Fra 4.000 til 50.000: Redningsaktion for truet fisk slår vild rekord
21.5.2025 10:46:10 CEST | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Der er håb for kritisk truede brakvandsgedder i de sydsjællandske brakvandsområder, hvor det i år er lykkedes WWF og Vordingborg Kommune at sætte titusindvis af geddeyngel ud.

I de sydsjællandske brakvandsområder lever brakvandsgedden, hvor ferskvand og saltvand mødes. Gedden er tilpasset de særlige levevilkår igennem årtusinder, men de seneste år er fisken stort set forsvundet. Biologer vurderer nu, at brakvandsgedderne omkring Sydsjælland er kritisk truet, og mange steder er de allerede helt forsvundet.
Derfor har WWF Verdensnaturfonden og Vordingborg Kommune indgået et samarbejde for at redde de truede fisk fra at uddø. Mens det sidste år lykkedes at sætte hele 4.000 geddeyngel ud i vandløb og vådområder, er tallet i år helt oppe på 50.000.
”Vi sætter i en år vild rekord, og det skyldes ene og alene de meget dygtige folk, der står for opdrættet af gedderne. At vi kan sætte 50.000 geddeyngel ud på tværs af Vordingborg Kommune giver virkelig håb for fiskens overlevelse,” siger Jacob Ruskov-Nielsen, biolog hos WWF Verdensnaturfonden.
Geddeynglet er blevet sat ud i Askeby Landkanal på Møn, i Mern Å samt i et genoprettet naturområde ved Oremandsgaard Gods, der sidste år vandt Vordingborg Kommunes natur- og miljøpris.
Beskyt og genopret levesteder
Brakvandsgeddernes tilbagegang skyldes forringelse og tab af deres levesteder. Derfor finder der et sideløbende arbejde sted med at beskytte og genoprette vandløb og vådområder, hvor gedderne gyder.
”Med den grønne trepart og vores øvrige arbejde for er der håb for at få genskabt rovfiskenes habitater. Resultatet af det arbejde og ikke mindst af udsætningen kender vi dog først om 2-3 år, når fiskene vender tilbage for at gyde,” forklarer Jimmi Spur Olsen, biolog i Vordingborg Kommune.
Det er eksperter fra FGU Ringsted, der har stået for det vellykkede opdræt af geddeynglet på deres særlige fiskelinje.
Om projektet
WWF Verdensnaturfondens og Vordingborg Kommunes redningsaktion for brakvandsgedder læner sig op af anbefalingerne fra projekt 'Rovfiskene tilbage til brakvandet’, som blandt andre Fishing Zealand og Lystfisker Danmark står bag.
Der finder lignende projekter sted i blandt andet Næstved Kommune.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Jacob Aarup-Andersen indtræder i bestyrelsen for WWF Verdensnaturfonden6.10.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 14. december indtræder Jacob Aarup-Andersen, CEO for Carlsberg Group, i WWF Verdensnaturfondens bestyrelse. Med sin lange erfaring fra dansk erhvervsliv skal han bidrage til at styrke naturorganisationens samarbejde med virksomheder og fonde i en tid, hvor naturkrisen kræver handling på tværs af samfundet.
Ny undersøgelse: 9 ud af 10 virksomhedsledere bakker op om EU’s grønne omstilling24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse blandt europæiske erhvervsledere viser bred opbakning til, at EU arbejder mod en klima- og miljømæssigt bæredygtig økonomi, der styrker konkurrenceevnen på sigt. Dette står i modsætning til EU's centrale argumenter for at svække grøn lovgivning. Store virksomheder som H&M og danske VELUX har bidraget til undersøgelsen.
Fisk flytter ind i 63 3D-printede rev i Nordhavn2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Livet under overfladen i Nordhavn får nu endnu bedre betingelser. By & Havn og WWF Verdensnaturfonden har nemlig etableret i alt 63 kunstige levesteder for livet i havnen blandt andet med hjælp fra 5. klasses-elever, som har været med til at designe nogle af de 3D-printede rev.
VELUX Gruppen annoncerer sidste skovprojekt i WWF-partnerskab26.8.2026 11:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skovprojekt i Madagaskar skal beskytte og bevare 275.000 hektar skov. Det er det fjerde og sidste i VELUX Gruppens portefølje af skovprojekter i Vietnam, Uganda og Madagaskar, der nu alle er under implementering. Porteføljen af projekter udgør kernen i det 20-årige partnerskab mellem VELUX Gruppen og WWF.
Krillfiskeri ved Antarktis stiger 117 procent og truer pingviner, hvaler og sæler20.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Sydhavet og omkring den antarktiske halvø er fiskeriet efter krill eksploderet efter en international fiskeriaftale er udløbet. Det er kritisk for hele fødekæden inklusive truede arter som kejserpingvin, pelssælen og blåhvalen, der lever her. WWF Verdensnaturfonden opfordrer kraftigt landene til at indgå en ny aftale, når denne skal forhandles i oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum