgifter og fravær fra arbejdsmarkedet.

- At give alle, både børn og voksne, med type 1-diabetes en AID-pumpe er en klog investering, der vil gavne både den enkelte og samfundsøkonomien. Det vil give udgifter på den korte bane, men det vil til gengæld forebygge alvorlige følgesygdomme, reducere indlæggelser, holde flere på arbejdsmarkedet og skabe en stor gevinst for samfundet. Så det er en rentabel sundhedsinvestering, som vil forbedre livskvaliteten for tusindvis af danskere, siger Claus Richter.

Fakta:

• En AID-pumpe (Automated Insulin Delivery) lader en sensor og en insulinpumpe tale sammen, så insulin doseres automatisk på baggrund af måleresultaterne fra sensoren. Se vedhæftede grafik
• Så mange voksne med type 1-diabetes har fået udleveret en AID-pumpe: (Se vedhæftede grafik)
• Region Nordjylland: 11 procent
• Region Hovedstaden: 12 procent
• Region Sjælland: 19 procent
• Region Midtjylland: 20 procent
• Region Syddanmark: 25 procent
• En AID-pumpe koster ca. 23.000 kroner.
• Et studie fra Steno Diabetes Center Copenhagen viser, at med AID stiger den tid, man ligger i det optimale blodsukkerniveau, med 31 pct. sammenlignet med almindelige pumper.
• 84 pct. af alle børn med type 1-diabetes har en AID-pumpe.