Emirates løfter First Class til nye højder

Verdens største internationale udbyder af flyrejser på First Class fortsætter med at perfektionere oplevelsen, og introducerer en række nye forbedringer på First Class, både ombord og i lufthavnen. Opdateringerne understreger luftfartsselskabets fokus på at forfine kundeoplevelsen og tilbyde en rejse i særklasse.
Dubai, 20. maj 2025 – Emirates er verdens største internationale operatør af First Class-flyrejser og tilbyder hele 26.800 sæder på den eksklusive rejseklasse hver uge – det største udbud i branchen, udelukkende bestående af private suiter.
Luftfartsselskabet opgraderer løbende den særlige First Class-oplevelse under sloganet Fly Better med en række nye tiltag – denne gang med alt fra et særligt menukort og servering udført med hvide handsker til loungeinspirerede check-in-områder i Dubai og det efterhånden legendariske tilbud om ubegrænset kaviar ombord – hvis altså man rejser på First Class.
Som led i det ekstra løft til selv mindre detaljer har Emirates introduceret et nyt keepsake-menukort, der på tryk fortæller om tankerne bag vinudvalget og den kulinariske inspiration til dagens menu. Passagererne kan bl.a. læse om sjældne vine håndplukket fra anerkendte vinslotte – inklusive smagsnoter og serveringsforslag.
Fremover får First Class-gæster desuden serveret deres ad libitum-kaviar i nye skåle designet af Robert Welch – formgivet til at matche Emirates’ eksisterende porcelænsservice.
Ostebordet på First Class er ligeledes opgraderet: det serveres nu på en rustik stentavle med små skåle, honning og et udvalg af udsøgte oste og chutneys fra små producenter. Flere serveringer udføres desuden af kabinepersonale iført hvide handsker for at understrege den formelle og ekstra omhyggelige service.

Plads og privatliv
Emirates tilbyder private suiter med god plads og afskærmning – ofte beskrevet som et “hotelværelse i luften”. På udvalgte fly er suiterne udstyret med elektriske skydedøre fra gulv til loft, temperaturregulering og justérbar belysning.
A380-flyet har 14 suiter i 1-2-1-konfiguration med et flatbed-sæde samt arbejdsbord og udtræksbord. På Boeing 777'erne er der seks suiter i 1-1-1-opstilling med gulv-til-loft-døre, mulighed for “zero gravity”-indstilling af sædet og videokald til kabinepersonalt – som en diskret og eksklusiv roomservice i 12 kilometers højde. Mellemsæderne har virtuelle vinduer, mens vinduessæderne har kikkert ved vinduet.
Som passager kan du altid besøge Emirates.com og se præcis, hvilken kabinekonfiguration netop din rejse byder på.
First Class inkluderer i øvrigt 50 kg indtjekket bagage samt rigelig opbevaringsplads i selve kabinen – bl.a. garderobe i fuld højde, opbevaringsrum over sædet samt ekstra plads til tasker og sko.

Søvn og komfort
Sæderne på First Class kan med få tryk på en knap omdannes til en flad seng med bløde madrasser, puder og dyne. Passagerer får også Emirates' særlige Hydra Active-pyjamas med mikrokapsler, der afgiver fugtgivende olivenolie og C-vitamin under flyvningen. Sættet inkluderer naturligvis matchende tøfler og sovemaske.
Brug for yderligere forkælelse? Hver suite er udstyret med Byredo-hudpleje: renseserviet, ansigtsmist, øjencreme, søvndråber og pudespray. Emirates samarbejder desuden med Bulgari om design af eksklusive amenity kits på langdistanceflyvninger. De eksklusive toilettasker indeholder hårbørste, elastik, spejl, tandplejesæt og signaturdufte fra Bulgari Le Gemme-serien – fx Orom for kvinder og Tygar for mænd.

Mad og drikke i topklasse
Som First Class-passager kan man bestille måltider efter eget ønske, med alt fra à la carte-retter til veganske alternativer og en snackmenu til filmhyggen med fx wagyu-burgere, hummerruller, popcorn og lune edamamebønner.
Emirates kaviar serveres med syv slags tilbehør: melbatoast, blinis, æg, purløg, løg, cremefraiche og citron – med en lille serveringsske i perlemor.
Der tilbydes også eksklusive chokolader, lakridskugler fra Lakrids by Bülow, dadler og praliner – nogle i æsker til at tage med. Hver suite har desuden snacks samt kildevand med og uden bobler.
Emirates er det eneste luftfartsselskab, der serverer Dom Pérignon på First Class. Og skal drinken være lidt stærkere, så omfatter udvalget også bl.a. Stoli Elit 18 Vodka, The Botanist Gin, Eminente 7-års rom, Glenmorangie Signet whisky og Hennessy Paradis cognac.
Emirates har ca. 6 millioner flasker vin på lager i Frankrig, og luftfartsselskabets Sommelier tænker langsigtet – nogle vine er indkøbt til servering så langt frem som til 2037. Udvalget byder bl.a. på Montrachet 2011, Chevalier-Montrachet 2013 og Échezeaux Grand Cru. Første Cru-vine fra Bordeaux som Mouton Rothschild og Château d’Yquem ventes introduceret i de kommende år. Der tilbydes også årgangsportvine (fx Graham’s 1979) samt kaffe fra Lavazza og te fra Dilmah.
Underholdning i særklasse
Film og serier serveres på 32" HD-skærme, musik og lyd i støjreducerende Bowers & Wilkins-hovedtelefoner, og ICE-underholdnings systemet byder på flere end 6.500 kanaler på 40 sprog – herunder 2.000 film, 250 børnekanaler, og de nyeste serier fra bl.a. HBO Max, Discovery+ og Paramount+.
First Class på Emirates A380
Som det første luftfartsselskab i verden introducerede Emirates badeværelser med brusebad på First Class. Der er hele to First Class Shower Spas på hvert fly med brusebad, spejl, toilet, hårtørrer og gulvvarme. Plejeprodukterne leveres af irske Voya og fås i to serier: Revitalise og Tranquillity.
På A380’s øverste dæk findes selvfølgelig også Emirates Onboard Lounge med bar, snacks, komfortabelt siddeområde og en 55” skærm, der viser flyets rute og video fra flyets eksterne kameraer. Lounge og bar inviterer til en social oplevelse med de øvrige rejsende på Business Class og First Class i 12 kilometers højde.


___
Om Emirates
Fra luftfartsselskabets globale hub i Dubai betjener Emirates kunder på seks kontinenter og leverer højkvalitets luftfartstransport, der fremmer turisme og handel. Emirates flyver alle ugens dage fra Københavns Lufthavn til Dubai og retur med verdens største passagerfly, det ikoniske Emirates A380.
Emirates opererer verdens største flåde af wide-body jets; Boeing 777 samt Airbus A350 og A380, og tilbyder rummelige kabiner og ikoniske inflight-funktioner som A380 Shower Spa og Onboard Lounge samt ice inflight underholdningssystem ved alle sæder på alle luftfartsselskabets fly. ice-systemet har vundet "Best in Sky" awards 16 år i træk.
Emirates har forpligtet sig til at arbejde miljøansvarligt med fokus på tre områder:
At reducere emissioner, forbruge ansvarligt og beskytte vilde dyr og deres levesteder.

Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Emirates Skywards 25-årsjubilæum: 25 dage med præmier og én hovedpræmie på 1 million Miles26.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PRESSEMEDDELELSE: Emirates Skywards, det prisbelønnede loyalitetsprogram fra Emirates og flydubai, fejrer sit 25-års jubilæum. Programmet, der i dag har mere end 37 millioner medlemmer verden over - heraf 154.000 i Danmark - markerer milepælen med 25 dage fyldt med præmier, bonus Miles og overraskelser fra 25. september til 20. oktober.
Kaviar og Dom Pérignon: Emirates tilbyder en førsteklasses smagsoplevelse ombord4.9.2025 11:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Rejsende på First Class kan læne sig tilbage og nyde ubegrænsede mængder af særligt udvalgt kaviar ombord på Emirates-flyvninger. Kaviaren har vist sig at være en eftertragtet delikatesse i luften, og Emirates har i år serveret hele 30 procent mere af den luksuriøse spise. Kaviaren serveres naturligvis med en helt særlig Dom Pérignon Vintage-champagne, som Emirates har eneret på at servere i de højere luftlag.
Emirates sætter Joe & The Juice på morgenmenuen26.8.2025 14:41:30 CEST | Pressemeddelelse
København, Danmark: 20. august 2025 – Som en del af luftfartsselskabets Fly Better-motto forbedrer Emirates løbende oplevelsen på alle kabineklasser. Alle passagerer skal kunne se frem til en serviceoplevelse i verdensklasse, mad inspireret af regionale køkkener og masser af underholdning undervejs med ice, Emirates’ on-demand underholdningssystem. Emirates flyver til mere end 150 destinationer og Emirates’ Culinary Design- og Catering-team udvikler løbende nye menuer, der afspejler hver regions unikke smagsnuancer. Et internationalt hold af kokke står desuden for at håndplukke førsteklasses leverandører – både lokale og internationale – for at løfte madoplevelsen ombord. Joe & The Juice på morgenbakken En af årets håndplukkede nyheder er Nutty Granola fra Joe & The Juice, der nu er en del af Emirates’ morgenmadsbakker på Economy Class. Ifølge Emirates er granolaen landet der som en anerkendelse af dansk madkulturs internationale ry. De første passagerer, der vågnede til den sprøde nyh
Besøg Dubais Aquaventure World med Emirates19.8.2025 14:45:14 CEST | Pressemeddelelse
København, 19. august 2025 – Emirates er igen klar med et spændende tilbud til sine rejsende, der planlægger at besøge Dubai i nærmeste fremtid. Booker man en returrejse med Emirates fra Danmark til Dubai i perioden 18. august til 7. september 2025 og rejser i perioden 25. august – 8. oktober, får man en gratis heldagsbillet til Aquaventure World i Atlantis, The Palm, Dubai. Aquaventure er kendt som en af Dubais mest populære attraktioner med mere end 105 vandrutsjebaner, attraktioner og oplevelser i verdensklasse. Her kan man både få adrenalinen til at pumpe på Raging Rapids eller nyde roen på den en kilometer lange private strand – en verdensberømt destination med noget for enhver smag. Parken huser også verdens største børneområde med 22 hektar fyldt med aktiviteter – blandt andet verdens første børne-rallyracer og en spektakulær tornado-rutsjebane. Læs mere Det med småt For at gøre brug af tilbuddet skal rejsende booke en returrejse med Emirates til Dubai via emirates.com, Emirates
Verdens største luftfartsselskab vokser22.7.2025 13:27:40 CEST | Pressemeddelelse
Emirates Group igangsætter storstilet rekrutteringsindsats for at styrke både udvikling og vækst. Koncernen planlægger at ansætte over 17.300 fagfolk fordelt på 350 forskellige stillingstyper allerede i år. Luftfartsselskabet er også på udkig efter dansk arbejdskraft. 22. august 2025: Emirates Group har sat gang i en global rekrutteringskampagne som led i næste fase i koncernens markante vækstplaner. I løbet af dette regnskabsår (april 2025-marts 2026) planlægger luftfartskoncernen at ansætte ikke mindre end 17.300 nye medarbejdere – det er lige så mange, som der bor i Svendborg eller nok til at fylde 58 Airbus A350-fly. De kommende stillinger er fordelt på 350 forskellige typer jobs over hele koncernen – fra Emirates, verdens største og mest rentable internationale luftfartsselskab, til dnata, koncernens globale leverandør af services til luftfarts- og rejsebranchen, herunder catering, bagagehåndtering og fragt. Der skal især rekrutteres i stort antal til stillinger som kabinepersonal
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum