Én af de 11 Lotto vindere, der deler 16 millioner har teori om mystisk gevinst
19.5.2025 16:10:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Heldig Lotto vinder fra Horsens er helt ok med at dele kæmpe gevinst med 10 andre. ”På denne måde gør du også mange flere mennesker glade,” siger han, og kommer med sin egen teori om, hvorfor så mange ramte plet.

Det vakte en del opsigt, da der var hele 11 danskere, som ramte de syv rigtige i Lotto i weekenden, og dermed modtog næsten 1,5 millioner kroner hver. En af vinderne er en mand fra Horsens, og han har slet ikke noget imod at dele gevinsten på 16 millioner med så mange andre.
”Nejnejnejnej! Jeg er da ikke skuffet. Man kan jo kun synes godt om det, synes jeg. På en måde synes jeg faktisk, at det er bedre, at gevinsten bliver delt ud på så mange. Jeg kan jo spørge mig selv, hvad skulle jeg bruge 16 millioner kroner til? Halvanden million er mere til at tage og føle på. Det kan forsøde tilværelsen, og på denne måde gør du også mange flere mennesker glade!” siger han.
Det hører bestemt til sjældenhederne, at der er så mange vindere af førstepræmiepuljen, men hos Danske Spil gætter man på, at en af årsagerne til de mange vindere er, at der blev udtrukket mange lave tal, som alle kan indgå i datoer – og det er der mange, som spiller på.
”Vi ved, at der er en tendens til at mange spiller på tal, der minder dem om vigtige mærkedage. Og når der så bliver trukket syv vindertal, hvor det højeste tal er 25, så er der en chance for, at det også matcher med andres bryllupsdag eller fødselsdag. Når førstepræmien skal deles mellem så mange, så er det rigtigt, at hver enkelt vinder på den måde får et mindre beløb til sig selv, men mon ikke de fleste godt kan se det smukke i at dele både glæden og gevinsten, når man vinder halvanden millioner kroner? Og så er det jo også værd at huske, at hvis de 11 vindere i stedet havde valgt at spille på syv helt tilfældige tal, så havde de ikke vundet førstepræmien i lørdags,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør for Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.
Men der er også en anden mulig forklaring på de mange vindere. Manden fra Horsens afviser i hvert fald, at nogle af tallene på hans kupon har med datoer og mærkedage at gøre.
”Nej, jeg har spillet den kupon i mange år, over 10, måske over 15 år, og jeg er næsten sikker på, at det var en række, jeg lavede, efter jeg havde set noget statistik over, at det var de oftest udtrukne vindertal. Jeg tog simpelthen de syv oftest udtrukne tal og lavede en række med dem,” fortæller manden.
Han tilføjer, at han i øvrigt også fremover vil spille rækken med tallene 4, 8, 11, 15, 18, 22 og 25 - selv om han nu ved, at han sandsynligvis ikke er ene om den.
”Nej, jeg kan da lige så godt blive ved. Og det er jo bedre at dele gevinsten end slet ikke at ramme den,” siger han med et grin.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
3.998 millionærer på Lotto – runder milepæl på lørdag8.6.2026 09:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Tre danskere blev millionærer på Lotto og Eurojackpot i weekenden – Danske Spil runder vild milepæl på lørdag.
Danske Spil og Lotto tæt på historisk milepæl6.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Inden for de næste to lørdage byder Danske Spil medlem nummer 4.000 velkommen i den eksklusive klub af danskere, der er blevet millionærer på Lotto.
Gevinst i Lotto skal brændes af: ”Vi har vundet pengene for at bruge dem!”3.6.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Familie fra Aalborg vinder 1.000.000 i Lotto og bruger dem alle på tid og oplevelser sammen. ”Det er levepenge, som går lige ind i oplevelsesbudgettet,” fortæller vinderen.
Danske Spil sænker tour-odds på Vingegaard1.6.2026 11:57:14 CEST | Pressemeddelelse
Efter Jonas Vingegaards historiske sejr i Giro d’Italia sænker Danske Spil sænke oddset på han vinder Tour de France.
Danske Spil tæt på millionærmilepæl1.6.2026 09:29:31 CEST | Pressemeddelelse
Hele fire danskere blev millionærer på Lotto og Eurojackpot i weekenden – så nu er Danske Spil snublende tæt på at runde vild millionærmilepæl
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum