EuroSkills Herning 2025 bliver den største EuroSkills-konkurrence nogensinde
20.5.2025 10:19:59 CEST | SkillsDenmark | Pressemeddelelse
EuroSkills Herning 2025 bliver den hidtil største EuroSkills-konkurrence målt på antallet af konkurrerende fagatleter. Det står klart efter fristen for at tilmelde fagatleter er lukket og ikke mindre end 597 unge talenter fra hele Europa har meldt deres ankomst til Danmark. Et rekordstort antal, der glæder arrangøren.

Aldrig før i europæisk skills-historie har der været så mange deltagere tilmeldt til en EuroSkills-konkurrence. Det betyder, ifølge Christian Corlin, Vicedirektør og COO hos EuroSkills 2025, at det danske sekretariat er lykkes med at få et godt samarbejde på tværs af de mange aktører, der gør EuroSkills Herning 2025 muligt:
”Jeg er stolt af, at vi skaber det største europamesterskab nogensinde på dansk jord. Det viser både, at Skills-bevægelsen har kæmpe momentum i Europa – men også, at der er stor opbakning nationalt i Danmark. At skabe det største EuroSkills nogensinde har ikke kunne lade sig gøre uden det fantastiske engagement fra både skoler, organisationer, faglige udvalg, fonde og det danske erhvervsliv. Vi er enormt taknemmelige for engagementet, der gør, at det hele kan lykkes – for vores fineste opgave vil altid være at skabe de bedst mulige rammer for deltagerne samtidig med, at vi skaber værdi for vores samarbejdspartnere.”
Samarbejde – også det internationale – har været på dagsordenen fra dag ét i planlægningen. Et af de gennemgående spørgsmål har fra start af været, hvordan Danmark kan bidrage til, at skills-familien står stærkere efter Herning. Henrik Kjeldsen, CEO hos EuroSkills 2025, håber, at EuroSkills Herning 2025 – og måden, det er arrangeret på – vil sætte standarden for fremtidige skills-events:
”Vi har gentænkt måden, hvorpå man normalt arrangerer et EuroSkills, hvilket jeg håber, vil bidrage til, at EuroSkills Herning 2025 bliver mere end ”bare” en konkurrencearena. Udover bæredygtighed og den grønne omstilling har vi et stort fokus på at fællesskaber – især i Skills Village hvor fagatleterne bor side om side med mulighed for at skabe fællesskaber på tværs af fag, nationalitet og køn. Det er et initiativ, som vi håber, skaber genklang og vil inspirere fremtidige skills-events, så vi kan skabe et stærkere skills-fællesskab på tværs af landegrænser. Vi ønsker, at EuroSkills Herning 2025 bidrager positivt til måden, hvorpå vi forstår erhvervsuddannelserne og det, at være faglært – så i vores planlægning bestræber vi os på at skabe et event, der giver det størst mulige indtryk – både politisk og blandt de unge – så vi kan efterlade et varigt aftryk.”
Fakta om deltagerantal til EuroSkills
- EuroSkills Herning 2025: 597 konkurrencedeltagere
- EuroSkills Gdańsk 2023: 576 konkurrencedeltagere
- EuroSkills Graz 2021: 369 konkurrencedeltagere
- EuroSkills Budapest2018: 525 konkurrencedeltagere
- EuroSkills Gothenburg 2016: 500 konkurrencedeltagere
- EuroSkills Lille 2014: 450 konkurrencedeltagere
- EuroSkills Spa-Francorchamps 2012: 417 konkurrencedeltagere
- EuroSkills Lisboa 2010: 500 konkurrencedeltagere
- EuroSkills Rotterdam 2008: 420 konkurrencedeltagere
Kontakter
Rudi Raahauge DamkjærKommunikationschef, SkillsDenmarkSkillsDenmark
Tlf:+4520923464rda@skillsdenmark.dkFølg pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Fem unge fra hovedstadsområdet skal til VM for faglærte i Shanghai7.9.2026 15:04:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra København, Frederiksberg, Ishøj og Frederikssund tager fem unge af sted for at konkurrere mod mere end 1.400 faglærte fra over 70 lande.
Landsdelens eneste: Tømrer fra Væggerløse skal til VM for faglærte i Shanghai7.9.2026 14:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Lars Corneliussen er den eneste fra Lolland-Falster på Skillslandsholdet. Han skal i slutningen af september konkurrere mod mere end 1.400 unge fra over 70 lande.
Flisemurer fra Gislinge og bygningsstruktør fra Slagelse skal til VM for faglærte i Shanghai7.9.2026 14:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Tjalfe Kaster Mortensen og Tue Nikolai Buhl Larsen er på Skillslandsholdet og stiller op ved WorldSkills 2026 i Shanghai
Kokkelærling og receptionist fra Hotel Hesselet i Nyborg skal til VM for faglærte i Shanghai7.9.2026 14:30:34 CEST | Pressemeddelelse
Casper Ersted Mørch er i lære på Hotel Hesselet og går på Kold College i Odense. Fra samme hotel rejser Line Birgitte Memborg med som Danmarks ekspert og dommer i receptionsfaget.
Bygningsstruktør fra Augustenborg skal til VM for faglærte i Shanghai7.9.2026 14:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Silas Skovgaard Nørr er Sønderjyllands eneste deltager på Skillslandsholdet. Til september konkurrerer han i betonkonstruktion mod mere end 1.400 unge fra over 70 lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum