Okseøje, bellis og røllike: Blomsterstriber med mindst to arter giver 70% flere af skadedyrenes naturlige fjender

Godt nok pynter de i landskabet, men gør de egentlig også nævneværdig gavn? Det bliver jævnligt diskuteret. Blomsterstriber langs marker og grøfter har de senere år vundet indpas både i Danmark og udlandet. Et af formålene med striberne er at lokke flere rovinsekter til, som kan gøre kål på skadedyr i markerne på den naturlige måde i stedet for ved hjælp af pesticider. For det er EU’s mål at skære forbruget af pesticider ned med 50% inden 2030.

Et metastudie fra Københavns Universitet viser, at blomsterstriberne virker. I hvert fald hvis der er mindst to blomsterarter i dem. Metastudiet har gennemgået en lang række studier på området, der har målt, hvilke effekter blomsterstriber har på forekomsten af naturlige fjender. Og det samlede billede er tydeligt.

”Vores studie slår fast, at diversitet betaler sig. Jo flere arter, der er i blomsterstriben, jo flere naturlige fjender kommer der til at være i marken,” siger seniorforfatter på studiet, lektor Lene Sigsgaard fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Samlet set viser resultaterne, at blomsterstriber med blot to forskellige arter i gennemsnit øger antallet af naturlige fjender med 70%.

”Det er altså entydigt godt at have høj artsdiversitet. Har du kun én blomsterart, er forskellen ikke signifikant. Men kommer du op på to arter, er der allerede 70% flere naturlige fjender, som hvis ikke der var blomster. Og så øges forekomsten af naturlige fjender ellers med 4,1% for hver ny blomsterart, du tilføjer,” siger Nika Jachowicz, studiets førsteforfatter og erhvervs-Ph.D. på Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Studiet er del af Nika Jachowiczs netop afsluttede Ph.D.-studie.

Forklaringen skal formentlig findes i, at blomsterstriber med flere arter kan brødføde naturlige fjender hen over hele dyrkningssæsonen, fordi de blomstrer på forskellige tidspunkter. Derudover er det forskelligt, hvilke blomster hvilke nyttedyr har mest glæde af.

”Man kan være heldig, at den ene blomsterart præsterer fint, men hvis man kun har én art, afhænger det hele af, hvordan den kommer op, og at den passer til netop til de nyttedyr, der er i den pågældende mark. Det er mere sårbart. Så flere blomsterarter giver større sikkerhed for succes og understøtter flere forskellige nyttedyr,” forklarer Lene Sigsgaard.

Flere mariehøns og svirrefluer

Metastudiet viser, at blomsterstriber mest tiltrækker de naturlige fjender, som jager på planterne som mariehøns, næbtæger, blødvinger, svirrefluer og guldøjer. Denne gruppe af naturlige fjender spiser blandt andet bladlus, trips, spindemider og æg og små larver af forskellige skadedyr.  

Det er dog ikke kun antallet af arter i striben, det kommer an på, det er også vigtigt at vælge blomsterarter, som har de rigtige egenskaber:

”Blomster som røllike, okseøje, bellis og forskellige skærmblomster er nogle af dem, som er egnede i blomsterstriber, fordi de har åbne blomster med let adgang til pollen og nektar, som er en fordel for rovinsekter, snyltehvepse og enlige bier,” forklarer Nika Jachowicz.

Pollen og nektar fungerer som et kosttilskud, som de naturlige fjender kan overleve på, hvis der mangler byttedyr.

Lene Sigsgaard anbefaler derudover, at landmænd vælger frøblandinger med flerårige hjemmehørende arter som røllike og okseøje:

”Hjemmehørende arter er dem, som evolutionært har den bedste effekt på de insekter, der lever i Danmark. Og er det flerårige arter, kan man have blomsterstriber, som står i mange år, hvis ellers man passer dem rigtigt. Her kan nyttedyrene overvintre og opbygge sine populationer til gavn for biodiversitet og for planteproduktion. På den måde styrker man også det økonomiske argument for at have blomsterstriber.”

Gør det nemmere at få støtte

Det er på politisk plan i EU bestemt, at vi skal mindske behovet for at sprøjte med pesticider ved at skabe en mere robust planteproduktion med så højt selvforsvar som muligt – det vil sige at give de bedst mulige betingelser for, at der er naturlige fjender og bestøvere til stede i markerne. Og her spiller blomsterstriber en rolle.

”Blomsterstriber er én af metoderne til mere økologi og færre pesticider. De kan nok ikke stå alene, men det smarte ved dem er, at de sagtens kan kombineres med andre forebyggende tiltag som fx sædskifte og brug af biologisk kontrol. Og så skader det jo heller ikke, at især flerårige blomsterstriber bidrage til biodiversiteten i det åbne land,” pointerer Lene Sigsgaard.

I Europa har der været nationale tilskudsordninger for blomsterstriberne siden 1990erne. Men striberne kan blive endnu mere udbredt, hvis det bliver simplere for landmænd at søge om tilskud til at plante dem, vurderer forskerne:

”Vi hører fra landmænd, at det er besværligt at få tilskud til blomsterstriber, blandt andet fordi reglerne er firkantede i forhold til, hvornår man skal så striberne, og hvornår man skal slå dem. Der er en masse bokse, man skal checke af, som måske ikke helt passer til formålet med at få flere naturlige fjender. Så vi opfordrer myndighederne til at gøre det nemmere at få støtte til blomsterstriber,” slutter Nika Jachowicz.

OM STUDIET

• I metastudiet har forskerne gennemgået 24 studier, der omfatter 382 forsøg, hvor man har målt forekomsten af nytteinsekter ved blomsterstriber.
• Metastudiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Agriculture, Ecosystems and Environment (corrigendum til forskningsartiklen).
  
  

BLOMSTERSTRIBER I ET FORSTYRRET SYSTEM

Metastudiet er det første, som udelukkende kigger på blomsterstribernes effekt i marker med et-årige afgrøder.

”Andre studier har vist mange succeshistorier med flerårige afgrøder, men der er stor forskel på, hvordan blomsterstriber fungerer i sådan et system og i et system, som er forstyrret hvert år med pløjning og masser af maskintrafik. Marker med et-årige afgrøder giver mere vanskelige og komplicerede forhold for blomsterstriber. Men også her er der altså en klar effekt af blomsterstriber,” siger Nika Jachowicz.