Clever investerer offensivt efter rekordår
Ladeoperatøren rundede i 2024 1,5 mia. kr. i omsætning og skruer nu yderligere op for investeringerne i Danmarks største ladenetværk.

Clever mærker tydeligt elbilernes fremmarch og rundede i 2024 en rekordomsætning på 1.540 mio. kr. - en stigning på 69 pct. i forhold til året før. Væksten drives af flere elbiler på vejene, en stigende kundetilstrømning og massive investeringer i Danmarks største ladenetværk.
I alt investerede Clever i 2024 for 886 mio. kr. i dansk landeinfrastruktur, hvilket ved årsskiftet har bragt selskabets samlede antal offentligt tilgængelige ladepunkter op på over 10.000 – heraf flere end 1.000 lynladepunkter. Det svarer til en stigning på 45 pct. på ét år.
"Den grønne omstilling kræver, at nogen tager ansvar og bygger den infrastruktur, der skal bære millioner af elbiler de næste mange år. Det gør vi. Vi bygger ikke bare med flere lademuligheder, men også ladeprodukter og løsninger, der skaber tryghed og tillid i overgangen til elbil. Det virker, og det kommer vi til at fortsætte med,” siger Casper Kirketerp-Møller, CEO i Clever.
900 mio. kr. i ny ladeinfrastruktur
Clever leverede i 2024 et resultat før afskrivninger (EBITDA) på 113 mio. kroner – det højeste i virksomhedens historie og første gang, at driftsoverskuddet når et trecifret millionbeløb. Årets resultat før skat endte på -191 mio. kr. – et underskud, som Clever betegner som tilfredsstillende og i tråd med selskabets langsigtede strategi.
Ladeoperatøren, som er ejet af energi- og fibernetkoncernen Andel, forventer i 2025 at investere omkring 900 mio. kr. i ny ladeinfrastruktur. Målet er at opsætte 6.400 nye offentlige ladepunkter, heraf cirka 400 lynladepunkter, med fokus på både bynære områder, landområder og centrale knudepunkter.
"Sammen med Andel investerer vi i 2025 næsten 900 mio. kr. i dansk ladeinfrastruktur. Det er ikke bare et tal, det er en vilje til at sikre, at elbilister i hele landet kan lade dér, hvor de er, når de har brug for det. Det betyder flere ladepunkter i byerne, bedre dækning i landområderne og flere lynladestationer langs vejene. Man skal bare kunne sætte sig ind, køre – og vide, at Clever er der, når bilen skal lades. Enten ved en af vores egne ladestandere eller gennem de partnerskaber, vi løbende indgår med andre ladeoperatører," siger Casper Kirketerp-Møller.
Udover udbygningen af ladenetværket kommer Clever også til at investere yderligere i sit cafékoncept, der vil udfordre motorvejens traditionelle madkultur og sætte en ny standard for mad og drikke på farten. I 2024 åbnede Clever sin første café i Aabenraa, og til sommer følger to nye caféer i Odense og Kolding.
"Når vi investerer massivt i ladeinfrastruktur, handler det ikke kun om at opsætte flere ladestandere. Det handler om at løfte hele oplevelsen omkring opladning. Vi bygger ikke bare lokationer, hvor man kan lade bilen, men steder, man har lyst til at opholde sig. Vores caféer og grønne omgivelser er et opgør med den klassiske tankstationskultur og et konkret bud på, hvordan en moderne pause kan se ud," siger Casper Kirketerp-Møller.
---
Nøgletal for Clever A/S i 2024
- Omsætning (2024): 1.540 mio. kr. (911 mio. kr. i 2023)
- EBITDA (2024): 113 mio. kr. (90 mio. kr. i 2023)
- Resultat før skat (2024): -191 mio. kr. (-99 mio. kr. i 2023)
- Investeringer i ladeinfrastruktur (2024): 886 mio. Kr.
- Forventede investeringer i ladeinfrastruktur (2025): ca. 900 mio. kr.
Kontakter
Jeppe ChristensenPresseansvarlig - Clever
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkBilleder



Om Clever
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 50.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever og IONITY i stor aftale: Attraktiv pris i europæiske lande – fri opladning i Danmark9.4.2025 09:01:37 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Clever og IONITY giver fra i dag Clever One-kunder adgang til lynopladning på 3.800 ladepunkter i ni europæiske lande til en attraktiv pris på 3,75 kr./kWh – samt adgang til IONITYs 102 danske lynladepunkter uden ekstra omkostninger.
Clever og Stella i nyt samarbejde: Flere lynladepunkter til Clever-kunder i storbyerne19.3.2025 09:00:41 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde giver fra i dag Clever One-kunder mulighed for at lade på Stellas 32 lynladepunkter i Storkøbenhavn og Aarhus – uden ekstra omkostninger.
Clever og Andel investerer 900 mio. kr. i ny ladeinfrastruktur i 202513.3.2025 12:02:36 CET | Pressemeddelelse
Clever accelererer sammen med sin ejer, energi- og fibernetkoncernen Andel, i 2025 udbygningen af Danmarks største ladenetværk. Med en forventet investering på cirka 900 mio. kr. skal der i løbet af året etableres 6.400 nye offentlige ladepunkter landet over.
Fem gode råd: Sådan får du en problemfri kør-selv-skiferie i elbil27.1.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Skisæsonen er for alvor skudt i gang, og rekordmange danskere drager snart af sted på deres første kør-selv-skiferie i en elbil. Men hvordan undgår man bekymringer om rækkevidde og opladningsmuligheder undervejs? En elbilekspert deler fem essentielle råd til en problemfri tur mod de sneklædte bjergtoppe.
Clever og Velliv indgår partnerskab: Skal udrulle ladestandere til 75 ejendomme8.1.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største ladeoperatør og pensionsselskabet Velliv går nu sammen om at etablere ladestandere ved mere end 75 ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum