Sådan gennemfører Aalborg Universitet kandidatreformen
21.5.2025 13:30:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet har nu en plan for, hvilke uddannelser, der skal bestå, omlægges, udvikles eller lukkes, som følge af kandidatreformen. Institutionsplanen bliver sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet den 23. maj.

Aalborg Universitet har en plan:
- 8 et-årige kandidatuddannelser af 75 ECTS-point - heraf tre helt nye studier og fem allerede eksisterende, der omlægges helt eller delvis med virkning fra 2028.
- Stop for optag af nye studerende på 14 kandidatuddannelser i 2028-2031 og to bacheloruddannelser i 2026.
- 40 uddannelser vil i 2028 blive udbudt både som sædvanlige kandidatuddannelser af to års varighed og som treårige erhvervskandidatuddannelser, mens tre uddannelser udbydes som andre typer erhvervskandidatuddannelser.
Det er nogle af konsekvenserne af kandidatreformen på Aalborg Universitet ifølge direktionens plan. Kandidatreformen blev besluttet i Folketinget i juni 2023. Som de øvrige danske universiteter, er AAU blevet bedt om at melde sin plan for tilpasning til reformen ind til ministeriet.
”Jeg glæder mig over, at vi er kommet frem til et gennemarbejdet udkast til en institutionsplan, som både lever op til de politiske krav, er koordineret med de øvrige universiteter og som beror på gode input fra de faglige miljøer på Aalborg Universitet,” siger prorektor Anne Marie Kanstrup.
AAU’s fakulteter har de seneste måneder arbejdet intensivt på at udforme deres indstillinger til, hvilke af deres uddannelser, der kan omlægges til erhvervskandidatuddannelser eller til 75 ECTS-uddannelser, hvorefter Hovedsamarbejdsudvalget, det øverste samarbejdsorgan mellem universitetets ledelse og medarbejdere, har drøftet planen.
”Alle parter har virkelig arbejdet professionelt med den enorme opgave, det har været at vurdere, hvad der kan omlægges, hvordan uddannelserne kan transformeres og hvilke helt nye uddannelser, der er relevante for arbejdsmarkedet, og hvordan det skal implementeres”, siger Anne Marie Kanstrup.
På de nye treårige erhvervskandidatuddannelser skal de studerende først gå et år på universitetet på fuld tid, hvorefter de skal arbejde på deltid i en virksomhed og studere på deltid de næste to år. På hele 40 uddannelser – primært ingeniøruddannelser - udbydes denne mulighed fra 2028.
”Jeg glæder mig til dialogen med virksomhederne. Vi har valgt at udbyde erhvervskandidater inden for en lang række uddannelser, så virksomhederne kan få præcis den specialiserede arbejdskraft, som netop de har brug for,” siger Anne Marie Kanstrup.
Med kandidatreformen skal landets universiteter samlet i 2028 omlægge 10 procent af uddannelserne til 1-årige 75 ECTS-uddannelser og 10 procent til erhvervskandidatuddannelser.
Direktionens forslag til den samlede institutionsplan lever op til det politiske krav om, at universitetet i 2028 højst må optage 2.560 studerende på en kandidatuddannelse med de klassiske 120 ECTS-point, som vi kender det i dag. Fordelt på hovedområder lægger forslaget op til, at områderne inden for humaniora, samfundsfag og naturfag får færre pladser til 120 ECTS-uddannelser, end ministeriet har lagt op til, mens det for de sundhedsvidenskabelige og tekniske områder gælder, at der er flere pladser.
”Afvigelserne mellem hovedområderne bunder primært i lukninger af uddannelser på humaniora og samfundsfag som følge af den forrige reform; udflytningsreformen. Derudover har vi fået ekstra pladser til medicinuddannelsen og valgt at fastholde vores udvikling af et STEM-campus i København inden for it og bæredygtighed. De uddannelser, vi har valgt at lukke, har enten høj ledighed eller er for små til at være robuste,” siger prorektor.
Kontakter
Jakob ElkjærPressechef, AAU
Tlf:30549640jakobel@adm.aau.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
AAU-forsker: Valgresultatet kan være tegn på en omrokering af amerikansk politik6.11.2026 10:44:55 CET | Aktuelt
Midtvejsvalg plejer at koste præsidenten dyrt. Men ifølge Ben Dorfman, lektor ved Aalborg Universitet, rækker de aktuelle valgresultater længere end en almindelig vælgerlussing til Donald Trump. De kan varsle en omrokering af amerikansk politik.
Danmark oplever AI-boom drevet af iværksættere29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny kortlægning af det danske AI-landskab viser, at der lige nu sker et boom i antallet af virksomheder, der arbejder med AI. Og væksten er især drevet af mindre virksomheder.
Vintertiden kommer: Fem gode grunde til at blive venner med mørket23.10.2026 14:42:18 CEST | Pressemeddelelse
Når vi natten til søndag 25. oktober stiller uret en time tilbage i forbindelse med overgangen til vintertid, følger mørket med. Men i stedet for at bekæmpe det med mere lys, bør vi ifølge mørkeforsker Mette Hvass lære at sætte pris på det, fordi mørket gemmer nemlig på oplevelser og sanser, som mange af os har glemt at bruge.
PHP-sagen afslører et hul i dansk cybersikkerhed: Derfor bør Danmark følge Tysklands eksempel22.10.2026 13:41:50 CEST | Aktuelt
Aula, DMI og flere andre offentlige hjemmesider i Danmark blev onsdag taget offline som en sikkerhedsforanstaltning på grund af en global sikkerhedsbrist og kritiske sårbarheder. Ifølge en forsker fra Aalborg Universitet bør sagen få Danmark til at tage tre konkrete skridt, herunder at lade sig inspirere af Tyskland.
Midtvejsvalget bliver afgørende for USA's plads i verden19.10.2026 11:00:25 CEST | Pressemeddelelse
Amerikanerne skal afgøre, hvor frit Donald Trump kan regere. Det kan få stor betydning for USA’s rolle i verden, vurderer Ben Dorfman, der blandt andet forsker i amerikansk og international politik. Her svarer han på fem spørgsmål om midtvejsvalget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum