Få del i millionpulje til udvikling af plantebaserede fødevarer
20.5.2025 08:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Små og mellemstore fødevarevirksomheder kan nu søge om at deltage i PlanteVÆKST - et skræddersyet udviklingsforløb med adgang til ekspertise, testfaciliteter og professionelt netværk.

Teknologisk Institut åbner nu døren for små og mellemstore fødevarevirksomheder, der ønsker at styrke deres position inden for plantebaserede fødevarer.
Gennem projektet PlanteVÆKST, finansieret af Plantefonden, får udvalgte virksomheder adgang til omfattende udviklingsforløb og ekspertrådgivning inden for fx procesudvikling og opskalering, mikrobiologisk og kemisk fødevaresikkerhed, smagsoptimering, holdbarhed og emballering.
Målrettet støtte til innovation
- Vi tilbyder virksomhederne en unik mulighed for at overkomme de typiske udfordringer, der opstår i udviklingen fra prototype til markedsklar produktion. Med adgang til vores omfattende testfaciliteter og ekspertise kan virksomhederne accelerere deres udvikling markant, siger Gry Carl Terrell, der er projektleder hos Teknologisk Institut.
Præcis hvilke SMV’er, der kommer på deltagerlisten afgøres af projektets styregruppe, der består af repræsentanter fra Plantebranchen, Planteværket (Landbrug & Fødevarer), Planteindustrien (DI Fødevarer), Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) samt Dagrofa.
- Sammen med virksomhederne fremmer vi den grønne omstilling ved at støtte udvikling af velsmagende, plantebaserede kvalitetsprodukter, som lever op til detailhandlens krav og forbrugernes ønsker, siger Gry Carl Terrell.
Omfattende udviklingsforløb
Deltagende virksomheder får bl.a. adgang til:
- Procesudvikling og opskalering
- Fødevaresikkerhed og holdbarhedsoptimering
- Smagsoptimering
- Emballageløsninger
- Sparring med førende brancheorganisationer
- Netværk med andre producenter og eksperter
Sådan kommer virksomheder med
Projektet henvender sig til både nystartede og etablerede virksomheder, der producerer fødevarer til detail- eller foodservicesektoren. Interesserede kan ansøge fra nu og indtil fristen 15. august 2025. Forløbet starter med et kick-off møde 1. oktober 2025 og løber frem til juni 2026. Læs mere om projektet og ansøg her:https://www.teknologisk.dk/projekter/plantevaekst/47007
Kontakter
Projektleder, PlanteVÆKST, Gry Carl Terrell, Teknologisk Institut
72 20 15 13 / plantevaekst@teknologisk.dk
Billeder

Om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, miljøteknologi, life science, materialer, byggeri, digitalisering og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Biokul i letklinkerblokke skal reducere CO₂-aftrykket i dansk byggeri6.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal teste, om biokul kan erstatte letklinker og reducere CO₂-udledningen med op til 100.000 ton om året i et af Danmarks mest brugte byggematerialer.
Lockheed Martin satser på dansk forskning: Nyt kompetencecenter skal styrke militære flys driftssikkerhed6.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kompetencecenter på Teknologisk Institut opbygger dansk kapacitet inden for avanceret materialeteknologi til forsvar og sikkerhed. Første konkrete projekt er med Flyvevåbnets C-130J Hercules-fly, og målet er at forlænge levetiden og få en bedre forståelse af slidrelaterede muligheder. Projektet tager udgangspunkt i den dansk-amerikanske modkøbsaftale og skal skabe danske arbejdspladser mod et internationalt marked.
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer6.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum