Faste rammer, færre smerter: Forskning giver håb til smerteramt plejepersonale

Personale på et plejehjem har dagligt ansvar for at pleje beboere med alt fra personlig hygiejne til gangstøtte. I perioder kan en medarbejder have ansvar for tre beboere og i andre perioder seks beboere. Er det sagen, er risikoen for at udvikle smerter i lænden større, end hvis plejepersonalet altid har ansvar for at hjælpe cirka det samme antal beboere.

Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at plejepersonale oplever færre smerter, når de over tid plejer et fast antal beboere – i stedet for at de i perioder plejer flere beboere end normalt.

Studiet er baseret på data fra 513 medarbejdere fordelt på 20 plejehjem.

- Studiet viser, at plejemedarbejderne er i højere risiko for at udvikle rygsmerter, når de i perioder plejer flere beboere end det sædvanlige antal. Risikoen er derfor lavere, når medarbejderne plejer et mere stabilt antal beboere og dermed undgår perioder med udsving i antal beboere, siger Christian Tolstrup Wester, der er akademisk medarbejder på NFA og en af forskerne bag studiet.

- Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er afgørende, om plejepersonale plejer lidt flere eller færre antal beboere sammenlignet med deres kolleger. Studiet viser, at stabilitet i antallet af beboere for den enkelte medarbejder har betydning for forebyggelse af smerter. Studiet viser også, at selv når plejepersonalet i perioder plejede én beboer mere end normalt, er risikoen for smerter betydeligt højere.

Formålet med studiet var at undersøge sammenhængen mellem antallet af beboere, som SOSU-medarbejderne plejer, og udviklingen af smerter i lænderyggen. Studiet kan give indsigt i, hvordan man kan forebygge lænderygsmerter på danske plejehjem med de personaleressourcer, der er til rådighed. Det er altså et alternativ til den mest nærliggende løsning, som er flere medarbejdere i plejesektoren.

En voksende ældre generation

I Danmark bliver vi ældre og ældre, og det betyder, at andelen af ældre stiger i forhold til andelen i den arbejdsdygtige alder. Derfor skal vi sikre, at der er nok hænder til at passe på og pleje den voksende ældre generation.

Samtidig er lænderygsmerter den mest hyppige årsag til langtidssygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Tidligere forskning fra NFA viser, at knap hver anden SOSU-hjælper og –assistent ugentligt har smerter i muskler og led, og at en stor andel af SOSU-medarbejderne forlader arbejdsmarkedet før tid.

- Vores resultater bidrager med forslag til en smerteforebyggende indsats, der potentielt kan passe til rammerne på danske plejehjem. Resultaterne peger altså på, at det er muligt at skabe bedre vilkår for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, så vi kan imødekomme den stigende efterspørgsel på plejehjemspersonale, siger Christian Tolstrup Wester.

Flere smerter i perioder med flere beboere

Forskerne har fulgt plejepersonalet gennem en længere periode på 14 måneder, som de har inddelt i fem perioder. Her har forskerne fået adgang til plejepersonalets vagtplaner – og altså indsigt i, hvor mange beboere de dagligt skulle pleje.

Derudover har forskerne indsamlet viden om rygsmerter ved at sende månedlige sms’er til plejehjemsmedarbejderne omkring antal dage med smerter og smerternes intensitet.

Resultaterne viser blandt andet, at der er en sammenhæng mellem de perioder, hvor den enkelte medarbejder plejer flere beboere end gennemsnitligt, og risikoen for at de rapporterer smerter i lænden.

- Vi brugte vagtplanerne til at udregne det daglige antal beboere, medarbejderne plejede for hver af de fem perioder. Hver måned sendte vi en sms til medarbejderne, hvor de skulle svare på, hvor mange dage de havde rygsmerter den seneste måned. Hvis de ikke svarede ”0 dage”, fik de en ny sms omkring smerteintensiteten for den seneste måned, siger Christian Tolstrup Wester.

Om studiet

Sådan gjorde forskerne

Forskerne har undersøgt, hvordan antallet af beboere, som medarbejderne plejede dagligt, påvirkede risikoen for smerter hos medarbejderne.

Forskerne har undersøgt to organisatoriske strategier til dette, hvoraf den ene viste signifikante resultater.

Strategi 1 handler om at ”fordele beboerne mere ligeligt mellem SOSU-medarbejderne på afdelingerne”. Det vil sige, at alle medarbejdere på samme afdeling har ansvar for nogenlunde samme antal beboere.

Strategi 2 handler om at ”fordele beboerne mere ligeligt for hver enkelt medarbejder henover længere tid”. Det vil sige at den enkelte medarbejder kan have ansvar for flere eller færre beboere end sine kolleger, men har ansvar for ca. det samme antal beboere over tid.

Forskerne fandt en signifikant sammenhæng mellem Strategi 2 og færre rapporterede smerter, men ikke mellem Strategi 1 og smerter. Det betyder ikke, at strategi 1 er uden betydning, idet forskerne rent faktisk også fandt en sammenhæng dér – den var bare ikke statistisk signifikant, hvilket betyder, en sådan sammenhæng ikke kan udelukkes.

Anbefaling til praksis

På baggrund af de beskrevne fund kan forskerne anbefale, at den organisatoriske strategi ”at fordele beboerne mere ligeligt for hver enkelt medarbejder henover længere tid” afprøves på en arbejdsplads gennem et interventionsstudie. Dette, fordi det er en mulig effektiv strategi til at forebygge smerter hos medarbejderne. Det vil sige, at et øget fokus på stabilitet i antal beboere over længere tid kan være en mulig strategi til at reducere smerterne hos medarbejderne.

Styrker og svagheder ved studiet

Projektets styrker indebærer blandt andet et omfattende datamateriale og det prospektive multiniveaudesign. Dette har gjort det muligt at måle på effekterne af de forskellige niveauer på plejehjemmene (afdeling, medarbejder og beboer). Derudover blev data på de forskellige niveauer indsamlet fra uafhængige kilder og inkluderede objektive målinger i form af vagtplanerne. Denne tilgang minimerer risikoen for målebias. Desuden benyttede studiet opfølgende målinger af rygsmerter, hvilket gjorde det muligt at undersøge sammenhængen mellem arbejdsbelastningen og rygsmerter over tid.

Blandt studiets svagheder er, at data om smerter er baseret på selvrapportering. Dette kan påvirkes af hukommelses-bias og derved påvirke præcisionen af resultaterne. Desuden kan variationer i medarbejderes rapportering af smerter medføre måleusikkerhed. Subjektive vurderinger kan være påvirket af personlige faktorer som fysisk kapacitet, arbejdsevne og arbejdserfaring, hvilket kan komplicere sammenligningen af resultaterne.

Finansiering

Studiet blev finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.