Styrket turisme og udvikling i Stubbekøbing: Danmarks Motorcykelmuseum får ny placering tættere på havnen
Med en ny placering på havnen i Stubbekøbing skal Danmarks Motorcykelmuseum tiltrække flere besøgende og skabe større synergi mellem kultur, turisme og byudvikling i havnebyen ved Grønsund.

Udvalget for Landdistrikter, Kultur og Fritid i Guldborgsund Kommune har netop besluttet at give Danmarks Motorcykelmuseum nye rammer i hjertet af Stubbekøbing. Når biblioteket i efteråret 2025 flytter til nye lokaler på Stubbekøbing Skole, bliver bygningen på havnen ved Dosseringen 3 frigivet. Den skal fremover danne rammen om Danmarks Motorcykelmuseum, der i mange år har haft behov for mere tidssvarende lokaler og en mere centralt placeret adresse.
Museet, der rummer over 175 motorcykler samt en stor samling af radioer og TV-apparater, har længe haft ambitioner om at modernisere sine faciliteter for at kunne tiltrække flere gæster – både teknikinteresserede, familier og skoleelever. Med en flytning til Dosseringen 3 får museet bedre adgangsforhold, opdaterede udstillingslokaler og nye formidlingsmuligheder.
Udvalgsformand Ole K. Larsen glæder sig over beslutningen om at flytte Danmarks Motorcykelmuseum til Stubbekøbing Havn. Han udtaler:
"Udvalget har truffet en vigtig beslutning om at flytte Danmarks Motorcykelmuseum til mere centrale og tidssvarende rammer i Stubbekøbing. Det er en politisk prioritet at understøtte lokale kulturinstitutioner, der bidrager til vækst, handel og turisme, og med denne beslutning skaber vi ny synergi mellem kultur, turisme og erhverv på Stubbekøbing Havn."
Ligeledes glæder næstformand Katrine Burmann sig over beslutningen. Hun udtaler:
"Flytningen af Motorcykelmuseet er ikke kun en kulturinvestering – det er også en vigtig brik i den samlede udvikling af Stubbekøbing Havn og bymidte. Med flere besøgende tættere på havneområdet skaber vi mere liv og aktivitet, som både handelslivet og byen som helhed får glæde af. Det er et konkret skridt i arbejdet med at gøre Stubbekøbing til en endnu stærkere destination og et attraktivt sted at leve, besøge og engagere sig i."
Forventer øget besøgstal
Den nye placering skal ikke blot gavne museets drift, men også indgå som en aktiv del af den samlede udvikling af Stubbekøbings havneområde. Motorcykelmuseet har et mål om at øge besøgstallet fra 6.000 til 10.000 i de kommende år, og dermed bliver museet en central spiller til at tiltrække flere besøgende til Stubbekøbing.
Udvalget har samtidig peget på, at museets værksteds- og magasinaktiviteter på sigt kan flyttes til den nuværende brandstation på Hans Egedesvej 24A, som forventes at blive ledig, når den nye brandstation står færdig i 2026.
Museet, der siden 2017 har været en selvejende institution drevet af frivillige, modtager hvert år et driftstilskud fra Guldborgsund Kommune. Motorcykelmuseet bidrager selv med 750.000 kr. til flytte- og etableringsomkostninger samt en forventet mobilisering af over 1.000 frivillige arbejdstimer i forbindelse med flytningen.
Formanden for Danmarks Motorcykelmuseum, Søren Therkelsen, glæder sig over den politiske beslutning, der giver bedre rammer for museet. Han udtaler:
”Med den nye beliggenhed får vi endelig mulighed for at tage næste skridt i museets udvikling. Vi ser frem til at kunne byde vores gæster velkommen i mere tidssvarende og tilgængelige rammer, hvor vi kan løfte både formidlingen og oplevelsen. For vores frivillige betyder det også bedre arbejdsforhold og nye muligheder for engagement. Placeringen på havnen giver os de optimale betingelser for at virkeliggøre vores strategi og skabe et museum, der er tæt forbundet med byens liv, turismen og det lokale erhvervsliv.”
Efter sæson 2025 forventer Danmarks Motorcykelmuseum at åbne som normalt i foråret 2026 på den nye lokation.
Kontakter
Ole K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkKatrine BurmannNæstformand i Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget og medlem af Økonomiudvalget
Tlf:25182901bykb@guldborgsund.dkSøren TherkelsenFormand for Danmarks Motorcykelmuseum
Tlf:61 31 48 50formand@dmcm.dkLene Rikke BressonCenterchef, Center for Borger & Branding
Tlf:25 18 13 00lrb19@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Unik mulighed for landbrug på Lolland-Falster: Få styr på CO2-udledningen10.7.2025 09:42:54 CEST | Pressemeddelelse
Lolland og Guldborgsund kommuner er indgået i et samarbejde med VKST, Agrovi, AgriAdvice, SEGES Innovation, samt Lollands Bank, Møns Bank og Nordea om en kampagne, der har til formål at udbrede brugen af klimaregnskaber i landbruget på Lolland og Falster.
Sådan stiller man op til byrådet i Guldborgsund Kommune7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalvalget den 18. november 2025 nærmer sig. Overvejer man at engagere sig politisk, skal man forberede sig nu, da det ellers kan være for sent at komme på stemmesedlen.
Guldborgsund Kommune støtter "Jazz på Torvet" med 40.000 kroner2.7.2025 10:39:20 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for Landdistrikter, Kultur og Fritid i Guldborgsund Kommune har besluttet at støtte den musikalske sommertradition Jazz på Torvet med en underskudsgaranti på 40.000 kroner. Arrangementet, der afholdes af Nykøbing Falster Brandmuseum i samarbejde med Triangelklubben, løber af stablen over otte fredage frem til den 8. august 2025.
Tæt samarbejde med boligselskaber skal bidrage til endnu mere udvikling i Guldborgsund30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og de almennyttige boligselskaber har netop underskrevet en ny fireårig samarbejds- og rammeaftale. Aftalen understreger det gode samarbejde og sikrer et fortsat tæt fællesskab om udviklingen af kommunen som helhed.
Ny strategisk plan for handicapområdet30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtidige handicappolitik i Guldborgsund Kommune fra 2013 erstattes nu af en strategisk plan for handicapområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum