Fødevareminister giver carte blanche til dyremishandling i hokus pokus-udspil
20.5.2025 11:12:52 CEST | Anima | Pressemeddelelse
Fødevareministerens udspil til strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet møder hård kritik fra dyreværnsorganisationen Anima, som blandt andet kritiserer udspillet for at give carte blanche til dyremishandling i erhvervsmæssig sammenhæng.

Det lyder godt, når fødevareministeren i dag i sit udspil til strafskærpelser siger, at han vil fordoble straffen for grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Men ifølge Anima, er der ingen grund til at rose initiativet:
“Ministerens fordobling er en hokus pokus-stramning, lyder det fra Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima, som uddyber:
"For det første er en fordobling af i forvejen latterligt lave straffe ikke noget at råbe hurra for. De vil stadig være latterligt lave. For det andet er det meget uklart, hvordan ministeren vil gå ind og blande sig i strafudmålingen uden at skærpe selve strafferammen.”
Anima har længe advokeret for en egentlig skærpelse af strafferammen ved hjælp af en bestemmelse om grov dyremishandling i straffeloven.
Carte blanche til dyremishandling
Endnu mere problematisk er ministerens forslag om, at der “som alternativ til frihedsstraf undtagelsesvist skal kunne idømmes en bøde i sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling”, mener Anima:
“Hvis du “kommer til” at mishandle dyr i arbejdsøjemed, mener ministeren åbenbart, at du bør slippe med en bødestraf. Jeg synes, det er en utroligt slap tilgang til dyremishandling, og det er en hån mod dyrene i et udspil, der skulle sikre, at forbrydelser mod dyr bliver taget mere alvorligt”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder i Anima.
Anima opfordrer partierne bag dyrevelfærdsaftalen, særligt Alternativet, SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, som tidligere har udtrykt støtte til at skrive grov dyremishandling ind i straffeloven, til at afvise ministerens utilstrækkelige udspil og kræve reelle strafskærpelser.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkAnima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Nye billeder: Pelsavlere opdrætter kæmpe monsterræve4.9.2026 10:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Nye optagelser fra finske pelsfarme viser, at ekstrem avl af ‘monsterræve’ fortsætter til trods for pelsindustriens løfter om et stop.
Danskerne ved ikke, hvad de køber: Anima går til kamp mod turbokyllinger24.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny YouGov-undersøgelse viser, at 45% af danskerne ikke er sikre på, hvad en turbokylling er. Det er til trods for, at denne type kylling udgør størstedelen af de over 100 millioner slagtekyllinger, der produceres i Danmark hvert år. Derfor lancerer Anima nu en landsdækkende kampagne, der skal sætte fokus på de alvorlige velfærdsproblemer, den ekstreme avl medfører og lægge pres på supermarkeder for at udfase turbokyllinger.
EU slår fast: Slut med bure i landbruget!7.7.2026 16:17:26 CEST | Pressemeddelelse
Inden årets udgang vil EU-Kommissionen fremsætte lovforslag om et forbud mod høns i bure. Det fremgår af den nye landbrugsstrategi, som Kommissionen præsenterede her til eftermiddag. Udmeldingen glæder dyreværnsorganisationer, der i fem år har kæmpet for at holde Kommissionen op på sit løfte om at “gøre en ende på burenes tidsalder”.
Anima om regeringsgrundlag: Ligner et vendepunkt for dansk landbrug2.6.2026 12:28:45 CEST | Pressemeddelelse
Alternativet har til formiddag løftet sløret for centrale elementer i det kommende regeringsgrundlag, som præsenteres kl. 16. Ifølge politisk leder Franciska Rosenkilde er det skrevet ind i grundlaget, at det skal være slut med ekstrem avl, fiksering af søer, rutinemæssig halekupering samt at grisene skal have markant mere plads.
Anima efter TV2-program: Giv Landbrug & Fødevarer karantæne fra Christiansborg13.5.2026 08:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne bør give Landbrug & Fødevarer rødt kort og karantæne fra Christiansborg og smide organisationen ud af det politiske maskinrum. Det mener Anima efter at have set tredje del af TV2-dokumentaren “Hvem passer på grisene”, som sendes i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum