Energifællesskabet Avedøre vinder Green Power Prisen 2025
20.5.2025 16:01:08 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Det lokale energifællesskab i Hvidovre vinder årets Green Power Pris for evnen til at engagere naboer, forankre den grønne omstilling lokalt – og vise, hvordan man med vilje, vedholdenhed og samarbejde kan drive udviklingen frem nedefra.
Årets Green Power Pris går til Energifællesskabet Avedøre A.M.B.A., der både formår at inddrage de lokale borgere og skabe grøn innovation. Siden 2021 har energifællesskabet samlet borgere, boligforeninger, virksomheder og forsyningsselskaber om en fælles ambition: At gøre Avedøre til et grønt kraftcenter – drevet af vedvarende energi, lokal produktion og fælles ejerskab.
– Den grønne omstilling må ikke ende med at være et projekt, der er styret oppefra. Forandringerne skal også komme fra mennesker, der bor dør om dør og tager ansvar sammen. Når borgere, virksomheder og kommunen trækker i samme retning, sker der virkelig noget. Det viser energifællesskabet i Avedøre med al tydelighed, siger Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark.
Fællesskabet har blandt andet etableret solceller på villatage, skoler og et 45 meter højt boligbyggeri. De har opstillet ladestandere, udrullet varmepumper og planlagt nye løsninger til energilagring. Næste skridt er et datacenter, der skal levere overskudsvarme til fjernvarmenettet, og der er allerede planer om yderligere solcelleanlæg og muligvis vindmøller.
– I Avedøre har de handlet, samarbejdet og skabt løsninger, der virker – og som inspirerer langt ud over kommunegrænsen. Derfor er de årets velfortjente vinder af Green Power Prisen, siger Kristian Jensen.
Energifællesskabet Avedøre er det første borgerdrevne energifællesskab i Danmark og fungerer som et eksempel til inspiration for andre lokalsamfund, der ønsker at tage del i den grønne omstilling.
Årets finalister var Energifællesskabet Avedøre A.M.B.A., Thyborøn Sydhavns Møllelaug II I/S og VE Sejersbæk. I bedømmelsen har juryen vægtet lokalt forankrede initiativer, der formår at inddrage og invitere til engagement på tværs af skel, og som kan inspirere resten af Danmark.
Her modtog Tina Cartey Hansen, Johnni Andersen og Stephan C. Krabsen som repræsentanter for Energifællesskabet Avedøre årets statuette og 30.000 kroner til et grønt formål.
Pengene går til Energifællesskaber Danmark og skal bruges til at udvikle materiale, der oplyser om, hvordan man lokalt kan engagere sig i den grønne omstilling gennem energifællesskaber – også i undervisningen på skoler over hele landet.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenPressechef
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkBilleder

Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark3.8.2026 09:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Regeringen sætter strøm til Danmark2.6.2026 16:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med gennemgribende initiativer til at booste elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark. Allerøverst står en akutplan for Energinet som efterspurgt af Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Stor mangel på transmissionsnet er yderst kritisk for vores samfund27.5.2026 14:01:36 CEST | Pressemeddelelse
Et foreløbigt overblik fra Energinet viser meget begrænset restkapacitet i transmissionsnettet allerede nu og de næste 10 år. Det er en yderst kritisk situation for vores samfund, som både kalder på akut handling i form af en hastelov og et strukturelt løft, der sætter tempo og retning på udbygningen af transmissionsnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum