Ny kortlægning kalder på byrdelettelse
Digitaliseringsstyrelsen har netop kortlagt hvor ofte de danske virksomheder skal indberette til det offentlige. Det viser bl.a. at hotelbranchen indberetter 1 gang om året, energivirksomheder gør det 72 gange, men forsikrings- og pensionsbranchen skal gøre det hele 814 gang om året.
- Selvfølgelig er vores branche underlagt mange branchespecifikke indberetninger og sådan skal det være. Det er vigtigt med regulering og indberetning, når den fører til bedre forbrugerbeskyttelse. Men det er vigtigt, altid at holde sig for øje, om de gavnlige effekter står i rimeligt forhold til omkostningerne ved at efterleve reguleringen. Branchens samlede indberetningskrav er nu så omfattende, at det er på tide at vi stopper op og sikrer balance, fortæller Torben Weiss Garne, underdirektør i F&P.
Digitaliseringsstyrelsens kortlægning af indberetningerne til det offentlige kommer på et kærkomment tidspunkt, da der både hos de danske myndigheder og i EU-systemet er fokus på byrdelettelser for erhvervslivet.
- Vores branche er løbende blevet underlagt flere og flere indberetningskrav og det er yderst sjældent, at eksisterende krav fjernes, når nye bliver introduceret. Vi mener, at myndighederne har et ansvar for løbende at stoppe op, se på tværs og sikre at rammerne for indberetningerne er de rette. Vi bidrager gerne til et mere tværgående arbejde med fokus på forenkling af branchens indberetninger til myndighederne. Til gavn for virksomhederne og for den enkelte forsikrings- og pensionskunde, fortæller Torben Weiss Garne og fortsætter:
- Vi skal se på, om de danske myndigheder sikrer, at der ikke stilles krav om dobbeltrapportering. Myndighederne bør blive bedre til i højere grad at dele data og tage udgangspunkt i de mange data, som allerede er tilgængelige via EU-indberetninger. Det skal være slut med silotænkning og slut med at tage udgangspunkt i, hvad man har hjemmel til at indhente af oplysninger og mere se på, om myndighederne kan få dækket deres behov med data, som findes i forvejen, fortæller Torben Weiss Garne.
Fakta om indberetninger
I dag er forsikrings- og pensionsbranchen underlagt kvartalsvise europæiske indberetningskrav med rapportering af op til over 250.000 data-punkter. Foruden de europæiske krav, følger en lang række nationale indberetningskrav til forskellige danske myndigheder.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Styrk cybersikkerheden for at sikre Danmarks samfundsrobusthed30.6.2025 09:50:10 CEST | Pressemeddelelse
Vi ser ind i forsvarsinvesteringer for hundredvis af milliarder de kommende år. Men vi må ikke glemme vores nationale beredskab og samfundsrobusthed, mener F&P. Særligt på cyberområdet er Danmark udsat. Derfor spiller forsikrings- og pensionsbranchen ud med otte konkrete forslag til at styrke cybersikkerheden i Danmark.
F&P: Næste års finanslov skal sætte turbo på fremtidssikringen af Danmark25.6.2025 09:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Øget klimasikring, styrket velfærd, investeringer i konkurrenceevnen og en øget tryghed for danskerne er blandt de fokusområder, som F&P foreslår i nyt finanslovskatalog, der skal fungere som inspiration frem mod efterårets finanslovsforhandlinger.
F&P: Et opjusteret råderum giver nye muligheder23.6.2025 11:26:14 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriet har i dag opjusteret råderummet frem mod 2030 med 58 mia. kr. F&P mener, at regeringen bør prioritere klimasikring, forsvarsinvesteringer og den grønne omstilling for de nye milliarder.
De grønne pensionsinvesteringer stiger trods global usikkerhed23.6.2025 08:20:25 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling har fået det sværere, bl.a. efter den nye politiske agenda i USA. Alligevel er beholdningen af grønne investeringer hos den danske pensionsbranche øget det seneste år, viser ny opgørelse. Sammenlagt har branchen nu investeret 385 mia. kr. i grøn omstilling.
F&P: Ambitiøst udspil fra regeringen om EU-formandskabsprioriteringer.19.6.2025 13:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Mere europæisk forsvar, afbureaukratisering, grøn omstilling, øgede investeringer i EU og en styrkelse af konkurrenceevne er de omdrejningspunkter, som den danske regering lægger op til at have fokus på ved det nærtstående EU-formandskab. Det er korrekt prioriteret, men det er resultaterne, regeringen vil blive målt på, lyder det fra F&P.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum