Link Concept ApS

Partnertekst opkøbt af international marketingkoncern

Del

Det danske marketingbureau Partnertekst, der hjælper virksomheder med digitale strategier og online salg, er blevet opkøbt af den internationale marketingkoncern, Seeders.

Med opkøbet bliver Partnertekst en afgørende strategisk brik i Seeders’ fortsatte vækstambitioner med særligt fokus på det skandinaviske marked, hvor Partnertekst har opereret siden 2014. 

Det er netop Partnerteksts solide lokale netværk og forståelse for det skandinaviske marked, der har udløst interessen fra hollandske Seeders. Interessen er nu mundet ud i en aftale, som dels skal hjælpe internationale kunder med at vækste i Skandinavien, men som samtidig skaber endnu bedre forudsætninger for Partnerteksts eksisterende kunder. Det gælder især i forhold til international ekspansion og adgang til en udvidet serviceportefølje – herunder SEO, linkbuilding, digital PR og online annoncering.

Netop de spændende fremtidsperspektiver i et stærkt internationalt setup har været afgørende for en aftale ifølge Managing Director og Partner i Partnertekst, Helge Sørensen.

"Vi er stolte af at kunne annoncere, at Seeders – et førende internationalt digitalt marketingbureau – har opkøbt Partnertekst. Det markerer en vigtig milepæl i vores rejse og er en stærk anerkendelse af den vækst, vi har opnået i de senere år."

"Hos Partnertekst har vi skabt et solidt fundament gennem stabil salgsperformance og et stigende internationalt fokus. At en global aktør som Seeders har valgt at investere i vores virksomhed, vidner om styrken i vores strategi og teamets dedikation."

"Med dette opkøb ser vi frem til at kunne tilbyde vores skandinaviske kunder adgang til et endnu bredere, globalt udvalg af tjenester herunder linkbuilding, SEO, digital PR og online annoncering. Vi ser frem til at fortsætte vores vækstrejse som en del af Seeders-familien og til at levere endnu større værdi til vores kunder i dette nye kapitel," siger Helge Sørensen.

Ekspansion i Skandinavien

Seeders, med hovedsæde i Holland, har længe oplevet stor interesse for ekspansion til det skandinaviske marked blandt deres kunder. Derfor har opkøbet krævet nøje overvejelser for at finde den helt rigtige partner til at løfte opgaven. Partneren er nu fundet i form af danske Partnertekst, som dermed bliver en del af en international koncern med kontorer i 12 lande i Vesteuropa, Sydeuropa, Afrika og Asien.

Dennis Akkerman, CEO hos Seeders, fortæller om opkøbet:

"Dette opkøb markerer et stærkt skridt fremad i vores mission hos Seeders om at blive den førende internationale marketingpartner for bureauer og ambitiøse brands. Partnertekst bringer en dyb regional ekspertise og et solidt bureaunetværk, der komplementerer vores globale infrastruktur perfekt. Vores kunder vil få glæde af en virkelig lokaliseret tilgang med international rækkevidde."

Kontakter

Om Din Tekstforfatter

Din Tekstforfatter består af over 90 tekstforfattere. Vi har alle forskellige baggrunde, interesser og kompetencer på tværs af alder, køn og etnicitet. Alt dette giver os en særlig diversitet, som afspejles i det arbejde vi udfører. Det er grunden til at vi kan levere passionerede, målrettede og lidenskabelige tekster.

Følg pressemeddelelser fra Link Concept ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Link Concept ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye