Dyrenes Beskyttelse glæder sig over domsfældelse i styg sag

’Den højeste grad af smerte, lidelse og varige mén’.

Sådan lyder vurderingen fra Det Veterinære Sundhedsråd i en grum sag omhandlende 76 kreaturer på Mols Bjerge, der tog sin begyndelse for fire år siden. Desuden slår Det Veterinære Sundhedsråd også fast, at det er overvejende sandsynligt, at dyrenes lidelser skyldes utilstrækkelig fodring.

Onsdag faldt der så endelig dom, da to ansatte i Naturstyrelsen blev idømt skyldige i vanrøgt af dyr, hvilket blev takseret til tre måneders betinget fængsel.

”Vi er tilfredse med at der er blevet placeret et ansvar, så det fremadrettet ikke er muligt at gemme sig bag instrukser, der går mod dyrenes tarv. Vi mener dog ikke, at straffen står mål med de forfærdelige lidelser, som dyrene har været udsat for. Vi så desuden gerne, at så grove sager medfører, at den dømte mister retten til at have med dyr at gøre, og det samme ville vi have ønsket her”, siger Yvonne Johansen, der er dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Masser af synlige faresignaler

De 76 kvæg gik i månedsvis uden tilstrækkeligt fødegrundlag og kompetent forvaltning. Alt for sent begyndte Naturstyrelsen at tilskudsfordre og flytte dyrene, der ifølge en dyrlæge havde tabt sig så meget, at det var langt under det acceptable niveau, man kan forvente i en normal vinterperiode.

Og det fik fatale konsekvenser for dyrene. Flere kreaturer var så udmagrede, at de måtte aflives på stedet, og andre var døde af sult. Køer aborterede døde fostre eller var så afmagrede, at de ikke kunne rejse sig.   

“Det er en af de mest rystende sager i nyere tid. Der har været masser af synlige faresignaler hos dyrene, som man burde have håndteret langt, langt tidligere.”, siger Yvonne Johansen.

Dyr har det stadig bedre i det fri

Den danske natur skriger på mere og bedre biodiversitet, hvilket også vil komme dyrene til gode. Det må dog aldrig ske på bekostning af de dyr, der hjælper os med at genoprette naturen.

Sagen fra Mols Bjerge fremhæves af nogle kritikere af rewilding som eksempel på grundlæggende dårlig dyrevelfærd i naturplejeprojekter og de kommende naturnationalparker. Men det er ikke det billede, som Dyrenes Beskyttelse får, når beredskabet af frivillige dyrereddere og dyrlæger rykker ud og ser til dyrene.

”Helårsgræssende dyr stiller store krav til husdyrholdere og de arealer, som de sættes ud på, og det forudsætter kompetente forvaltningsplaner og rettidige indgreb med udtagning af dyr og tilskudsfodring, når der er behov for det.”

Når det fungerer, får dyrene til gengæld i langt højere grad mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd og få dækket deres behov.

“Når dyr går ude under ordentlige forhold, har de mulighed for at leve et liv med rigtig god dyrevelfærd. De kan søge føde, socialisere med artsfæller, parre sig og passe deres unger – helt i modsætning til staldlivet, hvor en ko for eksempel får taget sin kalv fra sig allerede efter 12 timer”, siger Yvonne Johansen.