Ja tak til regulering af kemi i plast – men det skal bygge på fakta og viden om plastproduktion

Plastindustrien hilser regulering af kemikalier i plastproduktion velkommen. Men det er afgørende, at beslutninger om fremtidig regulering bygger på fagligt solide data og en reel viden om plast og de stoffer, der indgår i produktionen.

Derfor har Plastindustrien i Danmark bedt det norske forskningsinstitut Norner om at finde ud af, hvad der er op og ned i den internationalt omtalte PlastChem-rapport, som flere forskere, NGO’er og politiske aktører henviser til i forbindelse med forhandlingerne om den globale plasttraktat. Forhandlingerne genoptages i Genève i august, efter det ikke lykkedes at nå til enighed ved mødet i Busan i Sydkorea i december. Ifølge PlastChem-rapporten bruges tusindvis af potentielt farlige kemikalier i plastproduktion, og den hævder, at kun en meget lille del af dem er reguleret.

Norner er en norsk forsknings- og teknologivirksomhed med over 40 års erfaring inden for plast og polymerer og samarbejder med både industri og myndigheder om bæredygtige løsninger.

Norners gennemgang af PlastChem-rapporten afslører ikke kun alvorlige metodiske mangler, men også at den tegner et overdrevet og upræcist billede af plastens kemiske risici og den regulering, der er på området.

- Selvfølgelig skal vi have regulering af kemikalier i plast – så vi beskytter både mennesker og miljø. Men det skal være baseret på fakta, dokumentation og forståelse for, hvordan plast faktisk fremstilles og bruges. Når en rapport som PlastChem har så stor videnskabelig og politisk indflydelse, er det vigtigt at sikre, at konklusionerne er korrekte og bygger på pålidelige data, siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.

Anvendes slet ikke i plastproduktion

Norner peger i gennemgang blandt andet på, at PlastChem-rapportens database med over 16.000 kemikalier indeholder mange stoffer, der slet ikke anvendes i plastproduktion, eller som stammer fra ekstern forurening eller kontakt med andre udefrakommende stoffer og derfor ikke bør betegnes som plastkemikalier. Et eksempel er stoffet fenitrothion, som bruges som insektmiddel i landbruget, men aldrig har været anvendt i plastproduktion.

Derudover kritiserer Norner, at rapporten ikke i tilstrækkelig grad involverede eksperter med viden om polymerer og plastmaterialer. I stedet er rapporten i høj grad baseret på andre fagligheder såsom biologer, toksikologer og viden fra kemikaliedatabaser uden en tilstrækkelig vurdering af relevansen for plastproduktion i praksis.

- Hvis vi skal regulere kemikalier i plast, kræver det, at vi forstår, hvordan plast faktisk produceres og anvendes. Biologer og toksikologer er dygtige til at finde konsekvenser ved kemien for miljø og sundhed, men når det skal vurderes, hvorvidt kemien reelt anvendes i plast, så er der behov for at inddrage fagfolk med polymerviden, siger Christina Busk.

Opfordrer til samarbejde

Plastindustrien opfordrer derfor til, at der skabes et forum for samarbejde mellem de forskellige typer af forskere, så den viden, der skal reguleres på baggrund af, bliver målrettet de rette kemikalier i plasten.  

- Plastindustrien har naturligvis et ønske om at producere produkter, der hverken skader miljø eller sundhed, så lad os sætte ind dér, hvor der er en reel risiko. Vi inviterer gerne til et fælles forum, hvor alle relevante typer af videnskaber samles, siger Christina Busk.

Præsenteret på Plastdagen
Norners kritiske rapport blev præsenteret af Thor Kamfjord, direktør for bæredygtighed og samfundsansvar hos Norner, på Plastindustriens årsdag torsdag den 15. maj i Industriens Hus. Her fremlagde han de vigtigste resultater og bekymringer i forbindelse med PlastChem-rapporten.