Roskilde Museum inviterer til Grundlovsfest med fællessang
Demokratiet har fødselsdag. Derfor inviterer Roskilde Museum til Grundlovsfest den 5. juni i museets smukke gård, der bliver pyntet til fest med musik og taler. Samme dag åbner en ny udstilling om Roskilde Ring, og museet har gratis adgang hele dagen.

Den 5. juni kan vi fejre, at Danmark har været et demokratisk land i 176 år.
Det markeres på Roskilde Museum, der med sang og taler inviterer til Grundlovsfest. Festen skydes i gang klokken 12, hvor museets direktør, Morten Thomsen Højsgaard, byder velkommen og præsenterer årets Grundlovstaler. Det er i år Esben Danielsen, direktør for Kulturens Analyseinstitut, der blandt andet vil tale om instituttets første erfaringer med at få kulturlivets betydning i samfundet frem i lyset.
”Vi taler tit om kultur som oplevelser og ”flødeskum”. Når vi kigger på vores demokrati og vores grundlov – netop i disse tider, hvor demokratiet mange steder er under pres – så er det tydeligt, at kulturlivet er vores lokale sammenhængskraft. Det er her, vi kan mødes, finde hinanden og få et fælles ståsted og identitet,” forklarer Esben Danielsen.
Fin fødselar og fællessang
Roskilde Museum genoptog for et par år siden traditionen med at fejre Grundlovsdag og oplevede stor opbakning. Fødselaren er nu heller ikke hvem som helst.
”Det er jo en dag, der er virkelig vigtig at markere for at fejre frihed og demokrati. Men vi vil også gerne forny fejringen lidt. Derfor har vi i år blandt andet inviteret til fællessang med TØS, der byder på et lidt anderledes repertoire. De kan både henvende sig til et stampublikum og måske få unges øjne op for, hvor vigtig både dagen og formålet med fejringen er,” siger Dorthe Godsk Larsen, museumsinspektør på Roskilde Museum med ansvar for Grundlovsfesten.
TØS er opstået som fællessangsband på Roskilde Festival, hvor Camilla Tiedt i flere år har arrangeret fællessang. Da museet spurgte, om hun ville stå for fællessang til Grundlovsfesten, tog Camilla Tiedt straks fat i TØS, der tropper op med et vidtfavnende repertoire.
”Vi forsøger at plukke sange, som taler ind i demokrati, frihed og kulturfællesskaber – og det er altså alt fra Mormors Kolonihavehus til Medina. Det er alt det, som binder os sammen. Det er fællessang på et højt og godt niveau, hvor alle kan være med,” siger Camilla Tiedt.
Ny udstilling om Roskildes racereventyr
Arrangementet i museumsgården foregår ca. kl. 12-13, men der er mulighed for at tyvstarte dagens program. Klokken 10 åbner Roskilde Museum nemlig den helt nye udstilling ROSKILDE RACER. Udstillingen markerer 70-året for motorsportsbanen Roskilde Ring. Den åbnede netop 5. juni 1955. Gennem dokumentariske optagelser, fotografier og interviews fortælles historien om Roskildes motor-eventyr, da der blev kørt Formel 1 på Roskilde Ring.
”For nogle vil det være et nostalgisk tilbageblik og for andre virkelig en øjenåbner. Det er en fantastisk historie om pionerånd, hvor en gammel grusgrav blev omdannet til en kørebane og tiltrak virkelig mange mennesker til ræs i Roskilde. I dag er motorsport måske mest for entusiaster, men dengang var det et tilløbsstykke og et udflugtsmål for hele familien. Det er på alle måder bare en god Roskilde-fortælling, som sætter Roskilde på verdenskortet og samtidig trækker tråde op til i dag, hvor det unge talent 16-årige Alba Hurup Larsen fra Roskilde sigter efter at blive den første kvindelige Formel 1-kører,” siger Dorthe Godsk Larsen.
Udstillingen kan også besøges efter Grundlovsfesten. Museet holder åbent kl. 10-16, og der er gratis adgang hele dagen. Samme dag udkommer ROMUs årsskrift 2024 – en spændende overflyvning over det forgangne år. På udgivelsesdagen d. 5. juni kan man få årsskriftet til en særpris på 100 kroner. Fra 6. juni og frem koster det 149 kroner.
Tid: 5. juni kl. 12-13
Sted: Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.
Pris: Både deltagelse i Grundlovsfesten og adgang til museet hele dagen er gratis.
Kontakter
Dorthe Godsk LarsenMuseumsinspektør, Roskilde MuseumROMU
Tlf:29 32 74 93dorthegodsk@romu.dkKarina Edlund JensenPresseansvarlig
Tlf:53 83 13 00kareje@romu.dkBilleder


Om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Sophia Kalkau udstiller stort billedværk i Roskilde Domkirke2.9.2025 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstneren Sophia Kalkau udstiller fra 24. oktober værket ’24 flag fra æsken med forvandlinger’ i Roskilde Domkirke. Kirken har gennem århundreder været skueplads for skiftende perioders bedste kunst, der med tiden har givet kirken sit helt unikke udseende. Udstillingen tager tråden op og kobler kirken med samtidskunsten, og den er en del af et nyt initiativ, Forvandling & Verdensarv.
En hovedrengøring i museets wunderkammer28.8.2025 08:58:46 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag kæmpes en skjult kamp på landets museer, hvor kulturarven trues af støv, skimmelsvamp og skægkræ. Gennem fire uger i august har ROMU intensiveret krigen mod utøj, og bevæbnet med pensel, klud og specialstøvsuger går et håndplukket team hver enkelt genstand nænsomt igennem. Propre magasiner er nemlig essentielt for at bevare vores værdifulde kulturarv.
Kom om bag kulissen hos de største musik-ikoner22.8.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret bliver du ledt tættere på både 80-års fødselarerne Dolly Parton og Neil Young, firserhitmagerne i Tøsedrengene samt på to toneangivende udgivelser fra Fleetwood Mac og Skousen & Ingemann i foredragsrækken ‘Rockgiganter & Mikrobryg’ på Danmarks Rockmuseum i Roskilde.
Stor donation sikrer banebrydende forskning i Danmarks tidlige historie20.8.2025 08:25:18 CEST | Pressemeddelelse
KrogagerFonden har givet 2 millioner kroner til ROMU, som skal i gang med at kortlægge Lejres undergrund. Med moderne jordscanninger omkring det gamle kongesæde håber arkæologerne at kunne kvalificere områdets forskningsmæssige potentiale. Projektet har store perspektiver for at løfte Lejres sublime forhistorie frem i lyset.
Flotte bidrag baner vej for nyt tag til Tadre Mølle14.8.2025 09:36:12 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren og efteråret byder på en tiltrængt renovering af taget på Tadre Mølle ved Hvalsø. Stedet er fortsat åbent for besøgende, men selve vandmøllen er midlertidigt taget ud af drift, mens møllehuset får skiftet stråtaget og delvist ny tagkonstruktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum