Solid aftale om havvindmøller, men den må ikke stå alene
Med den politiske aftale kan vi komme videre fra sidste års mislykkede udbud af havvindmøller. Hvis genudbuddet lykkes, er der udsigt til 3 GW ny kapacitet i første halvdel af 2030’erne. Green Power Denmark noterer med stor tilfredshed, at partierne bag aftalen forpligter sig til at sætte skub i den haltende elektrificering senest næste år.
Regeringen og en bred kreds af partier har indgået en ny havvindsaftale, der er mere fleksibel, tager højde for markedsforholdene – og lægger tankerne om statsligt medejerskab i graven.
Men indtil havvindmøllerne er bygget, vil udbygningen af grøn strøm overvejende ske på land. Det er i mange år foregået helt uden statslig støtte – tværtimod betaler udviklerne store bidrag til naboer og kommuner. Nu er opgaven at lægge en plan for elektrificering af Danmark – herunder fremme lagring af strøm. Det handler om at få flere biler, virksomheder og husstande til at køre på strøm i stedet for olie og gas.
- Med den politiske aftale har man så at sige løst én side af professorterningen, så alle felterne er blå for havvindsudbuddet. Nu skal man så kaste sig over de andre sider af terningen, nemlig forholdene for grøn energi på land og en hurtigere elektrificering af Danmark. Det forventer vi, at man gør med samme iver og engagement, som vi har set under havvindsforhandlingerne, siger Kristian Jensen, administrerende direktør for Green Power Denmark.
Green Power Denmark kvitterer for, at aftalen har særligt fokus på, at udbygningen af kritisk infrastruktur skal ske, så vi både styrker vores sikkerhed og danske og europæiske arbejdspladser.
Gearskifte i elektrificeringen
De kommende havvindmøller vil indgå i konkurrence med den eksisterende og kommende energiproduktion og -import. Og så længe elektrificeringen af energiforbruget foregår så langsomt, som det desværre er tilfældet, vil der være kannibalisering af markedet for grøn strøm. Nye havvindmøller må ikke ende med at slukke for opstillede møller, der allerede leverer den grønne strøm, vi bruger i dag.
Derfor er der behov for et markant gearskifte i elektrificeringen. I industrien går det for langsomt med at omstille produktionen fra at køre på fossile brændsler til elektricitet, ligesom der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale i at elektrificere fjernvarmen samt udfase gasfyr fra boligopvarmningen og erstatte med en elektrisk varmepumpe.
- Årsagen til, at vi stiller vindmøller og solceller op, er for skabe ”brændstoffet” til et elektrisk Danmark og gøre os uafhængige af importeret energi. Derfor bør netop elektrificeringen nu få førsteprioritet. Et samfund drevet på strøm, som vi selv producerer på land og til havs, er både mere konkurrencedygtigt, sikrere og grønnere. Derfor er det både vigtigt og rigtigt, at politikerne nu forpligter sig på at fremme et elektrisk Danmark, siger Kristian Jensen.
Green Power Denmark anbefaler derfor, at regeringen og Folketinget sætter et ambitiøst, nationalt elektrificeringsmål for Danmark. Et klart signal til industrien om at elektrificere hurtigt vil give større sikkerhed for et øget aftag af den grønne strøm og dermed også større investeringssikkerhed for vedvarende energiprojekter både til lands og til vands.
- Aftalen gør det klart, at Danmark i fremtiden skal være nettoeksportør af grøn strøm til Europa. Det kalder på en øget hastighed hos Energinet, flere udlandsforbindelser og styrket produktion af grønne brændstoffer, siger Kristian Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenPressechef
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkEsther Margrethe LynardPresserådgiver
Tlf:+45 35 30 04 02Tlf:+45 30 12 70 80ely@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Grøn industristrategi skal sikre fremtidens arbejdspladser15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne energiindustri befinder sig i en skæbnestund, mener Green Power Denmark, som opfordrer regeringen og Folketinget til at lave en national strategi. Den grønne erhvervsorganisation lancerer 15 konkrete anbefalinger, der vil styrke Danmarks konkurrenceevne og sikkerhed på området.
Åbning af Kassø er historisk milepæl for grønne PtX-brændstoffer13.5.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Pionerånden lever i bedste velgående i den grønne omstilling i Danmark. Det slår åbningen af European Energys kommercielle PtX-anlæg fast. Anlægget omdanner strøm fra sol og vind til 42.000 tons grønt brændstof til bl.a. skibs- og luftfarten.
Ny rapport anbefaler regeringen at sætte 2035-mål for produktion af grønne brændstoffer6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den globale skibs- og luftfart skal gøres markant grønnere, og Danmark har unikke muligheder for at bistå med dette. Derfor kommer Green Power Denmark nu med fire anbefalinger, der kan reducere udledningerne fra de to sektorer. DI og Danske Rederier er medafsender af rapportens anbefalinger.
Grøn energi er billigst, men det har aldrig været dyrere at sætte vindmøller og solceller op30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi står i en omstillingskrise, der kan få betydelige konsekvenser for både vores forsyningssikkerhed og klimaet. Alligevel blev der sidste år opstillet langt færre vindmøller og solceller end nødvendigt for at nå det politiske mål om en firedobling af vedvarende energi på land. Det skyldes særligt, at de politisk bestemte omkostninger for at opstille sol og vind er steget eksplosivt de seneste seks år, viser en analyse fra Green Power Denmark.
Der blev stillet 12 nye vindmøller op sidste år28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Væksten i antallet af solceller og vindmøller på land er stort set gået i stå. Sidste år blev der stillet 12 nye vindmøller op – de 11 i samme vindmøllepark. Det har øget kapaciteten for vindmøller på land med én procent. For solceller steg kapaciteten med 16 procent. Samlet er vi meget langt fra ambitionen om at gøre os fri af fossile brændsler, konstaterer Green Power Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum