Nykredit Realkredit A/S
Nykredit Realkredit A/S har modtaget alle regulatoriske myndighedsgodkendelser for at kunne gennemføre det anbefalede frivillige offentlige købstilbud på Spar Nord Bank A/S - Nykredit Realkredit A/S
Nykredit Realkredit A/S har modtaget alle regulatoriske myndighedsgodkendelser for at kunne gennemføre det anbefalede frivillige offentlige købstilbud på Spar Nord Bank A/S - Nykredit Realkredit A/S
MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, PUBLICERES ELLER DISTRIBUERES, DIREKTE ELLER INDIREK-TE, I ELLER TIL NOGEN JURISDIKTION, HVOR DETTE VILLE UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF GÆLDENDE RET ELLER REGULERING I DEN PÅGÆLDENDE JURISDIKTION
Nykredit Realkredit A/S har modtaget alle regulatoriske myndighedsgodkendelser for at kunne gennemføre det anbefalede frivillige offentlige købstilbud på Spar Nord Bank A/S
20. maj 2025
Nykredit Realkredit A/S har modtaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse, hvorefter alle regulatoriske myndighedsgodkendelser for at kunne gennemføre det anbefalede frivillige offentlige købstilbud på Spar Nord Bank A/S er modtaget
Nykredit Realkredit A/S (”Nykredit”) offentliggjorde i henhold til overtagelsesbekendtgørelsens1 § 4, stk. 1, den 10. december 2024, at Nykredit ville fremsætte et frivilligt offentligt købstilbud (”Tilbuddet”) om at erhverve alle aktierne i Spar Nord Bank A/S (”Spar Nord Bank”), med undtagelse af Spar Nord Banks egne aktier, for en kontant pris på DKK 210 pr. aktie, hvilket værdiansætter den samlede udstedte aktiekapital i Spar Nord Bank til DKK 24,7 mia. Tilbudskursen er, som omtalt i tillæg af 2. april 2025, efterfølgende forhøjet til DKK 210,50 pr. aktie.
Nykredit offentliggjorde den 8. januar 2025 tilbudsdokumentet vedrørende Tilbuddet (”Tilbudsdokumentet”), som godkendt af Finanstilsynet i overensstemmelse med overtagelsesbekendtgørelsens § 11. Tilbudsdokumentet er senest suppleret ved tillæg af 23. april 2025.
Nykredit har i dag modtaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse af Nykredits erhvervelse af enekontrol over Spar Nord Bank i henhold til konkurrencelovens kapitel 4. Dermed er den sidste af de myndighedsgodkendelser, der i henhold til Tilbudsdokumentets afsnit 6.16 udgør den ”Regulatoriske Betingelse” for Tilbuddet, modtaget.
Gennemførelsen af Tilbuddet er betinget af opfyldelsen af de resterende betingelser, som fremgår af Tilbudsdokumentets afsnit 6.6.
Tilbudsperioden udløber den 20. maj 2025 klokken 23.59 (CEST). Nykredit forventer den 21. maj 2025 at offentliggøre meddelelse om foreløbig opgørelse af antal accepter samt meddele, hvorvidt Tilbuddet afsluttes.
Det er Nykredits hensigt at afnotere Spar Nord Bank fra handel på Nasdaq Copenhagen og gennemføre tvangsindløsning af de tilbageværende Spar Nord Bank aktionærer, forudsat at Nykredit har opnået den fornødne ejerandel og Tilbuddet er gennemført. Spar Nord Bank aktionærer, der ikke har valgt at acceptere Tilbuddet, må påregne, at Nykredit, forudsat at Tilbuddet gennemføres, vil iværksætte tiltag med henblik på en sammenlægning af Nykredit Bank A/S og Spar Nord Bank, hvilket vil medføre, at Nykredits ejerandel i Spar Nord Bank øges yderligere. Således forventer Nykredit, senest i forlængelse af sammenlægningen, at besidde en tilstrækkelig ejerandel til at kunne afnotere Spar Nord Bank fra handel på Nasdaq Copenhagen og gennemføre tvangsindløsning af de tilbageværende Spar Nord Bank aktionærer.
Koncernchef Michael Rasmussen udtaler følgende i forbindelse med, at Nykredit Realkredit A/S har modtaget alle regulatoriske myndighedsgodkendelser for at kunne gennemføre det frivillige købstilbud på Spar Nord Bank A/S:
”Vi er glade for at have modtaget fusionsgodkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Både Spar Nord og Nykredit er stærke banker med vækst, kundetilgang og høj kundetilfredshed. Jeg ser frem til snart at kunne byde velkommen til kunder og kollegaer fra Spar Nord.
Nykredit-koncernens ’Winning the Double’-strategi fortsætter, for partnerskaber er en afgørende del af vores strategi. Vores partnere kan derfor forvente, at vi yderligere vil involvere os og investere i vores vigtige fællesskaber i Totalkredit, BEC, Sparinvest, nærpension og Privatsikring. Partnerskaber, der sikrer, at vi sammen står stærkere i det danske finansielle marked og i mødet med kunderne.”
Spørgsmål og yderligere oplysninger
Eventuelle spørgsmål vedrørende Tilbuddet kan rettes til:
Nykredit Bank A/S
CVR-nummer: 10 51 96 08
Sundkrogsgade 25
2150 Nordhavn
Telefon: 7010 9000
og
Carnegie Investment Bank
Filial af Carnegie Investment Bank AB (publ), Sverige
CVR-nr. 35 52 12 67
Overgaden Neden Vandet 9B
1414 København K
E-mail: annette.hansen@carnegie.dk
For yderligere oplysninger om Tilbuddet henvises til: https://www.nykredit.com/kobstilbud-spar-nord/.
Denne meddelelse og Tilbudsdokumentet (med tillæg) henvender sig ikke til aktionærer i Spar Nord Bank A/S, hvis deltagelse i Tilbuddet kræver udstedelse af et tilbudsdokument, registrering eller andre aktiviteter, bortset fra hvad der kræves i henhold til dansk ret (og i forhold til aktionærer i USA Section 14(e) og gældende bestemmelser i Regulation 14E udsted i henhold til U.S Securities Exchange Act af 1934, som ændret). Tilbuddet fremsættes ikke og vil ikke blive fremsat, hverken direkte eller indirekte, til aktionærer bosiddende i nogen jurisdiktion, hvor fremsættelse af Tilbuddet eller accept heraf ville være i strid med den pågældende jurisdiktions lovgivning. Enhver person, der kommer i besiddelse af denne meddelelse, Tilbudsdokumentet eller noget andet dokument, der indeholder en henvisning til Tilbuddet, forventes og forudsættes selv at indhente alle nødvendige oplysninger om eventuelle gældende begrænsninger samt at overholde disse.
Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe værdipapirer eller en opfordring til at tilbyde at købe værdipapirer i henhold til Tilbuddet eller i øvrigt. Tilbuddet fremsættes udelukkende i form af Tilbudsdokumentet (med tillæg) godkendt af Finanstilsynet, som indeholder de fuldstændige vilkår og betingelser for Tilbuddet, herunder oplysninger om, hvordan det kan accepteres. Spar Nord Banks aktionærer rådes til at læse Tilbudsdokumentet og tilhørende dokumenter, da de indeholder vigtige oplysninger.
Udelukkede jurisdiktioner
Tilbuddet fremsættes ikke, og accept af Tilbuddet om salg af Spar Nord Bank aktier accepteres ikke, hverken direkte eller indirekte, i eller fra nogen jurisdiktion, hvor fremsættelse eller accept af Tilbuddet ikke ville være i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende jurisdiktion, eller hvis dette ville kræve registrering, godkendelse eller øvrige tiltag hos en tilsynsmyndighed, som ikke udtrykkeligt er påtænkt i Tilbudsdokumentet, (de ” Udelukkede Jurisdiktioner”). Hverken USA eller Storbritannien er en Udelukket Jurisdiktion.
Udelukkede Jurisdiktioner omfatter, uden at være begrænset hertil: Australien, Canada, Hong Kong, Japan, New Zealand og Sydafrika.
Personer, der modtager dokumenter eller oplysninger vedrørende Tilbuddet (herunder depotforvaltere, kontoførende Institutter, nominees, trustees, repræsentanter, værger eller andre formidlere) bør ikke distribuere, videresende, overføre eller sende dem i eller til en Udelukket Jurisdiktion eller bruge post eller andre midler i eller til en Udelukket Jurisdiktion i forbindelse med Tilbuddet. Personer (herunder uden begrænsning depositarer, depotbanker, nominees, trustees, repræsentanter, betroede eller andre formidlere), som agter at videreformidle denne meddelelse, Tilbudsdokumentet, tillæg eller noget relateret dokument til en jurisdiktion uden for Danmark eller USA, bør gøre sig bekendt med disse restriktioner, inden de foretager sig noget. Enhver manglende overholdelse af disse restriktioner kan udgøre en overtrædelse af lovgivningen i den pågældende jurisdiktion, herunder lovgivningen om værdipapirer. Personer der modtager denne meddelelse, Tilbudsdokumentet, tillæg, en acceptblanket og/eller andre dokumenter vedrørende Tilbuddet, eller som på anden måde kommer i besiddelse af sådanne dokumenter, skal informere sig om og overholde alle sådanne restriktioner.
Nykredit er ikke ansvarlig for at sikre, at distribution, udlevering eller formidling af denne meddelelse, Tilbudsdokumentet eller tillæg til aktionærer uden for Danmark, USA og Storbritannien er i overensstemmelse med gældende lovgivning i nogen anden jurisdiktion end Danmark, USA og Storbritannien.
Vigtige oplysninger til aktionærer i USA
Tilbuddet omhandler aktierne i Spar Nord Bank, et aktieselskab, der er stiftet, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, i Danmark, og som er underlagt oplysnings- og procedurekravene i henhold til dansk lovgivning, herunder kapitalmarkedsloven og overtagelsesbekendtgørelsen.
Tilbuddet fremsættes til aktionærer i Spar Nord Bank i USA i overensstemmelse med de gældende amerikanske regler om købstilbud i henhold til U.S. Securities Exchange Act of 1934 med senere ændringer (“U.S. Exchange Act”), herunder Regulation 14E udstedt i medfør deraf, med forbehold for fritagelse for “Tier II”-købstilbud, og i øvrigt i henhold til kravene i henhold til dansk lovgivning og praksis.
Amerikanske aktionærer i Spar Nord Bank bør således være opmærksomme på, at denne meddelelse og alle andre dokumenter vedrørende Tilbuddet er udarbejdet i overensstemmelse med og vil være underlagt oplysnings- og andre procedurekrav, herunder med hensyn til tilbagekaldelsesrettigheder, tidsplanen for Tilbuddet, afviklingsprocedurer og betalingsfrister, i henhold til dansk lovgivning og praksis, der kan afvige væsentligt fra de krav, der er gældende i henhold til den nationale lovgivning og praksis om købstilbud i USA. Endvidere er regnskabsoplysningerne indeholdt i denne meddelelse eller i Tilbudsdokumentet ikke udarbejdet i overensstemmelse med, eller på grundlag af, de almindeligt anerkendte amerikanske regnskabsprincipper og kan derfor muligvis afvige fra eller ikke være sammenlignelige med regnskabsoplysninger for amerikanske selskaber.
I overensstemmelse med dansk lovgivning og praksis, og i det omfang det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, herunder Rule 14e-5 i U.S. Exchange Act, kan Nykredit, Nykredits associerede virksomheder eller førnævntes nominees eller mæglere (der handler som befuldmægtigede eller i lignende egenskab for Nykredit eller Nykredits associerede virksomheder, alt efter omstændighederne) til enhver tid, og på anden vis end i henhold til Tilbuddet, direkte eller indirekte købe eller indgå aftale om køb uden for USA af aktier i Spar Nord Bank eller værdipapirer, der kan konverteres, ombyttes eller udnyttes til sådanne aktier i Spar Nord Bank, før eller i løbet af den periode, hvor det er muligt at acceptere Tilbuddet. Sådanne køb kan ske enten i markedet til gældende kurser eller i private transaktioner til forhandlede priser. Eventuelle oplysninger om sådanne køb vil blive offentliggjort via Nasdaq Copenhagen og relevante elektroniske medier, hvis og i det omfang en sådan offentliggørelse kræves i henhold til gældende lovgivning. I det omfang oplysninger om sådanne køb eller aftaler om køb offentliggøres i Danmark, vil oplysningerne blive offentliggjort i form af en pressemeddelelse eller på anden vis, der med rimelighed anses for at oplyse amerikanske aktionærer i Spar Nord Bank herom.
Med forbehold af gældende dansk ret og amerikansk værdipapirlovgivning, herunder Rule 14e-5 i U.S. Exchange Act, kan de finansielle rådgivere for Nykredit eller deres respektive associerede virksomheder desuden som led i deres almindelige handelsvirksomhed handle med værdipapirer i Spar Nord Bank, hvilket bl.a. kan omfatte køb og aftaler om køb af sådanne værdipapirer.
Amerikanske aktionærer kan muligvis ikke få forkyndt stævning i USA mod Spar Nord Bank, Nykredit eller nogen af deres respektive associerede virksomheder eller deres respektive direktions- eller bestyrelsesmedlemmer, hvoraf alle eller nogle kan være hjemmehørende uden for USA, eller få fuldbyrdet domme afsagt af amerikanske domstole mod nogen af dem baseret på bestemmelser om civilretligt ansvar i den amerikanske føderale værdipapirlovgivning eller anden amerikansk lovgivning. Der kan muligvis ikke anlægges sag mod Nykredit, Spar Nord Bank og/eller deres respektive direktions- og bestyrelsesmedlemmer (alt efter omstændighederne) ved en domstol uden for USA for overtrædelse af amerikansk lovgivning. Endvidere kan Nykredit og Spar Nord Bank eller deres respektive associerede virksomheder, alt efter omstændighederne, muligvis ikke tvinges til at underkaste sig en dom afsagt af en domstol i USA. Det kan desuden være vanskeligt at opnå tvangsfuldbyrdelse i Danmark i sager anlagt ved amerikanske domstole eller sager om tvangsfuldbyrdelse af domme afsagt af amerikanske domstole baseret på bestemmelser om civilretligt ansvar i den amerikanske føderale værdipapirlovgivning.
Tilbuddet kan, hvis det gennemføres, få konsekvenser med hensyn til amerikansk føderal skat og i henhold til gældende amerikansk og lokal, herunder ikke-amerikansk, skattelovgivning. Alle aktionærer i Spar Nord Bank opfordres til straks at rådføre sig med egne uafhængige professionelle rådgivere vedrørende de skattemæssige konsekvenser af Tilbuddet.
HVERKEN DET AMERIKANSKE BØRSTILSYN (SECURITIES AND EXCHANGE COMMISSION) ELLER NOGET ANDET BØRSTILSYN ELLER NOGEN ANDEN TILSYNSMYNDIGHED I NOGEN AMERIKANSK DELSTAT HAR GODKENDT ELLER AFVIST AT GODKENDE TILBUDDET ELLER DENNE MEDDELELSE, UDTALT SIG OM RIMELIGHEDEN AF ELLER FORDELENE VED TILBUDDET ELLER AFGIVET EN ERKLÆRING OM NØJAGTIGHEDEN ELLER FULDSTÆNDIGHEDEN AF DENNE MEDDELELSE ELLER NOGET TILBUDSDOKUMENT. ENHVER ERKLÆRING OM DET MODSATTE BETRAGTES SOM EN KRIMINEL HANDLING I USA.
1 Bekendtgørelse nr. 636 af 15. maj 2020
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Investeringsforeningen Nykredit Invest Balance22.5.2025 13:28:07 CEST | Press release
Investeringsforeningen Nykredit Invest Balance ophæver suspension af udvalgte afdelinger
Værdipapirfonden Sparindex22.5.2025 13:23:04 CEST | Pressemeddelelse
Værdipapirfonden Sparinvest - ophævelse suspension
Tilray Brands, Inc.22.5.2025 13:00:49 CEST | Press release
Tilray Medical Brings Canada’s Iconic Cannabis Brand Good Supply to Germany
SINTX Technologies, Inc.22.5.2025 13:00:00 CEST | Press release
SINTX Technologies Announces Patent Issuance and Formation of Subsidiary to Advance Antimicrobial Applications in the Agribiotech Market
Trident Resources Corp.22.5.2025 13:00:00 CEST | Press release
Trident Resources Announces Appointment of Canadian Mining Hall of Famer Ron Netolitzky as a Strategic Advisor
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum