Havmiljøet belastes ikke kun af landbruget

Debatten om forurening af havmiljøet handler ofte – som i disse dage – om landbrugets rolle som eneste synder, men de nyeste officielle tal viser, at spildevand fra punktkilder fortsat bidrager markant til udledningen af næringsstoffer.

Ifølge den nationale overvågningsrapport NOVANA SR629 (2024) stod punktkilder i 2023 for:
- Ca. 10 % af den samlede kvælstoftilførsel fra land til hav (side 45)
- Ca. 29 % af den samlede fosfortilførsel (side 54)

Disse tal viser klart, at landbruget ikke er den eneste kilde til forurening, og at spildevand – fra både renseanlæg og overløb – fortsat belaster vandmiljøet betydeligt. Det gælder særligt for fosfor, hvor andelen i visse egne som i Østdanmark overstiger 30 % (side 58).

Et retvisende billede kræver helhedsperspektiv

Når man vil opgøre den menneskeskabte andel af næringsstoftilførslen, bør naturens bidrag trækkes fra. Det har stor betydning for, hvordan tallene fordeler sig.

Hvis eksempelvis 20 % af kvælstofudledningen stammer fra naturen, svarer spildevandets 10 % af totalen til hele 12,5 % af den menneskeskabte del. Det understreger behovet for gennemsigtige regnemetoder og et mere nuanceret grundlag for prioritering.

Indsatsen skal målrettes bredt – ikke ensidigt

Punktkildernes bidrag er reduceret siden 1990’erne, men tallene fra 2023 viser, at de stadig spiller en væsentlig rolle – ikke mindst i områder med høj befolkningstæthed og stort pres på infrastrukturen.

En effektiv indsats for havmiljøet forudsætter, at alle væsentlige kilder adresseres. At fokusere ensidigt på én sektor risikerer at overse andre betydelige belastninger – og dermed at svække både den faglige og politiske troværdighed i miljøindsatsen.

Fakta fra NOVANA SR629 (2024):

- Punktkilder stod i 2023 for ca. 10 % af kvælstoftilførslen og ca. 29 % af fosfortilførslen.
- I dele af Østdanmark overstiger spildevandets andel af fosfortilførslen 30 %.
- Punktkilder stod i begyndelsen af 1990’erne for 20–25 % af kvælstoftilførslen.