Risiko for skybrud: Sådan kan du begrænse skaderne
21.5.2025 14:12:17 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse
DMI melder om risiko for både kraftige regnbyger og skybrud i nat og frem til torsdag middag i Nordjylland. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at undgå vandskader.

Er du husejer, har du fritidshus eller måske et tilhørende kælderrum til lejligheden, så læs med her og få nogle gode råd til, hvad du kan gøre inden og efter kraftig regn for at begrænse skaderne i tilfælde af, at vand trænger ind i ejendommen.
”Vi ved af erfaring, at man selv kan forebygge og begrænse skaderne, når det kommer til regn og store vandmængder. Derfor er det en god ide at forberede sig på den massive regn, vi har fået varslinger om,” siger Trine Bechmann Henningsen, skadeschef i LB Forsikring, der er Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab.
Meteorologerne hos DMI advarer om risiko for kraftige regnbyger og skybrud i Nordjylland i løbet af onsdag nat og frem til torsdag middag. Meldingen kommer efter en periode, der har været præget af tørke.
”Det kan virkelig være en ubehagelig oplevelse at få kælderen oversvømmet af vand eller at få masser af vand ind i ens bolig. Derfor er det en god ide at forhindre så mange skader som muligt,” siger Trine Bechmann Henningsen, der har disse gode råd:
Det bør du gøre, når der er varslet regn eller skybrud:
-
Luk alle vinduer - især ovenlysvinduer.
-
Forbered din kælder eller dit kælderrum. Løft så mange ting som muligt væk fra kældergulvet.
-
Opbevar de ting, der ikke tåler vand, på hylder, reoler eller i plastbeholdere – det kan du med fordel gøre hele året.
-
Fjern løse tæpper.
-
Rens dine tagrender, tagnedløb, nedløbsbrønde og udendørs afløbsriste for blade og evt. affald. Tjek lysskakter, og få dem renset
-
Lav en aftale med naboen. Er du ikke hjemme under et skybrud, kan du med fordel lave en aftale med et familiemedlem eller en bekendt i nabolaget om at se efter dit hus eller dit fritidshus.
Er uheldet ude?
Har du fået skader på dit hus eller dit indbo efter skybrud, er det vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab. Samtidig er det vigtigt, at du gør, hvad du kan, for at skaden ikke bliver større, end den allerede er.
-
Brug handsker og gummistøvler, når du rører ved de våde ting.
-
Fjern det indtrængende vand – er det kloakvand, der er trængt ind i dit hus, er det dog vigtigt, at du kontakter et skadeservicefirma, da arbejdet med kloakvand kan være sundhedsskadeligt.
-
Flyt de ting, som er blevet våde.
-
Fjern våde gulvtæpper og lignende.
-
Sæt eventuelt en affugter i gang, så rummet/rummene bliver aftørret.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Klar til sommerferien: Mange kender ikke forskellen på det blå sygesikringskort og en rejseforsikring17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved du, hvordan du er dækket, hvis uheldet er ude på ferien? Knapt halvdelen af respondenterne svarer i en ny undersøgelse forkert på spørgsmål, der handler om, hvad det blå sygesikringskort dækker, og hvad der hører under dækningen på rejseforsikringen. Det kan være et stort problem, hvis uheldet skulle være ude på ferien.
AI skal forbedre GirlTalks rådgivning16.6.2026 10:32:23 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny bevilling på 1,8 mio. kr. fra LB Foreningen kan GirlTalk nu både øge antallet af rådgivningssessioner og forbedre kvaliteten af deres rådgivning. Med projektet vil GirlTalk undersøge, hvordan AI kan understøtte deres rådgivning, styrke kvaliteten i deres indsatser og gøre dem endnu bedre rustet til at hjælpe de mange piger, der rækker ud efter støtte.
15 syddanske projekter får en mio. kroner til lokal forankring af bæredygtighed og biodiversitet15.6.2026 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Syddanmark har netop uddelt en mio. kroner til 15 forskellige indsatser, der skal styrke den lokale forankring af indsatser til gavn for bæredygtighed og biodiversitet.
En million kroner til 18 indsatser, der forbedrer sundhed og sikkerhed i Nordjylland15.6.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Nordjylland har uddelt en mio. kroner til 18 indsatser, som skal forbedre sundhed og sikkerhed for udsatte borgere i det nordjyske.
En million kroner til 21 indsatser, der skaber fællesskaber for udsatte borgere15.6.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Midtjylland har netop fordelt en mio. kroner til i alt 21 forskellige indsatser, der skaber eller understøtter fællesskaber til gavn for udsatte mennesker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum